Elektronikkæde tyvstarter Vista-salg

En amerikansk elektronikkæde vil sælge Windows Vista til mindre virksomheder fra 30. november, hvor Microsofts storkunder får adgang til styresystemet.

Den amerikanske elektronikkæde CompUSA vil tyvstarte salget af Microsofts styresystem Windows Vista til små virksomheder ved allerede fra 30. november at tilbyde styresystemet.

Microsoft frigiver ganske vist Windows Vista netop den dag, men kun til storkunder med volumenlicenser og til pc-producenter.

CompUSA har imidlertid indgået en aftale med Microsoft om at sælge pakker med fem licenser til Windows Vista som en del af Microsofts Open Value og Open Business-licensprogrammer.

Microsoft oplyser ifølge magasinet eWeek, at aftalen skal imødekomme, at op mod halvdelen af små firmaer køber deres software gennem butiksleddet.

Hidtil har Microsofts små volumenlicenser kun været til salg gennem særlige forhandlere og leverandører og er dermed ikke nået ud til hele den gruppe, softwaregiganten gerne vil have fat i.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere