Dansk it-teknologi skubber aktiehandler fra millisekunder til mikrosekunder

Aktiehandleren med den hurtigste computer tjener flest penge. To danske virksomheder rykker nu ved grænsen for, hvor hurtigt aktiehandler kan foregå i det, der er døbt 'ræset mod nul'.

70 milliarder dollars. Så meget blev der hver dag i kriseåret 2010 handlet for på de amerikanske børser ejet af Nyse Euronext – det er godt otte milliarder mere, end hvad der blev handlet for på eBay i hele det år.

Og når multinationale virksomheder og investorer uden sved på panden hver dag handler valuta og aktier for milliarder af dollars, er elektronikken kommet til at spille en altafgørende rolle. Avancerede eksekveringsalgoritmer og netværksapplikationer får datatrafikken til at glide så hurtigt, at en handel til adskillige millioner euro kan realiseres på få sekunder.

»Der sker en meget massiv omvæltning på valutaområdet, og dér har elektronikken været en gigantisk game changer,« fortæller Mads Jakobsen, markedschef hos Nordea, som til valutahandel har en hel afdeling af udviklere ansat til at udvikle algoritmer, der kan sikre den bedst mulige handel på få sekunder – sekunderet af 4.500 servere og 2.500 terabyte diskplads.

Ræset mod nul

På aktiemarkederne går det endnu hurtigere. Aktører i branchen taler om begrebet ‘race to zero’, og det er et ræs, som moderne elektronik har været med til at accelerere kraftigt. Med så store beløb på spil handler det om at minimere det tidsvindue, hvori handlen realiseres.

»Stort set samtlige børser i verden går mod hurtigere og hurtigere handler. Forskellen er bare, at de på børserne i New York og Chicago er nede på få mikrosekunder – hvorimod andre børser i verden stadig er på millisekunder,« lyder det fra Nikolaj Hermann, medstifter af Fiberblaze.

Fiberblaze er en dansk underleverandør, der er specialiseret i FPGA-baserede netværkskort, som accelererer datakommunikationen mellem børs og aktiehandler.

Den hurtigste computer vinder

»Der er et marked for løsninger, der accelererer aktiehandel. Det er i meget kraftig vækst. Den, der har den hurtigste computer, tjener flest penge,« som Nikolaj Hermann formulerer det.

Fiberblaze er en af de stadig få danske virksomheder, der prøver at koble sig på det globale ræs mod nul. Napatech i Søborg er en anden. Men kompetencerne til at begå sig på markedet burde være til stede.

»I Danmark har vi traditionelt haft stort teknologifokus, og i københavnsområdet er der fokus på kommunikationsnetværk, halvledere, FPGA, optik osv. Så der er nogle kompetencer, der er bygget op,« siger Napatechs marketingchef, Dan Joe Barry, som dog betoner, at det kræver international tilstedeværelse.

Napatech udvikler netværksadaptere til overvågning og registrering af datatrafik og har siden starten for ti år siden oplevet eksplosiv vækst. Selskabet omsatte i 2012 for 181 millioner kroner, hvilket var 35 procent mere end året før.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (27)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Christian P. Broe Petersen

En anden løsning ville være at forbyde den slags handler eller lægge en mikroskopisk afgift på, hvilket vel også lidt er under opsejling i EU (kender ikke detaljerne desværre). Teknisk er det selvfølgelig meget interessant, men det står der desværre ikke så meget af i artiklen. Samfundsmæssigt er der jo tale om ren gambling med andre folks penge.

  • 29
  • 3
Christian Nobel

Det er jo fuldstændig galimatias, og jeg kan kun give Christian ret i at det burde forbydes.

Aktierne repræsenterer firmaer, hvor folk arbejder og skaber produkter/værdier, ikke lottosedler.

Hele aktiecirkusset er gået helt over gevind, og det er på ingen måde sundt, da aktierne helt efter de hysteriske kællingers (citat Lykketoft) humør lever deres eget liv, afkoblet fra virkeligheden.

Den eneste løsning er imo, at alle aktier skulle være navnenoterede, og de først kunne sælges efter en ejerperiode hvor der havde været mindst en generalforsamling - på den måde ville man kun have investorer med en reel interesse i firmaets ve og vel, ikke lykkeriddere og hasardspillere.

  • 16
  • 2
Adam Tulinius
  • 0
  • 3
Lars Lundin

En anden løsning ville være at forbyde den slags handler eller lægge en mikroskopisk afgift på, hvilket vel også lidt er under opsejling i EU (kender ikke detaljerne desværre). Teknisk er det selvfølgelig meget interessant, men det står der desværre ikke så meget af i artiklen. Samfundsmæssigt er der jo tale om ren gambling med andre folks penge.

Alternativt kunne man lovgive at alle handler skulle afstemmes ved udløb af faste intervaller, det kunne være een gang i minuttet, eller een gang i sekundet, hvis det skulle være nødvendigt.

Men det er klart at børserne, og de myndigheder der opkræver skatter hos dem, ikke har nogen interesse i at regulere handlen.

  • 8
  • 0
Christian Nobel

Lur mig om der ikke vil blive invisteret mindre i diverse selskaber, hvis man er tvunget til at sidde på aktierne i en lang tidsperiode.

Ved du overhovedet hvordan aktier fungerer?

Det øjeblik aktieemissionen er fuldført, og midlerne tilgået virksomheden, så er aktierne fuldstændig afkoblet fra selve virksomhedens drift.

Herefter kan virksomheden rejse mere kapital ved enten at foretage endnu en emission, eller ved at sælge eventuelle egne aktier (som man så kan håbe på er blevet mere værd).

Den største værdi af hele lotterispillet er typisk for de ejere som har været med fra starten, og som ved salg kan score en meget stor gevinst, men det kommer som så ikke selve virksomheden til gode.

Hele fondsbørscirkusset som vi kender det er en syg og samfundsskadelig konstruktion.

  • 15
  • 2
Adam Tulinius

Ved du overhovedet hvordan aktier fungerer?

Næh, ikke specielt, så din kommentar kastede da lys over en interessante detalje (afkoblingen). Tak.

Det øjeblik aktieemissionen er fuldført, og midlerne tilgået virksomheden, så er aktierne fuldstændig afkoblet fra selve virksomhedens drift.

.. men det kræver vel stadigvæk at nogen er interesserede i at give noget som helst for aktierne første gang de handles, og at den nogen er villig til at blive bundet til aktierne i en længere tidsperiode, som du selv foreslog. Jeg gætter så på at aktierne vil blive handlet for mindre når man indfører en binding, hvilket så giver mindre kapital til selskabet.

Oplys mig gerne om hvorfor det ikke er tilfældet. :-)

  • 1
  • 1
Christian Nobel

.. men det kræver vel stadigvæk at nogen er interesserede i at give noget som helst for aktierne første gang de handles, og at den nogen er villig til at blive bundet til aktierne i en længere tidsperiode, som du selv foreslog. Jeg gætter så på at aktierne vil blive handlet for mindre når man indfører en binding, hvilket så giver mindre kapital til selskabet.

Oplys mig gerne om hvorfor det ikke er tilfældet. :-)

Der kan nok ikke svares entydigt på det, da den første handel vil være på andre præmisser end i dag, herunder et behov for en væsentlig bedre due dilligence, således at investeringen ikke forgår ud fra en forventning om varm luft og perverse kursstigninger, men ud fra en forventning om at en sund virksomhed som vil give afkast på sigt.

Husk på den oprindelige ide med aktier er at investorer låner penge til virksomheden, mod at de får et udbytte. Og des sundere virksomheden er, des større udbytte.

Og man skal også huske på at der er mange selskaber som ikke er børsnoterede, hvor der er et tættere forhold mellem ejer og virksomhed. Endvidere vil der i et tættere forhold mellem virksomhed og ejerkreds også bestå en mulighed for at ejerkredsen kan skyde mere kapital i driften, uden fordeling af ejerforhold ændres.

Hele ideen om kursgevinst er fundamentalt set syg, og har over tiden kostet verdensøkonomien så mange penge så man tror det er løgn (samtidig med ganske få enkeltindivider er blevet forgyldt i pervers grad).

  • 9
  • 0
René Fléron

Jeg vil gerne købe en vokal. På internettet (Youtube) kan man finde adskellige jubel-idioter der har fundet "gratis energi", de konstruerer små mekanismer som "høster" gratis energi. Desværre overtræder de termodynamikkens love - hvilket de tydeligt ikke selv forstår. Jeg har ladet mig fortælle at hvis man kan komme "ind foran" i informationsstrømmen fra børserne så kan man nå at lave købs/salgs transaktioner inden den egentlige kunde opdager det og på den måde malke lidt penge ud af systemet. Det hele handler om at det skal gå stærkt, det fremgår vist også af artiklen. I den trykte version ses en smuk graf, der klart viser potentialet. Som årene er gået (start omkring 2003) kan der handles flere og flere gange pr sekund, smart. Jo flere handler pr. tidsenhed jo flere penge kan man tjene (som jeg forstår det).

Nu er det at jeg gerne vil have opklaret noget måske banalt og ihvertfald gammeldags: Hvor er det at værdien skabes? Altså hvordan er det at når en aktie kan handles 100 gange i sekundet istedet for sølle én så er den mere værd og aktiehandleren kan købe sig en større luksus-yacht? Yachten er fysisk og har en værdi, men hvordan eller hvorfra kom værdien ud af de ultra-hurtige handler? Hvis hurtigere og hurtigere handler er måden at skabe værdi på, så kan det da kun gå for langsomt med at accelere hastighedsudviddelserne i systemet. Hvad er den teoretiske grænse? Er der nogen eller går det mod uendeligt? I så fald er det jo løsningen på alle vores kriser, "free money". Dan Joe Barry siger (også i den trykte udgave) at det ikke er for familien Danmark, men kun de professionelle. Det forstår jeg ikke. Det må da virke endnu bedre hvis flere handler hurtigere - det giver jo endnu flere penge. Som sagt lyder det utroligt og derfor vil jeg gerne købe en vokal for at forstå det her: Hurtigere handel lig højere værdi?

Er det virkelig sandt eller skal vi til at kategorisere de "professionelle" værdipapir- og valutahandlere sammen med krystalhealere og gratis energitosser. Med den lille forskel naturligvis at sidstnævnte ikke har så stor indflydelse.

  • 0
  • 0
Christian Nobel

Nu er det at jeg gerne vil have opklaret noget måske banalt og ihvertfald gammeldags: Hvor er det at værdien skabes?

Der skabes ingen værdi, kun gevinst til lykkeriddere og opportunister.

Det er rendyrket handel med varm luft, og resultatet er nærmere at samfundet taber værdi, al den stund hysteriet med et snuptag kan kaste en sund virksomhed ud i krise, og medføre at medarbejderne står uden arbejde, trods det der reelt ingen forskel har været på virksomhedens drift.

Der har været flere historier om at fejlslagne børshandler, eksempelvis hvor der ved et uheld er blevet handlet en faktor 1000 forkert, har haft voldsomme konsekvenser.

  • 3
  • 0
Nicolai Nyberg

http://www.nanex.net/flashcrash/ongoingresearch.html

Indenfor aktier, er der talrige analyser både af Nanex selv og andre seriøse markedsaktører, der viser, at bestemt ikke alle typer for HFT bidrager positivt til et mere stabilt marked (læs: lavere volatilitet) eller indgyder tryghed omkring prisfastsættelsen.

Og indenfor valuta vurderer jeg, at sub-micro-second time-to-market performance er unødvendigt, fordi aktørene ikke vil have de samme negative erfaringer som med aktier.

http://www.forex-tribe.com/forum/viewtopic.php?id=39042

Og kære politkere: lad nu være med at brandbeskatte handler. Det løser ikke problemerne. Kun ordentlige og ens fair vilkår for alle aktører kan være med til at eliminere problemerne.

  • 0
  • 0
Nicolai Nyberg

Tværtimod tales der om mikroskopiske skatter, som eksempelvis Tobin skat i størrelsesordenen en procent af en procent.

Det svarer til 1/10000 eller et basis-point eller en pip (point in point). Hvis man nu handler med et spread på 0.3-0.4 pips, så synes jeg egentlig man godt kan tale om brandbeskatning. Og man har stadig ikke adresseret de grundlæggende strukturelle problemer med HFT.

  • 0
  • 2
Lars Lundin

Jeg har ladet mig fortælle at hvis man kan komme "ind foran" i informationsstrømmen fra børserne så kan man nå at lave købs/salgs transaktioner inden den egentlige kunde opdager det og på den måde malke lidt penge ud af systemet.

Ja.

Børsens aktivitet er at matche een der vil sælge et papir til en pris X med een der tilbyder at købe samme for Y, hvor Y >= X. Hvis Y < X er der ingen handel.

Når Y > X[*] så kan en tredje person med tilstrækkelig hurtig software og netværk købe for prisen X og i næste øjeblik sælge for Y. Fortjenesten på Y - X opnås med den begrænsede risiko at der må sælges med et tab fordi Y annullerer sit tilbud i det korte interval mens der købes.

Dette er een af grundene til at børserne med tiden understøtter bud med finere og finere prisopløsning.

Dette gavner ikke markedet.

[*] Børsen skal også have en (meget) lille betaling Z, så det er nødvendigt at Y > X + Z, men princippet er uændret - bortset fra at børsen selvfølgelig er glade for alle de mange ekstra handler.

  • 0
  • 0
Claus Wøbbe

Hvad vil du opnå med en afgift på handler? Hvorfor tror du dog der er tale om gambling med andre folks penge??

HFT har jo den fordel, at den sikrer en hurtigere indstilling af markedets opfattelse af et selskabs værdi, altså en mere effektiv prisdannelse. Hvad er der galt i det?

En afgift vil kun sænke denne effektivitet - kaste grus i den kapitalistiske maskine. Det vil være skadeligt for prisdannelsen.

  • 0
  • 4
Michael Bæk

" Lur mig om der ikke vil blive invisteret mindre i diverse selskaber, hvis man er tvunget til at sidde på aktierne i en lang tidsperiode. "

Det tror jeg nu ikke. Der vil blive SPEKULERET mindre, men reelle investeringer vil fortsætte - måske forøges, hvis det lykkes at mindske den risiko, som ligger i skruppelløse spekulanters børshasard.

  • 3
  • 0
Peter Stricker

Hallo - spekulation er godt, det er sundt...

Greed, for lack of a better word, is good. Greed is right. Greed works. Greed clarifies, cuts through, and captures, the essence of the evolutionary spirit. Greed, in all of its forms; greed for life, for money, for love, knowledge, has marked the upward surge of mankind and greed, you mark my words, will not only save Teldar Paper, but that other malfunctioning corporation called the U.S.A.

  • 0
  • 1
Christian Nobel

Forklar mig i stedet, hvorfor det er "samfundsskadeligt" og "uetisk" at "spekulere". Hvad mener du med det?

Start med at læse mine tidligere indlæg!

Det fremgår ret klart hvorfor hverken samfund eller virksomheder ingen gevinst har af aktiespekulation.

Og det uetiske ligger i, at den gevinst nogle få scorer udelukkende er et resultat af hasardspil som ikke er bundet op i reel værdiskabelse.

  • 4
  • 0
Michael Bæk

Spekulation er et nulsumsspil. Der skabes intet. Til gengæld øger spekulanters aktiviteter kursudsvingninger og medvirker til skabelse af 'bobler' og økonomisk ustabilitet.

Det skal som minimum reguleres med skatter. Derudover skal 'finansielle masseødelæggelsesvåben' (citat Warren Buffet) forbydes.

Intet samfund har eksempelvis gavn af, at der spekuleres i kursfald, det siger sig selv.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere