Ekspertgruppe løfter sløret for omfang af teledataskandale: Forventer 'relevante fejl' i ca. 60 sager

Så hvis f.x. masteoplysningerne senere viser sig at have været forkerte, så er det svært at sige, hvad den samlede vurdering af sagen ville have været, hvis de havde været rigtige. De forkerte oplysninger kan have fået domsmændene til at vurdere, at den tiltalte løj. Måske ville de have ment det alligevel, måske ikke.

Det er præcis og spot-on problemet i en nøddeskal. Man er nødt til at starte sagen forfra, netop fordi man ikke kan vide hvilken konsekvens for vurderingen de forkerte data har haft på tidspunktet for vurdreingen.

Mogens skriver i sit indlæg:

Jeg har hidtil kun hørt om fejlkonvertering af koordinater, når man alene ser på logning efter logningsbekendtgørelsens regler. Dette skyldes oftest brug af forskellige koordinater, der typisk giver en fejl på op til nogle hundrede meter for mastens placering. Og det er jo oftest ligegyldigt, fordi man alligevel ikke ved, hvor i en masts dækningsområde en mobil har været.

Undersøgelsen dækker alle de fejlbehæftede logninger - ikke kun dem der er foretaget efter logningsbekendtgørelsen. De fejl der har været i koordinaterne er ikke kun konverteringsfejl, men fejl hvor master er byttet om, og flyttet flere kilometer.

Uanset om fejlen er kilometer stor eller "få hundrede meter", så kan det have fatale konsekvenser for fortolkningen. I København er der f.eks. steder hvor antennerne netop står med få hundrede meters afstand. Når man i efterforskningsmæssig sammenhæng indhenter logfiler, så sker det fra de antenner som politiet mener er relevante i den givne sag - dvs. typisk dem der ligger lige omkring et gerningssted. Hvis disse antenner så fysisk står forskudt med 100-200 meter, får man et forkert billede i loggen, og man går glip af meget vigtig viden fra de antenner som rent faktisk stod rigtigt, og som kunne have frikendt eller fældet en mistænkt.

Der er derfor absolut intet belæg for at Mogen kan konkludere at "det er jo oftest ligegyldigt, fordi man alligevel ikke ved, hvor i en masts dækningsområde en mobil har været." Det er omvendt: Det er fordi man ikke ved hvor telefonen har været, at det er vitalt at man ved hvor antennen står. Usikkerhed om begge dele fjerner bevisets vægt.

Jeg er sikker på, at et bevismateriale som tidligere har været anvendt i en retssag, og som dengang blev præsenteret som overvejende sikkert, vil bliver underkendt eller kraftigt nedvurderet hvis det nu viser sig, at antennen slet ikke dækkede det område som politiet mener.

Men vores retssystem er baseret på, at foreliggende beviser uden for enhver tvivl beviser skyld, hvis man dømmes.

Egentlig ikke.

Man bliver dømt på domstolens vurdering af sagen. Hvis f.x. et vidne siger, at hun så dig på gerningsstedet med en blodig økse, og du siger, at du sad hjemme og sorterede sokker - så vil det være op til domsmændene at vurdere, om de tror mest på dig eller vidnet.

Det samme gør sig gældende med beviser: Domstolen må vurdere, hvor meget vægt de kan tillægge de enkelte beviser.

Dommen falder på baggrund af en samlet afvejning af alle de fremlagte beviser og forklaringer.

Så hvis f.x. masteoplysningerne senere viser sig at have været forkerte, så er det svært at sige, hvad den samlede vurdering af sagen ville have været, hvis de havde været rigtige. De forkerte oplysninger kan have fået domsmændene til at vurdere, at den tiltalte løj. Måske ville de have ment det alligevel, måske ikke.

Hvordan er det man kan vide, hvordan den samlede bedømmelse har været hos nævninge eller domsmænd, hvis de ikke havde fået at vide, at der var teleoplysninger som et uomtivsteligt faktum? Kræver det ikke, at man er bagudrettet tankelæser? Tekniske beviser er jo heller ikke objektive, men skal tolkes (og hvor tiltalte og anklager ikke nødvendigvis er enig): En tiltalts bil bliver set, der er fundet et brækjern med hans fingeraftryk og så har man konstateret ud fra hans telefon, at han også var på stedet. Den tiltalte siger, at han ikke var der, og der var nogen, der har stjålet hans bil med brækjernet. Så er det vel, at man skal gætte på, at når man ikke kan stole på teleoplysningerne, så ville en nævning nok have lagt vægt på de andre tekniske beviser og ikke på tiltaltes forklaring.

En forsvarsadvokat skal tilbagelevere ”sagen” når dommen er faldet, så en forsvarsadvokat har ikke noget materiale han/hun kan gennemgå igen på vegne af en klient.

Derfor indeholder Task Force Teledata kun anklagere og efterforskere – altså politiets folk.

Så det er vel ikke overraskende at de mennesker hvis job det er at få folk dømt og nu bevislig taget fejl i dele af bevisførelsen - finder frem til, at fejlen ingen betydning har.

Det er en interessant tanke, at politi og anklagemyndighed den gang sagen kørte for retten mente at teleoplysninger havde betydning for sagen, nu vender på en tallerken og nu mener det modsatte.

Forudsat at man stadig har alle teleoplysninger, bør den dømtes advokat vel ind over sagen igen, da den anden løsning jo har et element af, at man lader ræven bevogte hønsene.

Og så skal man lige huske, at der i alle sager er mange tekniske beviser, som ikke har kunnet indhentes. Beviser, som kunne have medvirket til at konsolidere uskyld/skyld.

Men vores retssystem er baseret på, at foreliggende beviser uden for enhver tvivl beviser skyld, hvis man dømmes.

Og det er yderst sjældent, at teleoplysninger i sig selv er afgørende beviser.

Der er næppe tilfælde, hvor data, der er faldet ud, kunne have ændret udfaldet.

For beviserne uden teleoplysninger skal i sig selv kunne bære en dom i næsten alle tilfælde.

Det har vi stadig ikke fået belyst efter dyre konsulentrapporter og en kommission uden IT-viden og interesse for egentlig opklaring af sagen.

Vi ved, at nogle data ikke har kunnet læses af telecenterets system uden at nogen kiggede på fejllisten. Så i nogle tilfælde har data været mangelfulde efter indlæsning.

Principielt kan det betyde, at vigtige data til afgørelse af skyld/uskyld har manglet. Men hvor mange er der af disse sager? Og er det ikke overvejende ved læsning af mastedata for brug af internet, hvor det må være helt klart, at denne logning har været ulovlig.

Jeg har hidtil kun hørt om fejlkonvertering af koordinater, når man alene ser på logning efter logningsbekendtgørelsens regler. Dette skyldes oftest brug af forskellige koordinater, der typisk giver en fejl på op til nogle hundrede meter for mastens placering. Og det er jo oftest ligegyldigt, fordi man alligevel ikke ved, hvor i en masts dækningsområde en mobil har været.

Konklusionen burde være, at teleselskaber skal holde sig til logning efter de gældende danske regler og ikke kaste sig ud i nye typer logning, der ikke har været ordentligt undersøgt og udformet i regler.

Det er som sagt også ulovligt. For det man ikke skal logge efter reglerne er det jo ulovligt at gemme.

Men heller ikke denne gruppe har nok modet til at sige sandheden.

I stedet bliver der sikkert endnu en gang spillet sorteper mellem politiet og teleselskaberne - og alle vi andre bliver ikke klogere.