Ekspertformand om nye teledata-fejl: »Jo flere typer af fejl, desto mere alvorlig er sagen potentielt«

Rigspolitiets nye fund af flere fejl i deres it-systemer viser, at der er et behov for at få undersøgt sagen om teledata til bunds.

Sådan lyder det fra landsdommer Olaf Tingleff, der er formand for den uafhængige styre- og kontrolgruppe, som skal sikre, at myndighederne kommer til bunds i teledatasagen.

»De nye oplysninger viser, at det nu er fornuftigt at bruge mange ressourcer på at få undersøgt spørgsmålene i sagen til bunds. Det er overordentligt vigtigt, at man kan stole på beviser i retssager, og en af de bevistyper, der bruges i mange retssager, er teledata. Når der er rejst tvivl om lødigheden heraf, så må det undersøges nærmere,« siger Olaf Tingleff i et interview med Version2.

Reaktionen fra kontrolgruppens formand kommer, efter at Rigspolitiet har fundet flere fejl i det system, som bruges til at konvertere teleselskabernes rådata til et læsbart format, når de skal bruges som bevismateriale i retssager.

Det nye og alvorlige fund består i, at Rigspolitiets it-system har lavet fejl, når det har konverteret geografiske oplysninger om telemasters placering. Konverteringssoftwaren kan dermed have placeret mistænkte på en anden masteposition end den, som teleselskaberne rent faktisk har leveret til politiet.

Omfanget af og årsagen til den nye fejl er uklart, men ifølge Olaf Tingleff er de nye oplysninger med til at gøre sagen - som første gang kom frem 17. juni i år - mere alvorlig.

»Jo flere typer af fejl, desto mere alvorlig kan man sige, at sagen potentielt er. I sidste ende er det afgørende, om fejlene konkret har betydet, at de skyldige er gået fri, og ikke-skyldige er blevet straffet. Det har vi stadig til gode at se, men jo flere fejl, desto større er risikoen,« siger Olaf Tingleff.

Teledatas troværdighed

På spørgsmålet om, hvorvidt man kan stole på teledatabeviser, henviser Olaf Tingleff til Rigsadvokatens beslutning om at diskvalificere brugen af teledata to måneder frem.

Tingleff bakker beslutningen op og mener, at det er fornuftigt at nedsætte et forbud, imens tingene bliver undersøgt til bunds.

Kan man komme til at stole på teledata som bevismateriale efter de to måneders forbud?

»Det vil jeg da håbe. Vi er jo i gang med at undersøge, hvilke fejl der er, og i hvilket omfang man kan rette op på dem. Man skal kunne bruge teledata som bevis, hvis der er den fornødne sikkerhed for, at beviserne siger det, som de synes at sige,« siger han og henviser til, at teledata bruges som bevis i retssager i mange lande.

»Det er et meget anvendt værktøj, som man har stor nytte af. Ikke kun for at få folk dømt, men også for at udelukke folk fra at være en del af en strafferetslig efterforskning. Men når der er rejst spørgsmål om, hvorvidt teledata viser det, som det skal vise, så har Rigsadvokaten lavet en time-out her på to måneder. Hvad der sker efter de to måneder, det må afhænge af, hvad der sker i den pågældende periode.«

Materiale kan være slettet

Olaf Tingleff og de fire andre medlemmer af den uvildige kontrolgruppe skal sørge for, at Rigspolitiet og Rigsadvokaten kommer til bunds i deres undersøgelser af sagen.

Undersøgelsen skal finde frem til, om der er begået fejl i konkrete retssager. Hvis fejlen har haft betydning for en retssag, skal der også findes svar på, hvad der gøres for at rette op på fejlen, men det kan være en udfordring, mener Olaf Tingleff.

»Det kan være, at en del materiale er let at finde, og det kan være, at der er materiale, der er svært at finde. Der kan også være materiale, der slet ikke kan findes, fordi det er blevet slettet,« siger han og tilføjer:

»Vi skal have fundet ud af, hvordan man genskaber tilliden, og om der er noget, som skal laves om, så man kan være sikker på ikke at stå i samme situation, når man åbner for at bruge teledata igen.«

Han afviser at løfte sløret for gruppens foreløbige resultater og henviser til, at gruppen stadig er tidligt i arbejdsprocessen.

Er du overrasket over den her sag?

»Når man begynder at undersøge en sag, så er det, fordi der er en mulighed for at finde mere, men jeg har ikke lavet nogen gættekonkurrence med mig selv om, hvor meget vi vil finde. Vi tager det i den rækkefølge, som det kommer.«

Sagen har ændret karakter

Hos Advokatrådets strafferetsudvalg er formanden, Karoline Normann, ærgerlig over udviklingen i sagen. Ifølge hende er de nye oplysninger om decideret fejlagtige geografiske data et tegn på, at sagens omfang bliver ved med at vokse.

Derudover peger hun på, at sagen har ændret karakter.

»De nye fejl i sagen har en anden karakter end dem, vi har kendt til indtil nu. Hidtil har problemerne været, at vi ikke har fået tilstrækkeligt med oplysninger, imens de nye fejl viser, at der også er oplysninger, der har været forkerte. Det sætter et nyt problem på dagsordenen i forhold til pålideligheden af de oplysninger, som vi rent faktisk har,« siger Karoline Normann.

Hun er også medlem af den uafhængige kontrol- og styregruppe i teledata-sagen, men understreger, at hun ikke udtaler sig som medlem af gruppen.

Ligesom formanden for den uvildige ekspertgruppe bakker hun op om Rigsadvokatens beslutning om et midlertidigt forbud mod at bruge teledata som bevismateriale. Det er den eneste retssikkerhedsmæssigt fornuftige beslutning, mener hun.

Kan man stole på teledata som bevismateriale nogensinde fremover?

»Det tror jeg ikke, at man kan svare på, fordi vi endnu ikke kender omfanget af problemstillingen. I første omgang har man givet sig selv to måneder til at finde ud af, hvor stort et problem der er tale om. Det synes jeg er fornuftigt.«