Ekspertformand om nye teledata-fejl: »Jo flere typer af fejl, desto mere alvorlig er sagen potentielt«

Illustration: MI Grafik
Der er for alvor behov for at komme til bunds i sagen, efter at Rigspolitiet har fundet nye fejl i sagen om teledata. Det mener formanden for den uvildige ekspertgruppe, der skal holde øje med myndighederne i sagen.

Rigspolitiets nye fund af flere fejl i deres it-systemer viser, at der er et behov for at få undersøgt sagen om teledata til bunds.

Sådan lyder det fra landsdommer Olaf Tingleff, der er formand for den uafhængige styre- og kontrolgruppe, som skal sikre, at myndighederne kommer til bunds i teledatasagen.

»De nye oplysninger viser, at det nu er fornuftigt at bruge mange ressourcer på at få undersøgt spørgsmålene i sagen til bunds. Det er overordentligt vigtigt, at man kan stole på beviser i retssager, og en af de bevistyper, der bruges i mange retssager, er teledata. Når der er rejst tvivl om lødigheden heraf, så må det undersøges nærmere,« siger Olaf Tingleff i et interview med Version2.

Reaktionen fra kontrolgruppens formand kommer, efter at Rigspolitiet har fundet flere fejl i det system, som bruges til at konvertere teleselskabernes rådata til et læsbart format, når de skal bruges som bevismateriale i retssager.

Læs også: Få overblikket i Rigspolitiets teleskandale

Det nye og alvorlige fund består i, at Rigspolitiets it-system har lavet fejl, når det har konverteret geografiske oplysninger om telemasters placering. Konverteringssoftwaren kan dermed have placeret mistænkte på en anden masteposition end den, som teleselskaberne rent faktisk har leveret til politiet.

Omfanget af og årsagen til den nye fejl er uklart, men ifølge Olaf Tingleff er de nye oplysninger med til at gøre sagen - som første gang kom frem 17. juni i år - mere alvorlig.

»Jo flere typer af fejl, desto mere alvorlig kan man sige, at sagen potentielt er. I sidste ende er det afgørende, om fejlene konkret har betydet, at de skyldige er gået fri, og ikke-skyldige er blevet straffet. Det har vi stadig til gode at se, men jo flere fejl, desto større er risikoen,« siger Olaf Tingleff.

Teledatas troværdighed

På spørgsmålet om, hvorvidt man kan stole på teledatabeviser, henviser Olaf Tingleff til Rigsadvokatens beslutning om at diskvalificere brugen af teledata to måneder frem.

Tingleff bakker beslutningen op og mener, at det er fornuftigt at nedsætte et forbud, imens tingene bliver undersøgt til bunds.

Læs også: Nye afsløringer i teledatasagen: Politiet har fundet fejl i geografiske data

Kan man komme til at stole på teledata som bevismateriale efter de to måneders forbud?

»Det vil jeg da håbe. Vi er jo i gang med at undersøge, hvilke fejl der er, og i hvilket omfang man kan rette op på dem. Man skal kunne bruge teledata som bevis, hvis der er den fornødne sikkerhed for, at beviserne siger det, som de synes at sige,« siger han og henviser til, at teledata bruges som bevis i retssager i mange lande.

»Det er et meget anvendt værktøj, som man har stor nytte af. Ikke kun for at få folk dømt, men også for at udelukke folk fra at være en del af en strafferetslig efterforskning. Men når der er rejst spørgsmål om, hvorvidt teledata viser det, som det skal vise, så har Rigsadvokaten lavet en time-out her på to måneder. Hvad der sker efter de to måneder, det må afhænge af, hvad der sker i den pågældende periode.«

Materiale kan være slettet

Olaf Tingleff og de fire andre medlemmer af den uvildige kontrolgruppe skal sørge for, at Rigspolitiet og Rigsadvokaten kommer til bunds i deres undersøgelser af sagen.

Undersøgelsen skal finde frem til, om der er begået fejl i konkrete retssager. Hvis fejlen har haft betydning for en retssag, skal der også findes svar på, hvad der gøres for at rette op på fejlen, men det kan være en udfordring, mener Olaf Tingleff.

»Det kan være, at en del materiale er let at finde, og det kan være, at der er materiale, der er svært at finde. Der kan også være materiale, der slet ikke kan findes, fordi det er blevet slettet,« siger han og tilføjer:

»Vi skal have fundet ud af, hvordan man genskaber tilliden, og om der er noget, som skal laves om, så man kan være sikker på ikke at stå i samme situation, når man åbner for at bruge teledata igen.«

Han afviser at løfte sløret for gruppens foreløbige resultater og henviser til, at gruppen stadig er tidligt i arbejdsprocessen.

Er du overrasket over den her sag?

»Når man begynder at undersøge en sag, så er det, fordi der er en mulighed for at finde mere, men jeg har ikke lavet nogen gættekonkurrence med mig selv om, hvor meget vi vil finde. Vi tager det i den rækkefølge, som det kommer.«

Sagen har ændret karakter

Hos Advokatrådets strafferetsudvalg er formanden, Karoline Normann, ærgerlig over udviklingen i sagen. Ifølge hende er de nye oplysninger om decideret fejlagtige geografiske data et tegn på, at sagens omfang bliver ved med at vokse.

Derudover peger hun på, at sagen har ændret karakter.

»De nye fejl i sagen har en anden karakter end dem, vi har kendt til indtil nu. Hidtil har problemerne været, at vi ikke har fået tilstrækkeligt med oplysninger, imens de nye fejl viser, at der også er oplysninger, der har været forkerte. Det sætter et nyt problem på dagsordenen i forhold til pålideligheden af de oplysninger, som vi rent faktisk har,« siger Karoline Normann.

Hun er også medlem af den uafhængige kontrol- og styregruppe i teledata-sagen, men understreger, at hun ikke udtaler sig som medlem af gruppen.

Ligesom formanden for den uvildige ekspertgruppe bakker hun op om Rigsadvokatens beslutning om et midlertidigt forbud mod at bruge teledata som bevismateriale. Det er den eneste retssikkerhedsmæssigt fornuftige beslutning, mener hun.

Kan man stole på teledata som bevismateriale nogensinde fremover?

»Det tror jeg ikke, at man kan svare på, fordi vi endnu ikke kender omfanget af problemstillingen. I første omgang har man givet sig selv to måneder til at finde ud af, hvor stort et problem der er tale om. Det synes jeg er fornuftigt.«

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (7)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
René Nielsen

I Tall Ships Races deltager et skib (en britisk bark kaldet ”Lord Nelson”) hvor besætningen er enten blind, døv, kan ikke gå og lignede. Det er da sødt med sådan et skib, men når jeg læser om landsdommer Olaf Tingleff og hans gruppe af eksperter, så tænker jeg på om han mon styrer det ”rette skib”?

Man skal have været både døv og blind for som dommer ikke at have hørt de anklagede protesterer imod teleoplysninger. Igennem årene har der tillige været indkaldt eksperter fra telebranchen af forsvaret og alle har sagt det samme, at man ikke entydigt kan bruge teleoplysninger til bevis for positionering bagud i tiden.

Alligevel har dommerstanden i stort omfang lagt vægt på netop de oplysninger som uafhængige eksperter har afvist som bevis.

Det er for let af dommerstanden blot skyde skylden på politiet. Udover dommerstanden hvem ville så lytte til politiets lægmands betragtninger over en teknisk ekspert?

Særligt graverende er det når politifolk så efterfølgende ”afprøver” den sigtendes påstand med sigtedes telefon. Her tager man sig til hovedet over politiets stupiditet.

Et telenetværk er som en levende organisme hvor dynamiske forhold spiller ind. Det er faktorer som vejret, nedbrud eller blot nedsat performance blandt ISP’ere, en kø på en motorvej, fodboldkampe/koncerter og lignende som samler mange mennesker. Dertil kommer at ISP’erne kan midlertidigt kan opstille microceller ved arbejdspladser eller blot i områder med dårlig dækning.

Hvordan kan en panserbasse dog tro at et (tele-) netværk er statisk og tro at hans test af en anklagets telefon på samme geografi er noget som helst værd? Det kan han fordi han ikke ved noget om det han udtaler sig om. Det er muligt at panserbasse tror han ved noget om det og det er et problem, for han burde vide, at det ved han ikke.

Og det er det som er problemet i en nøddeskal. De blinde (politiet) leder de døve (dommerne) i den forkerte retning. Det problem er ikke af teknisk art og der er ikke nogen grund til at spilde tiden blandt teleeksperter på folk som alligevel ikke lytter.

Dommerstanden er nødt til at ”vågne op” og lytte til det de allerede har fået af vide af eksperter indkaldt af forsvaret i kriminalsagerne.

  • 9
  • 2
Nis Christian Raun

Vender vi det hele på hovedet, da vil vi kun finde en masser af svar, til dagligs problemer.
4G net stiller større krav til netværks dækning kontra 2G.
Ved brug af 2G net der er tele og radio forbindelse over alt hvor som helst i dag i Danmark.
Går vi over på 4G og 5G da dukker en pæn lang række af tekniske problemer op, der beviser afstand mellem masterne er fejl dimensioneret det samme gælder også med styrken / impulsive lige som på din bilradio, frikvensen er den samme, styrken ved 20db og ved 51 db er noget helt andet.

Styrken på P4 Fyn er sådan at den kan fanges ved Vojens.
Alt i mens P4 Syd forsvinder når du kommer til Middelfart.

  • 1
  • 0
Finn Petersen

Radiosignaler af uhf og højere kan ikke fastslås at komme fra kun en bestemt sendemast, hvor der er flere involveret, for signalet er afhængigt af vejr, interferens fra andre master med samme signal og bygninger.
Det sker ofte at telefonen vælger signal fra en anden mast end den nærmeste, hvis man befinder sig under den retningsbestemte antenne, vil en fjernere mast blive valgt.

  • 2
  • 0
Jens Jönsson

..... for mange år siden ?

https://www.information.dk/moti/2015/08/vidste-uskyldig

En af dem er civilingeniør Thomas Haagendal, der siden 1987 har arbejdet med mobilnet. Han var en af de centrale personer i opbygningen af Telias net i Danmark, da han arbejdede for Ericsson, som leverede infrastrukturen.

»Vi kan ikke få en eksakt positionsbestemmelse med masteoplysningerne. Der er alt for store forventninger til dem,« siger han.

Det var i 2015.....

  • 3
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

Jeg har gentagne gange i dag på TV2 News hørt politikere (eks. Karina Lorentzen Dehnhart fra SF) og advokater udtale, at disse mastedata jo normalt anses for meget sikre, at brugen af dem er særdeles udbredt, (jeg troede kun, man måtte bruge dem i særlige tilfælde) og at da de er noget nær uundværlige, må vi meget håbe, at der snart findes en teknisk løsning, som igen gør dem meget sikre og pålidelige....

Det har ikke lydt som om, disse personer overhovedet har hørt om kritikken af pålideligheden før nu, selv om de har været tæt på området, og det har heller ikke lydt til, at de overhovedet har hørt om, at selve logningen er ulovlig...

Det er ret deprimerende - selv SF lader til at blæse på ulovlig logning og pålidelighed....

  • 2
  • 0
Finn Christensen

selv SF lader til at blæse på ulovlig logning og pålidelighed....

itAnalfabeter fortrækker gerne den mindst kendte og måske tåbeligste løsning, hvis der skal vælges mellem to onder - derfor et overforbrug af usikre teledata.

Om det sker på et oplyst, troværdigt og sikkert grundlag - det må andre tage sig af ;)

Banditter og andet utøj skal jo bag tremmer - det ved selv et skolebarn. Og således også politikeren, dommeren og justitssystemet, der som befolkningen aldrig har fattet det der med radiobølgernes udbredelse.

F...... tage den politireform, der fjernede folk i lokalmiljøet, som kendte lusene på gangen.

Nu triller fremmede rundt i deres blikdåser uden kontakt med virkeligheden udenfor. Disse efterhånden færre aktive folk må så bruge allehånde usikre "kunstgreb", som de end ikke er uddannet til, i deres forsøg på at finde banditterne.

(Ja jeg ved godt at "politietaten" var forstenet.. men man kunne jo i stedet tage ansvaret på sig, og give slendrian og citronmånerne et velrettet spark i den dertil indrettede)

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere