Til næste år skal Datatilsynets budget øges med 12,5 millioner, foreslog regeringen i sit udkast til finansloven for 2018.
Budget-forstærkningen, der er den største i tilsynets historie, skal gøre Datatilsynet klar til at håndtere den nye persondataforordning fra EU, der træder i kraft til maj næste år.
Men selvom eksperter og organisationer umiddelbart hilser forslaget velkomment, lader det noget tilbage at ønske.
Hanne Marie Motzfeldt, der er lektor i persondataret ved Aarhus Universitet, kalder den nye bevilling for et ‘fremskridt’.
»Men jeg havde hellere set en fordobling i lyset af områdets betydning – og de udfordringer, der ligger forud,« bemærker hun i mail til Version2.
Svært at leve op til forpligtelse
Hos Rådet for Digital Sikkerhed kalder formand Henning Mortensen det glædeligt, at justitsminister Søren Pape Poulsen har øget bevillingen væsentligt. Også her lyder der dog et ‘men’:
»Vi havde ønsket, bevillingen var blevet endnu større,« siger Henning Mortensen.
»Og jeg frygter, om den forpligtigelse til at fremme kendskabet til forordningen, som Datatilsynet har i medfør af forordningen, om den kan opfyldes inden for de eksisterende rammer.«
At fremme kendskabet til forordningen vil sige, at tilsynet skal kunne svare på de spørgsmål, der måtte være i henhold til den kommende forordning fra både virksomheder og private borgere. Og Henning Mortensen er sikker på, spørgelysten vil være stor i den forbindelse.
Virksomheder i vakuum
Også hos IT-Branchen frygter man, at virksomheder ikke kan få den vejledning, de har brug for, når det store lovkompleks træder i kraft.
»Den betyder, at vi i en meget krævende tid ikke får de kræfter, der er nødvendige for at hjælpe diverse dataejere igennem den her proces,« understreger administrerende direktør Birgitte Hass.
Virksomheder står ifølge Birgitte Hass i den meget vanskelige situation, hvor de skal forstå, hvad der skal til for at leve op til reglerne - og samtidig risikerer meget hårde konsekvenser for at bryde reglerne.
»Vi kan ikke tillade os at efterlade de her virksomheder i et vakuum, hvor de ikke kan få den nødvendige rådgivning,« understreger hun.
Organisationer kræver fordobling
I sidste uge meldte IT-Branchen sammen med 12 andre organisationer – som blandt andet IDA, Prosa, Rådet for Digital Sikkerhed og Forbrugerrådet Tænk – ud, at Datatilsynet som minimum skal fordobles.
»Det er helt centralt for beskyttelsen af personoplysninger i Danmark og Europa, at Datatilsynet kan løfte de opgaver, som det pålægges i loven,« skrev de 13 organisationer i et brev til justitsministeren.
Ifølge regeringens plan skal tilsynet, der i år har budgetteret med 23,7 millioner, tilføres 12,5 millioner kroner ekstra i 2018. Beløbet skal i 2019 vokse til 16,4 millioner og til 15,8 millioner i 2020 og frem.
I årsværk betyder det en stigning fra 33 i år, til 50 i 2018 og til 59 i de efterfølgende år.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
