Der er stor forskel på, hvad almindelige it-brugere mener er nødvendigt for at have høj it-sikkerhed, og hvad it-sikkerhedseksperterne mener er det rigtige. Det fremgår af en undersøgelse foretaget af tre sikkerhedseksperter fra Google.
»Det er i dag muligt at finde flere sikkerhedstips på et par sekunder, end hvad man kan nå at bruge resten af livet,« skriver de tre sikkerhedseksperter indledende i et blogindlæg om deres nye undersøgelse.
Derfor har de prøvet at analysere, hvordan internetbrugere forstår og misforstår god sikkerhed.
Softwareopdateringer har åbenbart et dårligt ry blandt ikke-eksperter.
»Eksperter forstår fordelene af opdateringer. ’Patch-patch-patch!’ udtalte en ekspert i vores undersøgelse, men lægmænd forstår ikke nødvendigheden og er ligefrem mistroiske over for nye opdateringer,« skriver Google-holdet i deres rapport.
Google-folkene bag rapporten beskriver systemopdateringer som internetbrugerens sikkerhedsbælte i online-trafikken, og problematiserer derfor den udbredte misforståelse af opdateringerne blandt almindelige brugere.
De tre forfattere bag undersøgelsen har interviewet 231 eksperter og 294 ikke-eksperter omkring deres adfærd og opfattelser af internetsikkerhed.
Softwareopdateringer prioriteres som det vigtigste element hos it-professionelle. Omvendt har flere lægmænd en opfattelse af, at antivirusprogrammer er nøglen til god sikkerhed, hvorimod it-professionelle opfatter disse programmer som falsk tryghed.
Alle adspurgte i undersøgelsen er enige om, at adgangskoder er vigtige for god sikkerhed. Men der er forskel på, hvordan brugerne håndterer passwords. It-eksperter bruger både stærke men også unikke adgangskoder. 24 pct. af lægmænd bruger en password manager i forhold til 73 pct. af eksperter. Det gør det væsentligt lettere at håndtere unikke og tunge adgangskoder.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.