Eksperter græmmer sig over ulovligt it-system: »Nu sidder vi i saksen«
Alarmklokkerne begyndte for alvor at bimle hos kommunerne i januar måned, og det var Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (Star), som trak i klokkesnoren.
Under en revision af kommunernes administration af 225-timersreglen, der er central i kontanthjælpssystemet, var styrelsens revisionsfirma, BDO, nemlig stødt på alvorlige problemer med it-systemet KY (Kommunernes Ydelsessystem). Så alvorlige, at man så sig nødsaget til at råbe op, inden rapporten var færdig.
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Der kommer nok ikke mindre it på socialområdet. Udpluk af anbefaling 11 fra en ekspertgruppe om foreløbige anbefalinger til en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling af socialområdet:
- Etableres en national statistik om udgifter på individniveau inden for udvalgte bestemmelser efter serviceloven.
- Tilvejebringes data, der kan understøtte bedre kapacitetsstyring, herunder data om borgers behov og den tilgængelige kapacitet.
- Udvikles en dataunderstøttet standard for opfølgning på børnenes og de unges behov, og at der indsamles data herom.
Jeg kan godt forstå, at man er nødt til at have styr på økonomien. Men ser for mig detaljerede databaser med prissættelse af Fru Jensens inkontinens og begyndende demens, og ditto om den udsatte teenagers allermest følsomme forhold - data ret hurtigt i fri omsætning blandt upassende kræfter på de grimme net.
/sortseer
Jeg synes ikke du rammer skiven.
Den danske vældfærdsstat bygger på "ydelser efter behov", det vil sige de enkelte "skavanker" med modregning af indkomstniveau (modregning som kendt fra Folkepensions Tillæg, Ældrecheck, Grøn Check og lignende).
Dette forudsætter individuelt kendskab til borgerne. Det er vel svært ikke at acceptere?
Jeg har ingen god forklaring på, at nogle af beregningssystemerne rammer ved siden af ? Måske er det fordi den fundamentale data-struktur er fejlkonstrueret eller direkte har fejlagtigt indhold. En it-ekspert vil sige, at med et korrekt datagrundlag (om borgeren, om regler og om satser, så burde velfungerende it-støtte være mulig. En meget sandsynlig fejlårsag, root cause som det kaldes, er, at grunddata findes i flere "databaser" OG måske er fejlbehæftet pga. fortidens synder i datafangst og validering.
På samme måde, som en patient kan se resultatet af en blodprøve som en lang liste af faktuelle måleresultater, og de tilhørende grænseværdier, så burde de borgerdata som benyttes kunne vises i en lang liste, som borgeren kan godkende som faktuel korrekt. På den måde kan grunddata sikres. Så kan man fortsat være imod "registrering", men så kan man heller ikke udbetale taxameter-ydelser. Her er en uløseligt forbindelse. Medregistrering skal også følge en ret til at data slettes når irrelevant - efter lægelige og sociale retningslinier. Jeg afstår fra eksempler, men der er vist en fungerende, tilsvarende, praksis i kriminalregistret mht. forældelse og straffeattester.
Anvendelse af data til statistiske formål er vel ikke kritisabel ? Ordet "statistisk" betyder annonyme data. Når data er registreret kan de udtrækkes og misbruges, som det er set med bortførelsen fra Korsør. Adgang til data er underlagt strafansvar, og det etiske dilemma med data løses gennem medarbejdernes etik OG det offentlige systems evne og vilje til sanktioner og straf. Bortvisning og retssag som klare sanktioner, som skal anvendes uden "hensyn".
Den danske vældfærdsstat bygger på "ydelser efter behov", det vil sige de enkelte "skavanker" med modregning af indkomstniveau (modregning som kendt fra Folkepensions Tillæg, Ældrecheck, Grøn Check og lignende).
Dette forudsætter individuelt kendskab til borgerne. Det er vel svært ikke at acceptere?
Vi er meget enige mht. dine principper med eksempler. Velværdssamfundet fordrer passende sundhedtilstand og en løbende delvis udjævning af individets udsættelse for 'livets bump', hvilket kun kan ske hvis myndighederne har konkret, meget præcis viden. Ellers ramler det hele.
Men min overbevisning er, at ekstremt følsomme data har været i omløb derude i årevis, og har været og bliver misbrugt, så det driver. Og at AI selvfølgelig har været sluppet løs fra sin tidlige fødsel til sådanne mindre kønne opgaver. Også, at 'sikre data' pt. er en romantisk, urealistisk dagdrøm. AI/de der misbruger denne til uskønne formål er pt. lysår foran det billede, som medierne, ing & co. inkl., giver. Baseret på egne iagttagelser og oplevelser.
Ordet "statistisk" betyder annonyme data.
Øh. Som Lone Bech skriver:
Etableres en national statistik om udgifter på individniveau inden for udvalgte bestemmelser efter serviceloven.
Man kan ikke tale om anonymitet på individniveau.
Danmarks statistik var en gang nøje med at sikre at udtræk blev holdt anonymt - lige indtil de skulle skabe indtægter, så ændredes det til en slags pseudo-anonymitet, hvor man udleverer data på helt ned til 3 individer. Dvs. hvis man beder om at udtræk mere, så har afanonymiseret data.
Data bliver altså ikke anonyme af at man skriver ordet "statistik".
Din duplik indeholder jo svaret: ingen har grebet ind overfor Danmarks Statistik, og DET er så en fejl. Er der mon ikke lidt teori om størrelsen af stikprøver (udtræk) som sikre de er repræsentative og måske dermed annonyme ?
Når der laves lægemiddelforsøg, så findes en protokol som beskriver alle aspekter af forsøget. En gruppe fagfolk forholder sig til gennemførelse og behandling af reaultater. Er det en etisk komite som skal godkende udtræk ? Måske udtræk på under 100 eller 1000 (altså er brøkdelen udtrukket tilstrækkelig annonym ?).
Det lyder godt nok som meget nærgående profilering. Meget nærgående. Og gade vide, hvilke data man satser på?
Parret med den aktuelle alarmerende udvikling i sprogmodellerne, som gør ting, ikke engang deres udviklere har forudset, kan man se mange mareridtsscenarier for sig...
Hvordan undgår man, at der går socialdarwinisme i sprogmodellerne?
Løsningen er relativt ligetil og har været kendt længe:
Reducér kompleksiteten i lovgivningen. Selv almindelige velbegavede borgere kan ikke finde rundt i den jungle der findes på snart sagt alle områder. ALLE partier snakker om at reducere kompleksiteten men INGEN gør noget ved det.
Karsten Hønge og kollegaer på Borgen må kræve at al ny lovgivningen som de præsenteres for er digitaliseringsparat, eller bliver tydeligt mærket med det modsatte.
Alle udbud af offentlige IT-systemer skal detaljeret dokumentere ALLE de processer og beregninger som de skal understøtte.
... jeg kan allerede fornemme de hånlige fnys fra diverse programchefer, konsulenter og lignende godtfolk der har ansvar for at skrive udbuddene: "Det kan vi da ikke, det ville blive alt for kompliceret og omfattende" ... og ja, det er nemlig hvad det er. Kompliceret og omfattende.
... men når Styrelser & Ministerier ikke selv kan eller vil beskrive deres processer og beregninger, hvordan kan de så tro, at en flok glade it-folk (hvoraf 2/3 ikke forstår dansk, fordi de er en del af off- og nearshoreing til Indien eller Polen) skal kunne lave et system, der på magisk vis ender med at være fit-for-purpose...?
Jeg er ikke forundret over den aktuelle sag eller over EFI; jeg er forundret over alle de gange det tilsyneladende går godt.
Løsningen er relativt ligetil og har været kendt længe
Du glemte et punkt:
Sørg for at der er kompetente slutbrugere med i specifiseringsprocessen.
I hvert fald en af fejlene er grundlæggende og banal.
Når staten og kommunerne udbyder den slags systemer så følger der IKKE gennemarbejdede flowbeskrivelser med for de sagsforløb som systemerne skal understøtte. Det var heller ikke tilfældet da KY blev udbudt.
Læg dertil, at lovgrundlaget ofte er kompliceret, delvist selvmodsigende (flere love kan have modsatrettede konsekvenser) og fyldt med undtagelser.
Endelig er datagrundlaget ofte ringe, men den automatiske sagsbehandling forudsætter korrekte og rettidige data for at kunne forløbe korrekte. Når disse ikke er til stede bliver resultatet derefter ...
Måske er vi i DK gået for langt med it-systemer. Problemet er vel at politikere og central administrationen ikke forstår, at en politisk beslutning, har store konsekvenser for it systemer. Centraladministrationen er for dårlige til at indkøbe it-systemer
Og hvis/når man så, med diverse forsinkelser og bortforklaringer, får lappet IT-kludetæpperne nogenlunde sammen, vælter det straks begejstret ind med nye love og forordninger fra vor kære omsorgsfulde regering, der altid ved, hvad der er bedst for borgerne. Altså set bag borgmurerne. Udenfor ser det ofte en hel del anderledes ud, men det synes ikke at influere væsentligt på påfundene, og ikke mindst mængden af dem - problemernes rod. Og så kan vi ellers starte forfra...
Jeg forstår ikke, at det er så "svært" ?
Lovene er komplekse og ændres løbende. It-systemerne er komplekse og potentielt fejlbehæftede. Det er et vilkår.
MEN det er jo ikke raketvidenskab at lave en kvalitetskontrol - det er kendt know-how, som har været benyttet siden industialiseringen.
Konkret kunne man beslutte en stikprøve per 10.000, 1.000 eller 100 "sager" indenfor hvert af områderne (dækket af samme it-system). Antallet må afhænge af omfanget af sager i grundmaterialet, så det kan være promiller, procent, flere procent. HVIS en stikprøve vise signifikante mange fejl, så kan antalle at stikprøver fordobles for at efterprøve konsistensen.
Med resultatet i hånde skal der ske yre ting:
- borgerne holdes hurtigt skadesløse
- fejlene eller manglerne rettes og testes i begrænset skala
- ændringen idriftsættes, måske først som pilot, og ny stikprøvekontrol gennemføres.
Det kan altså IKKE VÆRE SÅ SVÆRT at gennemføre.
borgerne holdes hurtigt skadesløse
Jo, men det er jo ikke det man (Dvs. de politikere vi har stemt på) ønsker.
Tag Elektronisk post og den nye ejendomsværdibeskatning.
Fælles er mantraet, embedsværket skal holdes skadefri.
Det ligger direkte i disse love at hvis der sker fejl, så er det bare ærgerligt for borgeren.
»Så snart vi laver en mindre ændring i loven, i forhold til hvilke ydelsesgrupper der skal have hvad, koster det rigtig mange penge at få det omsat til it-systemerne, og bagefter er der alt for ofte fejl. Så for mig at se har vi da en udfordring i forhold til it-systemerne,« siger Karsten Hønge.
Fejlen starter hos Kombit
Sjovt at se erkendelsen af at små ændringer medføre fejl og derefter fornægtelsen af at man som medlem af Folketinget ikke er en del af problemet. LOL
Det må jo være lettere at skrive lovgivningen end at forstå den. Det undrer mig at SF ikke angriber 225-timersreglen i sig selv.
"»Så snart vi laver en mindre ændring i loven, i forhold til hvilke ydelsesgrupper der skal have hvad, koster det rigtig mange penge at få det omsat til it-systemerne,"
Hvornår får vi business-casen for Danmarks digitalisering? Altså den, som har regnet igennem, om det så faktisk har kunnet - og kan - betale sig?