Sorry, fint at give nyt it-system skylden for, at borgere trækkes ulovligt i kontanthjælp. Det er bestemt langt værre, at medarbejdere i SKAT, Skatteankenævn, Gældsstyrelsen, Udbetaling DK & ankenævn, samt Frederikshavn og Helsingør Kommuner aldrig, siden 1990, har overholderlovgivning i deres sagsbehandling. Myndighedskulturen hos kommunalt ansatte pantefogeder fra 90érne og 00´ er tydeligvis fulgt med over i SKAT, da inddrivelsesloven nr. 429 af 06/06/2005 trådte i kraft og inddrivelsen flyttet fra kommunerne til SKAT. Cand. polit Sonia Dahlgaard, journalist på Ekstra Bladet, fik årets pris for hendes brevkasse System-Danmark. Her kontaktede ifølge bladet tusinder hende for at få råd om systemets mange regler og bevidste eller ubevidste forsøg på magtfordrejninger.

Helsingør Kommune fra dec. 2002-nov. 2009 Frederikshavn Kommune jan. 2006-jan.2009 (Udbetaling overgik til Udbetaling DK). Udbetaling DK fra jan. 2009-dec. 2020. SKAT & Gældsstyrelsen fra 2009- til dato og fortsætter ufortrødent.

I jun. 2007 & nov. 2008 deltog jeg i udlægsmøder hos SKAT, der ved begge møder afviste Helsingør Kommune anmodning om inddrivelse. Og pantefogeden indbragte IKKE sagen for Landskatteretten. Og fik jeg så afgørelsen på skrift. I 2007 JA. Men nov. 2008 NEJ.

Og en myndighedsafgørelse, på skrift, har borger ret til, når borger IKKE får medhold, bilagt begrundelse og lovgrundlag for afgørelsen. Men IKKE når myndigheden giver borger medhold. Ingenting på skrift. Se forvaltningslovens §§ 22 & 23; citat § 22; "En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold." § 23. "Den, der har fået en afgørelse meddelt mundtligt, kan forlange at få en skriftlig begrundelse for afgørelsen, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. En begæring herom skal fremsættes over for myndigheden inden 14 dage efter, at parten har modtaget underretning om afgørelsen." Citat slut.

Rigtig smart for det bruger begge styrelser og nævn til at afvise en medarbejders tidligere trufne afgørelse. Og aktindsigt fra før 2010 kan borgeren godt glemme, for SKAT´s fogedbog kan styrelserne og nævn ikke tilgå fra deres systemer, og den er formodentlig slettet forsætligt. Og det samme åbenbart også sket med den fysiske "bog/arkiv." Baggrunden er selvfølgelig, at uretmæssig fremsendelse af opkrævninger er dokumentfalsk/forsøg herpå. Og så er vi inde i straffelovens kapitler 16 og 19. Svagheden her er, at det er politiet der efterforsker og anklagemyndigheden der rejser sag. Ikke borgeren, nej nej. Og det har politi og anklagemyndig hverken ressourcer eller kompetence til, hvilket efterlader borgere retsløse og folketinget incl. skatteborgere til grin for de mange skattekroner, folketinget har bevilget til dette system. Så myndighedspersoners overholdelse af loven, er dér der skal begyndes og ikke med automatiske it-systemer.
I fald Karsten Hønge og/eller andre i folketinget ønsker nærmere oplysninger herom, vil det kun glæde mig at modtage deres henvendelse.

Der kommer nok ikke mindre it på socialområdet. Udpluk af anbefaling 11 fra en ekspertgruppe om foreløbige anbefalinger til en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling af socialområdet:

• Etableres en national statistik om udgifter på individniveau inden for udvalgte bestemmelser efter serviceloven.
• Tilvejebringes data, der kan understøtte bedre kapacitetsstyring, herunder data om borgers behov og den tilgængelige kapacitet.
• Udvikles en dataunderstøttet standard for opfølgning på børnenes og de unges behov, og at der indsamles data herom.

https://sm.dk/Media/638187943882891079/Delrapport_1_forel%c3%b8bige_anbefalinger_til_en_b%c3%a6redygtig_faglig_og_%c3%b8konomisk_udvikling_af_socialomr%c3%a5det.pdf

Jeg kan godt forstå, at man er nødt til at have styr på økonomien. Men ser for mig detaljerede databaser med prissættelse af Fru Jensens inkontinens og begyndende demens, og ditto om den udsatte teenagers allermest følsomme forhold - data ret hurtigt i fri omsætning blandt upassende kræfter på de grimme net.

/sortseer

Løsningen er relativt ligetil og har været kendt længe:

1. Reducér kompleksiteten i lovgivningen. Selv almindelige velbegavede borgere kan ikke finde rundt i den jungle der findes på snart sagt alle områder. ALLE partier snakker om at reducere kompleksiteten men INGEN gør noget ved det.

2. Karsten Hønge og kollegaer på Borgen må kræve at al ny lovgivningen som de præsenteres for er digitaliseringsparat, eller bliver tydeligt mærket med det modsatte.

3. Alle udbud af offentlige IT-systemer skal detaljeret dokumentere ALLE de processer og beregninger som de skal understøtte.

... jeg kan allerede fornemme de hånlige fnys fra diverse programchefer, konsulenter og lignende godtfolk der har ansvar for at skrive udbuddene: "Det kan vi da ikke, det ville blive alt for kompliceret og omfattende" ... og ja, det er nemlig hvad det er. Kompliceret og omfattende.

... men når Styrelser & Ministerier ikke selv kan eller vil beskrive deres processer og beregninger, hvordan kan de så tro, at en flok glade it-folk (hvoraf 2/3 ikke forstår dansk, fordi de er en del af off- og nearshoreing til Indien eller Polen) skal kunne lave et system, der på magisk vis ender med at være fit-for-purpose...?

Jeg er ikke forundret over den aktuelle sag eller over EFI; jeg er forundret over alle de gange det tilsyneladende går godt.

Når staten og kommunerne udbyder den slags systemer så følger der IKKE gennemarbejdede flowbeskrivelser med for de sagsforløb som systemerne skal understøtte. Det var heller ikke tilfældet da KY blev udbudt.

Læg dertil, at lovgrundlaget ofte er kompliceret, delvist selvmodsigende (flere love kan have modsatrettede konsekvenser) og fyldt med undtagelser.

Endelig er datagrundlaget ofte ringe, men den automatiske sagsbehandling forudsætter korrekte og rettidige data for at kunne forløbe korrekte. Når disse ikke er til stede bliver resultatet derefter ...

Måske er vi i DK gået for langt med it-systemer. Problemet er vel at politikere og central administrationen ikke forstår, at en politisk beslutning, har store konsekvenser for it systemer. Centraladministrationen er for dårlige til at indkøbe it-systemer

Og hvis/når man så, med diverse forsinkelser og bortforklaringer, får lappet IT-kludetæpperne nogenlunde sammen, vælter det straks begejstret ind med nye love og forordninger fra vor kære omsorgsfulde regering, der altid ved, hvad der er bedst for borgerne. Altså set bag borgmurerne. Udenfor ser det ofte en hel del anderledes ud, men det synes ikke at influere væsentligt på påfundene, og ikke mindst mængden af dem - problemernes rod. Og så kan vi ellers starte forfra...

Jeg forstår ikke, at det er så "svært" ?

Lovene er komplekse og ændres løbende. It-systemerne er komplekse og potentielt fejlbehæftede. Det er et vilkår.

MEN det er jo ikke raketvidenskab at lave en kvalitetskontrol - det er kendt know-how, som har været benyttet siden industialiseringen.

Konkret kunne man beslutte en stikprøve per 10.000, 1.000 eller 100 "sager" indenfor hvert af områderne (dækket af samme it-system). Antallet må afhænge af omfanget af sager i grundmaterialet, så det kan være promiller, procent, flere procent. HVIS en stikprøve vise signifikante mange fejl, så kan antalle at stikprøver fordobles for at efterprøve konsistensen.

Med resultatet i hånde skal der ske yre ting:

1. borgerne holdes hurtigt skadesløse
2. fejlene eller manglerne rettes og testes i begrænset skala
3. ændringen idriftsættes, måske først som pilot, og ny stikprøvekontrol gennemføres.

Det kan altså IKKE VÆRE SÅ SVÆRT at gennemføre.

»Så snart vi laver en mindre ændring i loven, i forhold til hvilke ydelsesgrupper der skal have hvad, koster det rigtig mange penge at få det omsat til it-systemerne, og bagefter er der alt for ofte fejl. Så for mig at se har vi da en udfordring i forhold til it-systemerne,« siger Karsten Hønge.

Fejlen starter hos Kombit

Sjovt at se erkendelsen af at små ændringer medføre fejl og derefter fornægtelsen af at man som medlem af Folketinget ikke er en del af problemet. LOL

"»Så snart vi laver en mindre ændring i loven, i forhold til hvilke ydelsesgrupper der skal have hvad, koster det rigtig mange penge at få det omsat til it-systemerne,"

Hvornår får vi business-casen for Danmarks digitalisering? Altså den, som har regnet igennem, om det så faktisk har kunnet - og kan - betale sig?