Eksperter: Frederiksbergs sundheds-samtykke overtræder persondatalov

Illustration: Frederiksberg Kommune
Kommune: Vi har ikke været helt tydelige - samtykke ændres.

Det er i strid med persondataloven og det europæiske GDPR-direktiv, når Frederiksberg Kommune knytter forældres samtykke til skolesundhedspleje sammen med videreudnyttelse af barnets data. Det slår to eksperter fast overfor Version2.

Borgere i kommunen bliver i dag mødt af denne formulering, når barnet skal tilmeldes sundhedspleje:

»Da den kommunale sundhedspleje er et frivilligt tilbud, skal du som forældre give et skriftligt samtykke til, at dit barn må deltage i sundhedsplejens generelle tilbud,« står der blandt andet i den samtykkeerklæring, som forældrene skal benytte ved at klikke ja eller nej i en elektronisk formular.

»Derudover kan data blive brugt til at skabe generel viden om børns sundhed og trivsel i kommunen, indgå i forskningsprojekter efter aftale med kommunen m.v.,« står der længere nede i samtykkeerklæringen.

Nis Madsen er borger og forælder i Frederiksberg Kommune, og han mener ikke, det kan være rigtigt, at hans barns adgang til sundhedspleje skal ske på erklæringens forudsætning om udnyttelse af data.

Læs også: Frederiksberg Kommune til forældre: Sundhedspleje til dit barn? Hit med person-data

Eksperter: Samtykke er ikke gyldigt

Ayo Næsborg-Andersen, som er jurist og lektor i persondataret ved Syddansk Universitet, siger:

»Et samtykke skal gives frit, står der i GDPR-forordningen. Når man kan dele samtykket op, så skal man gøre det. I dette tilfælde er der sundhedspleje og den øvrige del. Man skal kunne give samtykke separat til de to ting. Det står meget klart i forordningen. Det er også det europæiske databeskyttelsesråds holdning og gælder også på europæisk plan.«

Advokat og ekspert i persondataret, Catrine Søndergaard Byrne, mener ikke, at kommunen kan bruge det indhentede samtykke til noget som helst, da det ikke er gangbart:

»Der er ikke tale om et gyldigt samtykke, som det står. Det mangler at være specifikt og informeret, og så kan man diskutere, om det er frivilligt. Vi har en klar afgørelse fra det franske datatilsyn, som er styrende i det europæiske databeskyttelsesråd. Deres stemme er stærk, og det her med at stille specifikke krav i forhold til samtykke og formål – man bliver nødt til at give samtykke til hvert delformål, man kan ikke ‘pulje’ dem, som her – det er ret klart i den franske afgørelse. Kommunens erklæring er ikke et gyldigt samtykke. Den behandling, der finder sted på baggrund af samtykket, vil være ulovlig.«

Børne- og ungedirektør Inger Andersen i Frederiksberg Kommunen kommer kritikken delvist i møde:

»I Frederiksberg Kommune er vi optaget af, at vi behandler borgernes data helt efter bogen. Vi har været af den overbevisning, at vores samtykkeerklæring på sundhedsplejen lever op til lovgivningen. Foranlediget af en borgerhenvendelse og udmøntningen af de nye GDPR-regler har vi taget skridt til at revurdere vores samtykke, så der bliver en tydeligere adskillelse mellem det, der indhentes samtykke til, og den lovpligtige information om, hvordan data behandles. Det må vi erkende ikke har været helt tydeligt i den udformning, samtykket har i dag,« skriver Inger Andersen i en mail.

Kommune: Samtykke ændres

Kim Røssell, som er chefkonsulent ved Børne- og Ungestaben i kommunen, uddyber således:

»Vi tager skridt til at ændre samtykket, fordi det ikke fremstår klart nok. Det vil blive tydeliggjort, at man giver samtykke til at modtage sundhedspleje som beskrevet i Sundhedsloven. Adskilt fra samtykket vil vi redegøre for, hvordan vi bruger de oplysninger vi får, i forbindelse med, at borgeren modtager sundhedspleje. Man kunne læse den samtykkeerklæring, sundhedsplejen bruger i dag, som om vi anmoder om samtykke til videregivelse af oplysninger, som allerede er hjemlet i lovgivningen.«

Et sådant samtykke er ikke nødvendigt.

»Vi indhenter selvfølgelig altid samtykke til videregivelse, hvis det ligger uden for rammerne af lovgivningen. Der er hjemmel til videregivelse i Databeskyttelseslovens § 10 og Sundhedslovens § 46. I nogle tilfælde kræver videregivelse, at der foreligger tilladelse efter Lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter.«

Det er Ayo Næsborg-Andersen enig i:

»Problemet er, at kommunen får det til at se ud, som om den skal bede om samtykke. Det skal kommunen ikke, når det handler om statistik og videnskabelige undersøgelser. Det er sådan set et forsøg på at være ærlig fra Frederiksberg Kommunes side. Det får bare et uheldigt udfald.«

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (17)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Denny Christensen

Så løsningen er ikke at fritage barnet for at informationer videregives, men at droppe samtykket og bruge de love der er gældende til at gøre det samme.

Så reelt kan man som borger gøre... ingenting?

  • 14
  • 0
Bjarne Nielsen

...og dermed er det gået fra at være en juridisk problemstilling til at være en politisk. Godt at vi er inde i de par måneder i fireårs cyklen, hvor politikerne faktisk lader som om, at de lytter.

For nu bliver det til en diskussion af, hvilken form for sundhedspleje vi vil have; skal det være en, hvor man som med Google og Facebook skal betale med sine oplysninger. Og hvad vil man gøre, hvis folk begynder at tage det med 'frivilligt' alvorligt? Mon ikke det bliver 'frivillig' som kommer til at give sig, for de svages og samfundets skyld, forstås.

I Weekendavisen kan man se Jesper Vind med udgangspunkt i bankskandalerne nærmest begræde østblokkens fald, med udgangspunkt i et grundlæggende liberalistisk synspunkt om at konkurrence er godt, ikke kun økonomisk, men også rent ideologisk. Og med faldet mistede man noget at måle sig imod og noget at stræbe efter.

Om det er sådan det hænger sammen, kan vi diskutere, men det er forstemmende at se, at vi rent ideologisk mere og mere begynder at ligne den østblok, som vi ellers prøvede at distancere os fra. For det virker mere og mere til, at borgerne er til for staten med et i stigende grad dovent og magtfuldkomment system.

  • 12
  • 1
René Nielsen

Jeg tvivler på at der har været en person med forstand på jura indover formuleringen af Frederiksbergs Kommunes samtykke. Det er juridisk helt ukompliceret at man ikke må knytte lovpligtige ydelser sammen med andet end lovpligtige ydelser.

Men når det er sagt, så ville jeg som borger i Frederiksberg Kommune bede om bekræftelse på at allerede registrerede sundhedsdata slettes, både fordi registeringen var ulovlig, men også for at sikre, at der bliver ryddet op.

Jeg har ikke noget imod forskning, men det skal ske på ordentligt og oplyst grundlag og derfor bør man tilmelde sig ”forskning”, hvis man ønsker at deltage.

  • 8
  • 1
Peter Kyllesbeck

Det fremgår vel af:

https://danskelove.dk/sundhedsloven/46

§ 46 Oplysninger om enkeltpersoners helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger fra patientjournaler m.v. kan videregives til en forsker til brug for et konkret sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt, såfremt der er meddelt tilladelse til projektet efter lov om et videnskabsetisk komitésystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter.
Stk. 2. Oplysninger som nævnt i stk. 1 kan, når et forskningsprojekt ikke er omfattet af lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter, endvidere videregives til en forsker til brug ved et konkret forskningsprojekt af væsentlig samfundsmæssig interesse efter godkendelse af Styrelsen for Patientsikkerhed, som fastsætter vilkår for videregivelsen.
Stk. 3. Der må kun ske efterfølgende henvendelse til enkeltpersoner, i det omfang de sundhedspersoner, der har behandlet de pågældende, giver tilladelse hertil.

  • 6
  • 0
Denny Christensen

Nu har jeg brugt et par minutter på at læse Databeskyttelseslov §10 igennem og den giver myndigheder lov til at anvende data til andre formål, et af de kritikpunkter der også var ved vedtagelsen af Databeskyttelsesloven, der (i mine øjne korrekt) blev kritiseret for at myndigheder havde stort set frit spil til at anvende data.

Sundhedsloven § 46 giver mulighed for at videregive information til forskning, uden at det er nævnt om det så kan være for penge og til 117 udenlandske virksomheder. Hvilket jo kunne være en fin indtægtskilde for Staten, at sælge data om borgere.... Bevares, Styrelsen for patientsikkerhed er inde over og forhåbentligt er de ikke bare udstyret med gummistempler.

Så Frdb kommune kunne, hvis de havde været mindre ærlige og mere juridisk korrekte, helt have undgået at spørge og så bare sende data videre og ved evt henvendelser referere til lovgivning. Hvilket de så nok gør fremover.

  • 10
  • 0
Niels Madsen

Jeg hæfter mig ved at der i Databeskyttelseslovens § 10 og Sundhedslovens § 46 - § 48 i de fleste tilfælde bruges ordet "kan" i forbindelse med myndigheders ret til at vidregive og behandle borgernes sundhedsdata i statistisk og videnskabelig øjemed.

Betyder dette så ikke at en kommune godt politisk kunne vedtage at data aldrig vidregives uden borgerens samtykke, medmindre det fremgår af loven at det "SKAL" vidregives?

  • 1
  • 0
Jens Beltofte

Gladsaxe Kommune havde et tilsvarende problemastisk samtykke i efteråret når man som forældre skulle oprettes i Infoba. Man blev mødt med et samlet samtykke for deling af billeder, videoklip og lydklip på henholdvis institutionens intranet (Infoba) og institutionens website.

Jeg (XXXX) giver hermed tilladelse til, at Institution YYYY må håndtere og anvende billeder, lydfiler og videoer af mit barn i INFOBA intranet og på dagtilbuddets offentlige hjemmeside. Såfremt Institution YYYY ønsker at bruge et billede af mit barn i anden sammenhæng, retter Institution YYYY henvendelse til mig for indhentning af tilladelse på det specifikke billede.

Problemet bestod til dels i et samlet samtykke til to systemer hvor jeg som forældre ikke kunne fravælge at medie-materiale af min datter ikke må publiceres offentlig kom institutionens website.

Dels det, at institutionerne i Gladsaxe Kommune ikke har egne websites, men blot et underside på gladsaxe.dk - kommunes primære website. Og hvis kommunen opfattede disse undersider som institutionens egne websites, var en anden del af samtykket forkert da det fremgik at databehandler var Infoba. Det er de også på deres eget system og måske på evt. institutions websites, men det er de ikke på gladsaxe.dk.

Gik lidt kold over det og tog fat i Gladsaxe Kommune gennem deres Facebook side og efter en længere dialog, valgte de at ændre samtykket så det fremad blot dækker Infoba som intranet, da institutionerne ikke har egne websites. De har efter dette kontaktet alle forældre oprettet Infoba og nævnt at man kan underskrive det nye samtykke hvis man ønsker det....

  • 5
  • 0
René Nielsen

https://danskelove.dk/sundhedsloven/46


Det er jo netop min pointe i en tidligere tråd om Frederiksberg kommunes samtykke - At lovene indeholder modsatrettede forhold.

I Persondataloven og GDPR begrænses adgangen til private data, hvorimod sundhedslove går ind for maksimal deling af dybt private data.

Jeg vil ikke blive forbavset hvis afgørelsen bliver at Frederiksberg kommune ikke må registerer oplysninger om sundhedspleje uden samtykke, men er oplysningerne først registeret,at de så frit må deles også selv samtykket efterfølgende trækkes tilbage.

  • 3
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

...åbenbares det, at vi i magthaveres, embedsfolks og forskeres øjne nu blot er at regne for datamalkekvæg uden rettigheder. Mennesker har rettigheder - malkekvæg har ikke.

I baggrunden trækker dataherremænd nok i trådene via VL-klubber, partikassedonationer, golfbanemøder, brune kuverter osv:
https://politiken.dk/indland/art7076086/Venstre-f%C3%A5r-straf-for-skjul...
(De andre partier er sikkert ikke så meget bedre)

Datamagten flyttes i voldsomt accellererende grad fra malkekvæget på gulvet til dataherremændene i toppen. "Det er for jeres eget bedste" forsvarer man sig med. Nu mangler vi bare så bare endnu en floskel: "Det gør mere ondt på mig end på dig"....Men det ville der nok helelr ikke være nogen, der troede på...

  • 7
  • 0
Bjarne Nielsen

I baggrunden trækker dataherremænd nok i trådene ...

Ikke engang Etisk Råd kan vi længere regne med. Formanden er jfr. rådets hjemmeside "Klinikchef, professor og overlæge" og det kan høres, når hun udtaler sig, f.eks. som i P1 her til morgen. Hun husker alle de fine ord til skåltalen til sidst, bevares, men det skinner tydeligt igennem, hvor hjertet er henne.

  • 5
  • 0
Niels Madsen

"Det korte svar er nej."

Peter Kyllesbech, skal det forståes som at det er en ret for fx. forskere at få udleveret data som kommunen "kan" udlevere?

Eller spurgt på en anden måde: Hvordan skal forskellen på "kan" og "skal" forståes?

  • 0
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

Ja, det var godt nok en noget tam stillingtagen (eller mangel på samme) fra Etisk Råds side, Bjarne Nielsen - det lyder langt væk af ikke at turde fornærme nogen magthavere, for så ved vi jo godt fra andre historier (eks. klimarådets forman Peter Birch Sørensen), at så venter der fyreseddel, udflytning, hak i bevillingerne e.l. Og desuden kan Anne-Marie Gjerdes på ingen måde siges at være en uvildig røst i denne sag - hendes center har enorme interesser på spil ift. at få fingre i vores sundhedsdata Så en passende betegnelse på hendes mislykkede forsøg på at forholde sig etisk til problemstillingen kan meget dækkende betegnes "Bullshit-bingo".

Men som en lille trøst er her et link til et indlæg fra i dag fra et andet af rådets medlemmer:
https://www.berlingske.dk/kommentatorer/jeg-vil-selv-bestemme-hvor-mine-...

Jeg har ikke abonnement, men udmeldingen lyder da umiddelbart ud fra over/underteksten sympatisk (det er ikke tit, at jeg er glad for Cepos, men lige her er jeg). Et råd i splid med sig selv?

Digitaliseringshelvedets indtog har medført en gennemkorrumpering af vores samfund. Jeg fatter ikke, at der stadig er folk, der tror på noget som helst, der kommer ud af på skift magthavende politikermunde. Selvfølgelig er der lysende undtagelser, men en stor del af dem er i forskellige grader gennemkorrumperede:
https://politiken.dk/indland/art7079022/Der-mangler-kontrol-med-pengestr...
Danmark: Verdens muligvis mest korrumperede land. Det er bare statsautoriseret korruption. Og det har vi ikke tænkt os at lave om på.

Den eneste grund til, at overskriften på Politikens afsløringer i dag ikke er "Partierne er gennemkorrumperede" ergætter jeg på er, at man så skal kunne bevise, at der er ydet noget til gengæld for disse donationer. Og det er jo fuldstændigt umuligt at bevise - dels fordi det oftest er umuligt at bevise politikeres bagtanker med lovforslag - de er mørklagte - dels fordi sådanne beviser alligevel afvises, hvis de skulle komme for dagens lys. Vi har fået et demokrati, som har vaccineret sig selv særdeles effektivit mod, at korruption kan afsløres: Partistøtteloven, Mørklægningsloven osv.

Magten, forskningen og pengene er sammenfiltret i en uskøn gordisk knude, som er i fuld gang med at afskaffe alt, hvad vi har kært: Frihed, lighed, privatliv, demokrati, retsstat osv. osv., og erstatte det med et totalitært Panoptikon i hænderne på de få rigeste og deres venner i politik og forskning.

Heine Andersen har i sin bog "Forskningsfrihed" afdækket, hvor korrumperet den danske forskningsverden er, og hvor lidt forskningsfrihed, der er i Danmark. Han er ganske vist betydeligt mere diplomatisk i sin sprogbrug, end jeg er (ellers havde han heller aldrig fået sin bog ud), men han omtaler dog systemet af "forskningsbaroner", som sidder på pengestrømmene fra erhvervslivet, til forskning målrettet til erhvervslivets behov - og hvordan dette simpelthen ødelægger forskningen herhjemme, som ( med mine ord) er gennemkorrumperet.

Forskningen herhjemme er gennemsyret af egeninteresser: Økonomisk, karrieremæsssigt, prestigemæssigt, magtmæssigt. Det har meget lidt med borgernes og patienternes ve og vel at gøre - det kommer i allersidste række.

Disse "forskningsbaroner" (jeg plejer at kalde dem en mafia) skal ikke have fingre i mine data! De har ikke ret til dem, det er røveri og udnyttelse, og det er at hensætte befolkningen i slaveri, at man frarøver den retten til at have et privatliv udenfor dataherremænds, korrupte politikeres og forskningsbaroners herredømme.

Vi må simpelthen hvae stoppet dette vanvid på en eller anden måde.

  • 4
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

Chefen for Etisk råd må nok forventes at have veneration for forskning :)


Hvorfor egentligt? Det kunne jo også f. eks. være en troværdig jurist, såsom Jacob Mchangama?

Men under alle omstændigheder er rådet allerede ude på et etisk skråplan, hvis man tiltager sig ret til at bestemme over/anbefale brug af borgernes privatliv. Det er simpelthen ikke et område, som skal være offentligt tilgængeligt - for så er det netop ikke mere privat, men offentligt og totalitært styret.

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize