Ekspert: Tinglysning burde være klaret med hyldevare

Private og offentlige kunder skal forlange standardsystemer og open source af leverandørerne i stedet for dyre tilretninger og engangsløsninger. Det mener it-arkitekturekspert John Gøtze, som skoser leverandørerne.

Det kan nemt blive dyrt og bøvlet, når virksomheder og organisationer køber egenudviklet engangssoftware.

»Der er en tendens til, at man gang på gang opfinder den dybe tallerken,« mener it-arkitekturekspert John Gøtze.

Derfor skal man holde fingene fra de store egenudviklede projekter og holde sig til det, man kan finde på hylden i it-butikken.

»Det er for stort og risikabelt med de her mega-satsninger. Tag bare tinglysning. Det kan godt være, at det er første gang i verdenshistorien at der er udviklet digital tinglysning, men så forskelligt fra alt mulig andet kan det sgutte være, så det går så galt, som det gjorde.«

Her kunne et stykke hyldevare have skåret ned på problemerne. Man kan få de fleste behov i virksomheden eller organisationen dækket via hyldevaresoftware, lyder John Gøtzes vurdering.

Leverandører oversælger

Det er brede områder som økonomisystemer og tidsrapporteringssystemer, hvor hyldevare er at foretrække.

»Jeg ved ikke, hvor mange gange der er blevet udviklet tidsrapporteringssystemer, som burde være standard-rammesystemer.«

Det er ideen om, at virksomheden eller organisationen har unikke behov, som kun kan løses ved helt specielle systemer, der lokker til de farlige egenudviklede satsninger. Derudover oversælger leverandørerne, og de har helt klart deres del af skylden for miseren, mener John Gøtze.

»Leverandørerne vil ikke bare skubbe noget software fra hylden, men hellere have ordrer med tilretninger, for så sælger de flere timer.«

Derfor skal kunderne skal være mere standhaftige, når de forhandler med leverandørerne og sige nej til store tilretninger og unikke projekter.

»Konkret sidder finansministeriet og kigger på SAP-systemer, i stedet for at udvikle software, som er specielt designet til opgaven. Det tror jeg at vi kommer til at se mere af. Der er opfundet en masse, og hvis man genbrugte mere og lavede mere open source-udvikling, ville det være sundt for branchen og det ville især gavne dem, der køber systemerne.«

På open source-fronten er kundestyringssystemt SugerCRM et eksempel på et stykke software, som er parat til at blive anvendt i større virksomheder.

»Men der er stadig mange, der siger, at de må bygge noget fra bunden, og det er et problem. Der er for lidt genbrug, simpelthen.«

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (23)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bjarne Rasmussen

Typisk (IT-)journalister - noget går galt, så er skal der findes en enkel årsag og så præsenteres en 180 graders approach som den helt åbenlyse løsning på problemet - og en halv time senere kan journalisten klappe sig selv på skulderen for en god dags arbejde.

Bare synd at dette er alt for sort/hvidt til at have meget med virkeligheden at gøre. 1) Årsagerne til "IT-katastrofer" er oftest mange og komplicerede. 2) Der findes ingen vidunder løsninger, der i mod bringer nye tilgange oftest sine egen nye problemer.

  • 0
  • 0
Peter Valdemar Mørch

Det kan godt være, at det er første gang i verdenshistorien at der er udviklet digital tinglysning, men så forskelligt fra alt mulig andet kan det sgutte være

Nu handler det her konkret om Tinglysning. Så hvilke open source projekter kunne John Gøtze eller andre komme i tanke om der kunne bruges? Idet jeg antager, at der ikke foreslås at lave tinglysning med SugarCRM... ;-)

Pointen med at man generelt hellere skal bruge andres kode istedet for at udvikle nyt p.g.a. "Not Invented Here" effekten (http://en.wikipedia.org/wiki/Not_Invented_Here) er jeg egentlig enig i. Men jeg har svært ved at spotte pointen overført til den konkrete sag.

Peter

  • 0
  • 0
Erllng Thomsen

Amatører forårsager IT- katastrofer-
Tillykke,Tinglysningsamatører. I kan det bare.
Folket, den almindelige mand, betaler igen-igen etc.
etc.
Det er i øvrigt tankevækkemde at ingen står frem og
fortæller, hvor bukkene er og hvor lang løsningshorisonten er.
Er der problemer med fakturadekort ??.

  • 0
  • 0
Henrik Liliendahl Sørensen

For mig at se består den digitale tinglysning i fast ejendom af 2 store klumper, som der hver for sig allerede eksisterede løsninger på:

• Tinglysning i skibe har været elektronisk i Danmark i 20 år
• Digital indberetning i almindelighed har eksisteret på mange områder i mange år

Så Johns bemærkning om at genopfinde den dybe tallerken er helt på sin plads.

  • 0
  • 0
Agata Przybyszewska

Jeg er selv en stor tilhænger af Open Source - og er enig langt hen ad vejen - men det er ikke den hellige gral, som løser alle problemerne.
Fint med open source komponenter - men så skal delene sættes sammen, konfigureres, tilrettes og testes. Nogen gange æder denne sidste 10% af vejen så 90% af budgettet. Tag bare SAP - pludseligt bliver SAP konsulenter en meget, meget dyr mangelvare, og ikke tilpassede usmidige systemer giver grobund for en underskov af hemmelige regneark.

  • 0
  • 0
Bjarne Rasmussen

Hvis man absolut vil forsimple problematikken, så er det største problem ved det nye tinglysningssystem vel, at det forudsatter brug af digital-signatur og at "nød" proceduren for tinglysning uden digital-signatur er meget langsommelig.

Det er så sjovt at der bliver peget på software som problem/løsning. Hvis det har været ønsket at systemet kun virkede med digital-signatur, havde det jo ikke gjort den store forskel med en hyldvare, open source, anden leverandør og hvad der ellers er forslået.

  • 0
  • 0
Henrik Hvid Jensen

Jeg er godt opmærksom på, at Version 2 griber enhver anledning til at få en "ny vinkel" på de problemer, som puklen af ventende tinglysningssager giver.

Men jeg forstår ikke hvorfor John's ellers udmærkede holdning, skal presses ind under tinglysnings-problematikken, der må kunne trækkes mange meget bedre eksempler frem.

For det første er problematikken omkring tinglysningen ikke it-løsningen men at man ikke har kunnet følge med i behandlingen af de 40 % modtagne sager, der ikke behandles automatisk. Det ville selv det bedste standardsystem ikke kunne hjælpe med, det drejer sig om erfaring og ressourcer

For det andet består tinglysningssystemet af fire dele:
1) Webservices til kommunikation med eksterne (Der bruger vi standard-værktøj)
2) Brugergrænseflader til interne og eksterne brugere (Igen standardværktøj)
3) En "motor" til at foretage den automatiserede prøvelse (Kodet fra bunden)
4) En elektronisk akt, som er en traditionel standard Oracle database

Dvs. det er kun motoren (3) hvor man kunne argumentere for en højere grad af standardværktøj. I den forbindelse har der også været vurderet mulighed for at bruge en Rule-Engine, dette blev dog fravalgt, men stadig ville det have krævet specialtilpasning af denne Role-Engine.

Jeg synes, at John skal fortælle hvilke standardværktøjer, han vurderer kan bruges til at automatisere prøvelsen, ellers er det for let bare at slynge sådanne påstande ud.

  • 0
  • 0
Frank Vilhelmsen

manden med den lange vest har overgivet alt han ejer og har og holder nu sin trøje frem foran sig. Gårdmanden tager en håndfuld jord op så alle i nærheden kan se jorden. Han placere jorden i trøjeskødet på den nye jordbesidder. Handlen er herefter besejlet og et stykke jord har skifte ejermand.

Først mange hunderede år senere kom tingbogen over fast egendom, domstolsbogen, adelesboligbogen, bilbogen ægtepagter, værgemål, dødsbo, bestyrer, noteringer, konkursbo, retsforfølgning, udlæg, løsøre,, osv osv..

Og nu til noget helt andet!

Intersant at en nævner SAP og en anden nævner Skibe. Er det nu ikke sådan at en stor dansk virksomhed kæmper på 8'tene år med at tilpasse standartsystemet SAP til netop deres domain. Det har sikkert ikke været billigt.

Det er ikke fordi jeg ønsker at tage parti i denne kontekst om man kan finde et stykke færdigt software som kan håndtere tinglysning og alt hvad der deraf følger.

Men at tro at et stykke opensource ville gøre en forskel synes jeg er sjovt!

  • 0
  • 0
Kim Hansen

Helt enig.

John siger bl.a.:

"Det kan nemt blive dyrt og bøvlet, når virksomheder og organisationer køber egenudviklet engangssoftware"

"Det er for stort og risikabelt med de her mega-satsninger"

Hvorefter han nævner SAP som en mulig løsning, der skulle forhindre disse 2 scenarier.

Dét er humor af høj klasse;-)

  • 0
  • 0
Henrik Hvid Jensen

Overskriften har John vel næppe valgt og der lader I tinglysningen være det bærende element. Overskriften har I bevidst givet en drejning, så man tror at tinglysningsprojektet her har taget en forkert beslutning, som "eksperten" umiddelbart kan sige er forkert.

Jeg håber, at I får "eksperten" til at uddybe sine påstande.

  • 0
  • 0
Henrik Hvid Jensen

Henrik,

Du har ret i at det lave nogle XML-skemaer til Digtal-indberetning og en Database til at opbevare det elektronisk ikke er noget nyt.

Det der er nyt i Tinglysningen, er den automatiserede prøvelse af de modtagne anmeldelser og det er her John mangler at fortælle om standardværktøjet, eller måske kan du, siden du er enig med John!

  • 0
  • 0
Jan Heisterberg

Tinglysningssystemets nærlige forlis er blot endnu eet af mange katastrofale it-projekter.

Fælles for mange forlis er udviklingsmetoden - altså en metode, hvor sikkert begavede it-eksperter sidder i deres lønkammer og udvikler efter en kravsspecifikation. År senere, når tests er vel overstået, så sættes skibet i søen - hvorefter det forliser i den første storm = brugeranvendelse.

Hvorfor ? Fordi ingen kravsspecifikation vil 1) fuldstændigt beskrive den virkelige verden, 2) være dækkende år efter udarbejdelsen. Verden forandres, brugerne ser andre muligheder når de først gå igang.

Løsningen, som er velkendt, hedder iterativ udvikling - hvilket kort betyder at en rimelig løsning (V.1) slippes løs til en begrænset brugergruppe, hvorefter de indsamlede erfaringer bruges til en ny udgave (V.2), og så videre - indtil en rimelig stabilitet i nye krav opnås.

Og hvorfor bruges metoden ikke til offentlige it-systemer ? Fordi det er vanskeligt (men ikke umuligt) at estimere og give tilbud på.
Er det dyrere ? Næppe, men det er anderledes.
Og dyrere end hvad ? Mon ikke de 100.000 mio. kr. tinglysningen er småpenge sammenlignet med tab og merudgift som følge af alle problemerne.

Og så lige en bemærkning om risiko:
Det er godt "sømandskab" (for at blive i billedet) at udvise særlig omhu ved TO typer it-projekter:
1. dem som er vitale (hospital, Politi, .....)
2. dem som påvirker mange mennesker (Skat, .....)
Tinglysningssystemet har berre ricisi - og burde derfor være behandlet som et høj-risiko projekt - og IKKE som et ordinært administrativt system.

Både kunde (domstolsstyrelsen), rådgiver (hvem ?) og leverandør (skal blive unævnt her) har været inkompetente. Den fundamentale fejl blev begået ikke i den valgte arkitektur, men i den valgte metode for udvikling / implementering.

Interesserede kan læse mere i min søns eksamensprojekt / slutopgave fra it-universitetet (forår 2005).

P.S.: Det er muligt John Gøtze er it-arkitekturekspert (hvad det så end er), men så skulle han holde sig til sin jobbeskrivelse.
Ifølge det foreliggende er problemerne ikke it-arkitektur, men af implementeringsmæssig karakter.
Definition: "implementering er indførelse af en løsning i en organisation" - hvilket ikke skal forveksles med "design" eller "udvikling".
"It-arkitektur" er således især en diciplin indenfor "design".

Jan Heisternerg
IT Projektkvalitetschef Emeritus

  • 0
  • 0
Henrik Liliendahl Sørensen

@Henrik Hvid: Det der har undret mig er, at den danske stat set som en samlet organisation har valgt køre parallelle adskilte forløb på henholdsvis tinglysning i skibe og tinglysning i fast ejendom med hver sin version af den dybe tallerken. Prøvelsen omkring matriklen er forskellig i de to tilfælde men adkomstrettigheder, panterettigheder og andre rettigheder må være samme surdej.

  • 0
  • 0
Henrik Hvid Jensen

Lillendahl!

Enig i at der ikke er større forskel på om det er skibe, der skal tinglyses end biler, som er den næste bog. Så løsningen kan genbruges indenfor skibe også.

Jeg ved ikke hvor langt skibs-tinglysnings-projektet er, men vi har haft dialog med dem, der er ansvarlige for skibs-tinglysningen, så de er opmærksomme på vores projekt og mulighederne for genbrug.

Når vi snakker om standardsystemer, så har vi netop opbygget tinglysnings-motoren så den kan genbruges til automatisering indenfor andre såkaldt "objektive sagsbehandlinger", (http://www.kl.dk/Fagomrader/Administration-og-digitalisering2/Digital-fo...)

  • 0
  • 0
Søren P

På det niveau jeg har beskæftiget mig med tinglysning var der ret meget open source men et eller andet sted skal det jo bindes sammen til at passe til dansk lov. Vi kan jo ikke tilpasse loven til "SugarCRM". Hans kommentarer virker lidt afkoblet fra projektets virkelighed.

  • 0
  • 0
Frank Vilhelmsen

Dine hofter er knækkede, mågen sidder fast i ansigtet, du er allerede druknet i en sø,, og nu er du for alvor bange... Men vi skal længere ind,, helt ind i sindet!

Jeg mener ikke Henrik behøver at retfærdiggøre sig selv for noget i Tinglysningsaffæren, han har, ligesom mange andre gjort et kæmpe arbejde. Men ikke alle IT projekter vindes ved at producere software alene.

Den menneskelige faktor kan måske anfægtes, processer kan anfægtes, strategi og planlægning kan ligeså. Udviklingsmetoden kan,,,, nej.. Jeg har ombestemt mig.

Hvilket får mig tilbage til den menneskelige faktor. Mange mennesker har nemlig selv, eller en søn, de vise sten i form af en eksames opgave hvori det klart fremgår hvordan man skaber success. Bevares, vi kan vel alle blive enige om at kritisk software sikres bedst med med mange builds, iterationer og incremental udvikling fx som rumfartssoftware eller motorstyringsystemer. Men hvordan man overlever kommunikation mellem hundredvis af projektdeltagere fordelt mellem masser af aktører er mig altid en gåde.

Efter min mening er tinglysning ikke kuldsejlet, det er bare en mediestorm på højde med Viki Berlin i Ekstra Bladet(ubetydelig). De økonomiske aspekter i dette projekt er tunge. Tinglysning kan tjene sig ind på ganske får år og derefter tjene penge til staten, også til undervisningsektoren. Alene af denne grund kan der være flere årsager til ikke at blande forskellige systemer.

PS. Naturligvis er det synd for de mennesker som direkte er ramt på pengepungen.

  • 0
  • 0
Henrik Hvid Jensen

Hej Lilliendahl

Det er ikke digitaliseringen som er "første gang i verdenshistorien", det er automatiseringen. Dvs. at man overlader det til et it-system at vurdere om man kan opnå den ønskede rettighed uden menneskelig involvering.

Det tvivler jeg på at det nvuærende skibstinglysning indeholder

  • 0
  • 0
Jan Heisterberg

Du stiller det retoriske spørgsmål: "Men hvordan man overlever kommunikation mellem hundredvis af projektdeltagere fordelt mellem masser af aktører er mig altid en gåde.".

Det er der nok ikke et genialt, alt-dækkende svar på, men følgende er ihvertfald et svar.

Som du anfører, så er antallet af projektdeltagere (brugere) og aktører (grupper af brugere) en væsentlig faktor.
Simple formler viser hvordan antallet af interaktioner vokser ud over alle grænser når antallet af involverede er stort.
Lige præcis derfor vil en big-bang implementering være risikabel fordi antallet af fejlmeldinger/hændelsesrapporteringer vil blive uhåndterligt stort. Med selv en rimeligt bemandet help-desk vil det gå galt (måske alene fordi kommunikationen/koordination mellem 20-30-60-100 personer er næsten umulig - samtidig med at presset for svar og løsninger vokser, og desparationen generelt vokser).

Derfor: small-is-better - ganske enkelt fordi det er muligt at håntere både med hensyn til kommunikation, konsolidering, rettelse/ændring og virkning på "forretningen".
Dette kaldes ofte et pilot projekt.

Som oprindeligt anført, så kan den iterative udvikling bedre opfange brugernes (ændrede) krav til systemet. Og istedet for at lamme hele Danmarks tinglysning, så kunne man være startet med en enkelt retskreds - for ekesempel "Nordlige Jylland" eller "Bornholm".
Denne fremgangsmåde har dog een svaghed: det er ikke sikkert processen er ens overalt (som det rent faktisk også er konstateret). Så man kan ikke være helt sikker før to eller tre retskredse har haft fingre på tastaturet.

P.S.: Jeg har som projektkvalitetschef set rigtig mange projekter. Min risikovurdering har ofte medøfrt ændringer til fremgangsmåden - ændringer som projektgruppen/kunden havde overset, havde forkastet eller ikke undersøgt nærmere.
Jeg har aldrig set et projekt som ikke kunne gennemføres på flere måder. Muligvis med en merpris til følge. I alle tilfælde har meromkostning, såfremt een eller flere risikofaktorer blev udløst, langt oversteget "forsikringspræmien" ved ændret gennemførelse.

Det KAN lade sig gøre; men det er ikke let.

Jan Heisterberg
Nu lykkelig pensionist

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere