Ekspert: Strejken koster Prosa 750.000 kroner om dagen

Med 452 medlemmer i strejke eller lockout må Prosa bruge 22 millioner kroner om måneden fra strejkekassen, har en forsker regnet sig frem til.

Det er dyrt for Prosa at være i storkonflikt. Med storkonflikten, der begyndte 1. juni, er der i alt 452 Prosa-medlemmer, som strejker eller er lockoutet og derfor skal have dækket den manglende løn med penge fra strejkekassen.

Og med højtlønnede it-folk iblandt giver det Prosa en udgift på 22 millioner kroner om måneden, eller 750.000 kroner om dagen. Det skriver DR Nyheder.

Tallet kommer fra Flemming Ibsen, professor i arbejdsmarkedsforhold på Aalborg Universitet, og tager udgangspunkt i, at alle de strejkende får 60.000 kroner om måneden i løn normalt. Det giver Prosa en udgift på 27 millioner kroner om måneden, mens fagforeningen under konflikten samtidigt har ekstra indtægter fra strejkebidrag på fem millioner kroner om måneden.

En månedsløn på 60.000 kroner er dog efter alt at dømme for højt sat.

Tidligere har CSC således meldt ud, at en 'typisk' Prosa-ansat på CSC tjener 59.000 kroner, alt inklusive.

Læs også: CSC: Prosa-ansatte tjener 59.000 om måneden

Ordet 'typisk' er dog mere et retorisk kneb end en eksakt betegnelse, og CSC har ikke oplyst, hvad gennemsnittet eller medianen er hos de Prosa-ansatte.

Omvendt har Prosa klart afvist, at 59.000 kroner er en 'typisk' løn for dem på Prosas overenskomst. Af de cirka 130 ansatte, der var lockoutet eller strejkede i marts, er nogle få oppe i de luftlag, mens de fleste tjener mindre og nogle af de yngre medarbejdere får lidt over 30.000 kroner om måneden, fortalte Prosas næstformand Hanne Lykke Jespersen dengang.

Læs også: Prosa afviser CSC's lønberegninger - men erkender overbetaling

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Lise Gerd Pedersen Blogger

Hvilken epokegørende nyhed!!! ... en professor i arbejdsmarkedsforhold kan opstille et voldsomt banalt regnestykke, men vi ved ikke rigtig, om faktorerne, der indgår, er rigtige ...

I mit næste liv vil jeg være enten professor i arbejdsmarkedsforhold eller journalist ;-)

  • 0
  • 0
#3 Deleted User

Ja, det er vel først interessant når man ved, om PROSA har penge eller ej. Jeg tror de mistede størstedelen af deres formue ved finanskrisens start i 2008, da de havde lavet risikable investeringer, der KUNNE have givet kæmpe afkast :-).

Mvh.

Mogens

  • 0
  • 0
#4 Deleted User

Uanset hvad udfaldet af konflikten bliver, kan PROSAS medlemmer kigge sig selv i øjnene bagefter.

Kampen er udkæmpet efter alle kunstens regler (med en meget lille undtagelse)og selv med både arbejdsrettens obstruktion med fejlinkaldte dommere og langsommelig sagsbehandling, domme uden reelt indhold samt kundernes købte holdninger, og småfirmaers griskhed, står medlemmerne sammen.

Måske har PROSA ikke CSC´s "rige amerikanske onkel" i ryggen - men PROSA har dedikerede og engagerede medlemmer som nok skal gøre alt i deres magt for at sikre, at konflikten kommer til at køre så længe det er nødvendigt. Kom til støttefest for konfliktens lockoutede og strejkeramte medlemmer på fredag fra kl. 15, på Toftegårdsplads. Jeg er overbevist om, at uanset hvordan pengene bliver skrabet sammen, er de fundet på langt mere reel vis end ved CSC´s kreative bogholderi (læs regnskabsfusk), småfirmaers griskhed (Miracle)og skruebrækkernes daglige fremmøde for ussel mammon.

  • 0
  • 0
#5 Deleted User

Njah, var der ikke både noget med en tilldsmand, der udsendte noget materiale han ikke måtte udsende, ulovlige strejker - og så lige det der halløj, der foregår hver morgen derude?

Og ikke mindst den der bølleoptræden fra nogle få, højtråbende og ekstreme DKP-typer i hallen forleden, hvor man besluttede sig til IKKE at sende forligsforslaget til urafstemning, men gå direkte i aktion (vauw - sikke en flot demokratiopfattelse og respekt for medlemmerne).

Og den debat på PROSAs hjemmeside, som de måtte lukke, pga meget personlige trusler om både hjemmebesøg og andre hyggelige ting?

Næh, det er en situation, der tit får tossehovederne til at råbe højt og ofte overdøve flertallets mening. Det er ikke godt.

Desværre tror jeg, at det har været normen i mange arbejdskonflikter før i tiden også - at man ligesom kunne tillade sig ikke-demokratiske og ulovlige ting og sager, inkl. persontrusler, fordi man FAN'ME har RET.... og alle de andre er dumme og griske :).

Det er så bare ærgeligt, at de små og få tosser bliver tøsefornærmede, når der gøres noget ubehageligt ved dem. Som den strejkevagt, der politianmeldte, at en bil kørte ind i vedkommende (som havde stillet sig op og ulovligt blokeret for bilen). Det hedder vist Small Penis Syndrom, når man ikke tør at tage som man giver, gør det ikke? :-).

Mvh.

Mogens

  • 0
  • 0
#6 Deleted User

Obviously It takes one to know one!?

Som dansk arbejdsgiver, burde du føle dig hævet over den amerikanske opskrift på Union-Busting. Selv i Finansministeriet kender de ordet "forhandling".

Jeg tror du ved, at alle handlinger har en konsekvens.

CSC´s mentale mishandling af sine medarbejdere gennem mange, mange måneder, vil alt andet lige udløse forskellige reaktioner. Jeg kan dog forsikre dig om, at ingen fra PROSA støtter op om noget som helst andet, end fredelige aktioner. Sniger der sig enkelte elementer ind der ikke har samme opfattelse af konflikten, vil de blive sat på plads eller bortvist af PROSA eller medlemmerne omgående. Dette betyder dog ikke, at man ved fredelige samtaler på fortovet flytter sig, fordi en skruebrækker vil ind.

Og da PROSA´s og mange andre debat og blogfora er åbne for anonyme indlæg, kan jeg kun sige, at det er lige så let for en mellemleder hos CSC, en Kraft og Partner ansat eller dig, at blogge svinsk for at miskreditere PROSA, som det er for dig at fremkomme med udokumenterede tilkendegivelser. Prototype indlæg for Union Busting ! http://en.wikipedia.org/wiki/Union_busting (se 5 og måske især 5.8) hvis du ikke allerede har været på besøg.

  • 0
  • 0
#7 Jesper Dam

Hmm, mig bekendt har Prosa ikke været involveret i ulovlige strejker. Har du evt. en kilde på den påstand? Eller måske hentyder du til de par CSC-ansatte der på egen hånd valgte at strejke ulovligt? Svært at klandre Prosa for det, er det ikke?

Med hensyn til "det halløj der foregår hver morgen", så synes jeg nu mest man hører at det foregår ganske fredeligt... Altså, bortset fra når en vis direktør truer med at køre de strejkende ned.

"Bølleoptræden"? Mig bekendt fulgte de 100% reglerne. Ville de have tjent medlemmerne bedre ved at udskyde den konflikt som de vidste baglandet var enig i burde tages snarest muligt? Er det "bølleoptræden" at tage beslutninger uden at spørge hvert eneste medlem? I så fald vil jeg meget gerne høre hvordan du bærer dig ad med at drive en forretning. Spørger du også samtlige medarbejdere til råds om alt? Hvis det var så respektløst og bølleagtigt, hvorfor er det så lige at Prosa's menige medlemmer tilsyneladende bakker op om deres fagforening?

Så vidt jeg er orienteret er der, hvis vi ser bort fra et par mindre fodfejl på begge sider, to problemer der skiller sig ud:

  • trusler om vold og selvtægt. Fra dig.
  • at CSC ulovligt tvang Prosa-medlemmerne til at oplære vikarer (fra dit firma?) til at overtage for dem.

"Det er så bare ærgeligt, at de små og få tosser bliver tøsefornærmede" Yes indeed. Glad for at du indser hvor barnagtig du lyder.

"Som den strejkevagt, der politianmeldte, at en bil kørte ind i vedkommende (som havde stillet sig op og ulovligt blokeret for bilen). Det hedder vist Small Penis Syndrom, når man ikke tør at tage som man giver, gør det ikke? :-)." Oh? Er der en strejkende der har kørt en bil ind i en CSC-ansat? Ellers er det da vist ikke helt "at tage som man giver", er det?

Og nej, jeg kalder det ikke "Small Penis Syndrom" at politianmelde det når man med bliver påkørt med fuldt overlæg af en bilist. Vi har altså noget der hedder færdselsregler her i landet. Du bryder dig tydeligvis ikke om dem, men det betyder altså ikke at de ikke gælder for dig, eller for dine eller CSC's ansatte.

Til gengæld synes jeg i høj grad det lyder som både "tøsefornærmet" og "Small penis syndrom" at pive over at man ikke engang må køre strejkende ned i sin "solide svenske bil".

  • 0
  • 0
#8 Michael Holk

Og ikke mindst den der bølleoptræden fra nogle få, højtråbende og ekstreme DKP-typer i hallen forleden, hvor man besluttede sig til IKKE at sende forligsforslaget til urafstemning, men gå direkte i aktion (vauw - sikke en flot demokratiopfattelse og respekt for medlemmerne).

Sikke noget vrøvl. De mest DKP'ede typer var faktisk dem, der forsøgte at gennemtrumfe et ja.

Men nu er det ikke fordi, der er nogen, der ønsker at være udemokratiske. Problemet var, at et ja, ville [b]udsætte[/b] strejken yderligere. Prosa havde allerede ventet pænt i fire måneder på at få lov.

CSC har brugt 8 måneder sidste år på at forberede konflikten, og de har kendt Prosas strejkedato, 1. juni, i fire måneder. Det var CSC, der trak en kanin op af hatten og ønskede en HK-overenskomst i tolvte time. Hvis CSC virkelig ønskede et demokratisk valg, kunne de have kommet med deres "kanin" tidligere i løbet af de fire måneder.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere