Sikkerhedsekspert: Selvkørende bil kan stoppes med laser og Raspberry Pi

Et lasersystem kan på 100 meters afstand tvinge en selvkørende bil til at bremse hårdt op.

En sikkerhedsekspert har med udstyr til omkring 60 dollars (400 kroner) lavet en fjernbetjening, der kan tvinge selvkørende biler til at nødbremse.

Det skriver The Register.

Læs også: Forskere hacker bil med en SMS

Angrebet kan med en laser koblet til en Raspberry Pi emulere en fodgænger eller en mur foran den selvkørende bil ved at forvirre bilens LIDAR-sensor, som bruges til at identificere objekter på kørebanen.

På den måde kan en hacker effektivt få bilen til at bremse op på 100 meters afstand, forklarer sikkerhedseksperten bag forsøget, Jonathan Petit. Endnu er forsøget kun udført med sensor fra produenten IBEO, men eksperten forventer, at mønsteret vil være det samme for alle Lidar-sensorer.

Læs også: Hackere kan overtage din bil gennem internettet

Lidar-sensoren sender konstant lys signaler ud og identificerer objekter ved at registrere, hvordan lyset reflekteres. Jonathan Petit har konstrueret ‘fjernbetjeningen’ ved at analysere de signaler, som modtages af Lidar-sensoren, der er den mest udbredte sensor til opgaven blandt de selvkørende biler. Efterfølgende har han kunnet efterligne signalerne og fået lys-radaren til at tro, at der står noget i vejen for bilen.

»Jeg kan spoofe tusind objekter og basalt set udføre et ‘denial of service’-angreb på sporingssystemet, så det ikke kan tracke virkelige objekter,« fortæller han om metoden.

Læs også: Modeller fra BMW, Skoda og Tesla kan også hackes

Med minicomputeren styres laseren til at sende netop det signal, der kan få bilen til at tro, at en fodgænger, en mur eller en modkørende bilist befinder sig alt fra 250 meter til 2 meter foran sensoren, fortæller sikkerhedseksperten, der vil fremlægge sine opdagelser på Black Hat Europe til november.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (14)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Lars Lundin

Jeg synes det er udmærket at der bliver gjort opmærksom på, hvad der kunne blive et problem.

En løsning kunne være at lyset fra hver LIDAR indlejrer sin egen rimeligt unikke nøgle, så sensor-delen kan ignorere lys, der ikke kommer tilbage med denne nøgle.

Hvis det er nødvendigt kan nøglen løbende ændres, så et replay-spoof ikke vil virke.

  • 1
  • 0
Ulrik Suhr

hvis bilen ud over en Lys rader også har en normal radar vil man opdage lys hacket?

Kan egentlig ikke helt forstå hacket....

Hvis man oplyser en bil som er selvkørende kan denne standses ved usynligt (ikke opfanges af det menneskelige øje) lys.
Hvis man gør det samme med synligt lys på en ikke selvkørende bil vil personen højest sandsynligt også stoppe....
Hvilken adfærd vil man gerne have bilen skal gøre? det modsatte af hvad mennesker gør?

  • 0
  • 0
Ulrik Suhr

Ja bilen vil lave en uheldig manøvre, men det vil også ske ved en tom plastik pose som flyver rundt på vejen, papkasser, papir etc.

Tror ikke jeg ser det som et problem men en adfærd som skal analyseres.

hvis det er en menneske skabt ting for at forstyrre kørsel kan det gøres på mange andre måder (også påpeget af andre i tråden). Dog kan jeg se opdagelsen som noget man skal tænke over hvis nu vejbelysningen kan danne disse mure etc.

Hvis man vender problemet om: så har den selvkørende bil bedre manøvre egenskaber ved høje lyde, nedfaldende sten eller andet som chokere en person.

  • 0
  • 0
Kevin Johansen

Der er pænt stor forskel på at køre 100 km/t og få en pap-kasse smidt foran sig, og så til at GPS'en melder ingen forbindelse.
En selvkørende bil kan vel stadig køre efter forhold osv, selvom GPS mangler. Der burde sensorer og firmware være nok.

Det der er det "farlige" her (situationstegn, fordi bilerne trods alt ikke kører mere end 40 km/t hvis vi taler Googles variant), er jo de pludselige opbremsninger en sådan bil vil lave.
Et af de uheld, som Googles biler har været involveret i, var en situation, hvor G-bilen bremser ved skift til rød for derefter at blive ramt af den bagfrakommende bil (som jo så mente, at man ikke havde tid til at bremse). Den situation forekommer ofte blandt mennesker, men illustrerer alligevel godt et stort problem ved selvkørende biler: De har ikke menneskers irrationelle frygt. Mange billister ville måske vælge som G-bilen, men af ren frygt for "idioten" bagved vil man køre over, selvom det bliver "tæt på".
Same issue kommer når man passerer børn, cyklister etc. etc.

Jeg er ikke imod selvkørende biler, tværtimod. Men jeg kan ikke se, at de hører hjemme blandt menneskestyret trafik (fod, cykel, motoriseret). Gevinsten, i form af effektivitet (f.eks. pakning af vejene) forsvinder også, når der skal tages højde for lille Lasse, farmor Birthe osv.

  • 1
  • 0
Thomas Nielsen

Jeg synes det mest interessante her, er at vi formodentlig ret snart har de selvkørende biler på gaden, byggende på en teknologi som kun lige akkurat evner at drive systemet. Jeg savner nok mest en anelse mere robusthed hel generelt, inden man lader en computer håndtere 3/4 ton jern ude blandt mennesker. Men jeg er nok også lidt perniffen, for jeg så egentlig også gerne at de menneskestyrede køretøjer blev behandlet med lidt større respekt.

  • 1
  • 0
Jakob Damkjær

Ret fikst hack... Burde kunne fikses ved at encode LIDARens signal så man faktisk skal hacke den encoding der er på signalet før man kan forvirre den...

Det kunne være interesant at se om det trick også virker på de droner der benytter LIDAR til at checke for blokeringer i deres flightpath... Ellers bliver det alt for nemt at parkere en drone lang tid nok til at hacke den eller skyde den i en af motoren med en salongriffel...

  • 1
  • 0
Knud Larsen

Det er almindelig kendte udfordringer fra militæret. Hver gang man finder på noget smart vil der være nogen der kan imødegå det med smarte modtræk.
Så selvfølgelig vil der komme metoder til at ændre/forhindre/stoppe/returnere den føreløse bil. Den kan så også bruges som angrebs klods - lidt farligt bliver det jo.

  • 0
  • 0
Kjeld Flarup Christensen

Ved at smide tomme papkasser på vejbanen på motorvejen i myldertiden, kan man standse alt trafik.


Man kan også bruge flygtninge, det virker bevisligt.
Sten på forruden er også set.
Rutefly er blevet blændet af laserpenne.

Store dukker var min første tanke som alternativ DOS angreb på sådan en bil.
Mon ikke også en selvkørende bils sensorer kan tage skade af en laserpen, og dermed komme ud af justering med tilhørende sikkerhedsrisiko
En basuka, kan også bruges.

Det vil altid være muligt at sætte sådan en bil ud af drift, hvis man har ondt i sinde. Spørgsmålet er så bare hvor sandsynligt er det.

  • 0
  • 1
Richard Foersom

@Lars Lundin

En løsning kunne være at lyset fra hver LIDAR indlejrer sin egen rimeligt unikke nøgle, så sensor-delen kan ignorere lys, der ikke kommer tilbage med denne nøgle.

Det må vi da håbe de har allerede, hvis der nogensinde skal være mere end en LiDAR bil på samme sted, ellers kan de næppe finde ud af hvilke refleksioner der hører til deres egen LiDAR.

Noget helt andet... Hvor er svar knappen blevet af på dette debat system? Hvorfor bruger Version2 (og Ingeniøren) et så ringe debat system uden træstruktur til undertråde. I stedet har vi kun fået grafisk layout med grønmugne billeder.

  • 0
  • 1
Bent Jensen

Uden selvmord, min bagage skal til "det hvide hus" "enter" ?
Men her kunne en billig fjernbetjening til 400 kr stoppe den, sikkert noget billigere og sikrere end de foranstaltninger de har nu, hvor privatesager kan optager sikkerheds personalet ?

Om førerløse biler contra med førere, og at de fører løse biler udgør en sikkerheds risiko ?
Der dræbes 1.2 mil. årlig i trafikken nu, det kan selv en dårlig programmøre og førerløse biler næppe hamle op med. De fører løse biler bliver ikke sluppet fri, før de mindste er en faktor 5-10 bedre end et menneske. Når det sker, skal vi til at lave restriktioner på biler MED førere, da de er alt for farlige at have kørende, hvis ikke de også har samme automatik til at forhindre drab.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere