Ekspert: Staten må sikre sig bedre mod it-nedbrud og strejker

Det er katastrofalt for digitaliseringen af Danmark, hvis konflikten mellem CSC og Prosa kan ramme landets helt centrale it-systemer. Strejkerne må få staten til at overveje fremtidens drift, mener CBS-professor.

Storstrejken hos CSC med nu 450 ansatte, som strejker eller er lockoutet, har kørt siden 1. juni, foreløbigt uden voldsomme konsekvenser for CSC's kunder.

Men truslen om driftsproblemer har fået staten og de andre offentlige kunder til at sætte gang i alverdens nødplaner, der skal sikre for eksempel arbejdsgangene på hospitalerne, eller at Danmark kan afholde folketingsvalg.

Og den situation er helt uholdbar, mener Kim Normann Andersen, der er professor i offentlig digitalisering på Copenhagen Business School.

»Det er dødalvorligt, hvis en konflikt på arbejdsmarkedet kan betyde, at hele motoren i samfundet går i stå. Hvis Skat eller CPR ikke virker, er det virkelig et skrækscenarie,« siger Kim Normann Andersen.

Strejker er ikke noget nyt, men i Danmark er det nyt, at nogle få strejkende kan ramme samfundet så hårdt, mener han.

»Tidligere har vi måske set, at posten ikke bliver bragt ud, eller at togene ikke kører. Men hvis CPR-systemet ikke virker, har vi en kæmpe afledt effekt,« siger professoren.

Konflikten hos CSC bør være en advarsel til den offentlige sektor om, at man skal sikre sig bedre i fremtidige kontrakter.

»Sagen har udstillet, at staten blev taget med bukserne nede og ikke havde tænkt på denne situation. Så staten må sætte sig ned og overveje, hvordan sådan nogle situationer håndteres. Skal man have dobbeltdrift af alle systemerne? Eller stille krav til leverandørerne om, at de sikrer sig mod både krig- og strejkelignende tilstande?« siger Kim Normann Andersen.

Den nye situation skyldes, at konkurrencen på it-ydelser har ændret sig markant og er blevet global. Dermed kommer det danske arbejdsmarked og danskernes lønniveau under pres.

»Med global konkurrence får vi lavere priser. Men det koster på forsyningssikkerheden, fordi vi pludseligt ikke er enige om, hvad de fagretslige aftaler betyder. Vi må sige farvel til den hyggelige andedam, hvor vi er enige om spillereglerne,« siger Kim Normann Andersen.

Globaliseringen har ramt kernedriften af Danmark, hvor offentlige it-systemer kan drives i Danmark men fjernstyres med indisk arbejdskraft, og det bliver en stor udfordring for den offentlige sektor fremover, mener han. Der kommer nemlig kun flere af den slags situationer.

»Jeg tror, vi vil se mange af de her konflikter, fordi forskellen på lønnen i Danmark og andre lande er så markant,« siger Kim Normann Andersen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Loke Dupont

Hvis man gerne vil sikre den kontinuerlige drift så er det måske på tide at kigge lidt på fortiden hvor man havde tjenestemandsansatte som jo ingen strejkeret har. Det har jo så sine omkostninger, så man må jo overveje om det er det værd.

Jeg tror ikke på at det hjælper at indskrive det i kontrakten med CSC at staten skal holdes fri af strejker med mindre boden er så enormt stor at den svarer til konfiskering af alt deres indtjening de næste mange år fremover.

  • 0
  • 0
#2 Albert Jensen

Det lader ikke til Kim Normann Andersen kan sin Danmarkshistorie. CSC konflikten har nu kørt i 3 måneder, og de fleste danskere har ikke slet ikke opdaget dette, så hvor sårbart er det lige? Jeg skal minde om, at da olie- og benzinchaufførerne strejkede i 1970'erne var det noget der øjeblikkeligt kunne mærkes. Forskellen var måske, at der ikke dengang var særligt mange der havde lyst til at foreslå afskaffelse af strejkeretten. Danmark har tilsluttet sig ILO og dermed anerkendt strejkeretten. Den gælder for alle uden slinger i valsen. Hvis arbejdsgivere har nogle opgaver, der er kritiske, må de naturligvis behandle deres medarbejdere ordentligt. Ellers løber de en risiko. Og kan CSC ikke drive et udpluk af statens systemer, må staten finde andre driftsformer og udbydere.

  • 0
  • 0
#3 Jan Gundtofte-Bruun

»Tidligere har vi måske set, at posten ikke bliver bragt ud, eller at togene ikke kører. Men hvis CPR-systemet ikke virker, har vi en kæmpe afledt effekt,« siger professoren.

Lyder det ikke lidt som om det nærmest er ligegyldigt hvorvidt togene kører eller ej? Jeg tror nu nok at en stor del af det arbejdende folk vil mene noget andet!

  • 0
  • 0
#4 Jan Gundtofte-Bruun

[...] kan CSC ikke drive et udpluk af statens systemer, må staten finde andre driftsformer og udbydere.

Var det ikke netop derfor, at staten i sin tid selv stod for driften af egne systemer? Når det så outsources til kommercielle kræfter, så er denne situation en del af risikoen (jvf. indlæg #1). Det kan være vi snart ser ringen sluttes.

  • 0
  • 0
#5 Anders Hessellund Jensen

Var det ikke netop derfor, at staten i sin tid selv stod for driften af egne systemer? Når det så outsources til kommercielle kræfter, så er denne situation en del af risikoen (jvf. indlæg #1). Det kan være vi snart ser ringen sluttes.

For det er jo aldrig sket at offentligt ansatte har blokeret central infrastruktur i forbindelse med strejker? - Jeg kan ikke se at strejkerisikoen bliver mindre af at opgaver udliciteres til private. Det eneste der kan fjerne eller mindre strejkerisikoen er, at de ansatte ikke har ret til at strejke, eller at arbejdsgiveren kan fortsætte den kritiske drift uden de strejkende.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere