Ekspert: Softwarepatenter findes i Europa – selvom ministeren siger det modsatte

Det passer simpelthen ikke, at man ikke kan tage patent på ren software i Europa, siger advokat og ph.d. i softwarepatenter. Han vil have politisk indgriben, så lovteksten bliver tilpasset virkeligheden.

Kan man tage patent på software i Europa?

Det spørgsmål er svært at blive klog på, når både lovteksten og ministeren på området klart afviser softwarepatenter, mens it-folk og it-aktivister siger det modsatte.

Da Henrik Sass Larsen gik på talerstolen i folketingssalen til andenbehandling af lovforslaget om fælles patentdomstol den 22. april, var han således meget klar i mælet, da Enhedslisten talte om problemet med flere softwarepatenter, som vil gælde i Danmark.

»Ordføreren ved udmærket godt, at det ikke er og heller aldrig bliver tilladt at tage patent i forhold til software. Det kan ikke lade sig gøre. (…) Det er sådan, og jeg vil godt gentage det, at man ikke kan få patent på software. Det kan ikke lade sig gøre. Det kan udelukkende lade sige gøre, hvis softwaren indgår som led i et andet produkt, eksempelvis ABS-bremser og andet, hvor der er noget software i, og så har man mulighed for at få patenteret dele deraf, men ellers kan man ikke,« sagde erhvervs- og vækstministeren, henvendt til Enhedslistens ordfører på området, Nikolaj Villumsen.

Sidste år har ministeren skriftligt givet samme slags svar til Folketinget med konklusionen, at 'hverken den Europæiske Patentkonvention eller den danske patentlov gør det muligt at udstede patenter på opfindelser, der alene udgør software.'

Læs også: Ny minister: Ja til software i patenter - nej til softwarepatenter

Illustration: Integra

Men den udlægning er forkert. Man kan i Europa godt få patent på ’ren’ software i dag, siger it-advokat Kim G. Hansen, partner i Integra Advokater og med en ph.d. om softwarepatenter i bagagen.

»Der er patenter, som dækker software. Du kan patentere den metode, softwaren gør brug af, og ikke den skrevne kode, og med den præmis – ja, så vi har softwarepatenter i Europa. Det er ikke kun software til industrielle produkter, du kan få patent på. Der er også patenter, hvor hardware slet ikke indgår,« siger han til Version2.

Patent om overlappende vinduer

Som eksempel nævner han et europæisk IBM-patent på, hvordan overlappende vinduer på skærmen bliver vist eller skjult på en bestemt måde. Og netop at det skal være en ret specifik metode, før man kan få patent, mener han tit bliver glemt af softwarepatent-modstanderne.

»Det er ikke idéen, der er beskyttet, men den konkrete metode. Så det forhindrer ikke andre i at gøre noget lignende, bare på andre måder. Det er det samme, som hvis du laver plovskær eller bilmotorer,« siger Kim G. Hansen.

Han har ikke noget for eller imod idéen om softwarepatenter – men at de er blevet ’lusket’ ind i de europæiske patentregler med begrebet ’computer-implemented invention’ uden klare udmeldinger har givet store problemer med softwarepatenter, mener Kim G. Hansen.

»Området er præget af retsusikkerhed, og det er det helt store problem. EPO har haft en slingrekurs uden fast mål, og politisk forsøgte man at afskaffe særreglerne om softwarepatenter, men blev ikke enige, og alt dette er området nu præget af. Man mangler simpelthen en afklaring af, hvad der kan patenteres, og en afklaring af, hvad reglerne betyder,« siger it-advokaten, som støtter at få fjernet undtagelsen i lovteksten om softwarepatenter, fordi den regel jo i praksis ikke er blevet fulgt.

Læs også: Patentadvokat: Vi har allerede softwarepatenter i Danmark

Usikkerhed giver misbrug

Med den nuværende usikkerhed om reglerne er banen kridtet op for misbrug af patentsystemet.

»Når de her forfærdelige regler siger, at software ikke kan patenteres, er der en masse pæne mennesker, som ikke forsøger på det, for det kan man jo ikke ifølge reglerne. Og så er der andre måske mindre pæne mennesker, som gør det alligevel, og så kan de få patenter, som de aldrig skulle have haft,« siger Kim G. Hansen.

Traditionelt har patenter nemlig været uddelt, hvis der ikke tidligere havde været taget patent på netop den teknologi – ud fra en idé om, at man søger patent, hvis man har opfundet noget nyt. Men det har mange jo netop ikke gjort med software.

»Det har givet et helt forkert grundlag at sammenligne med. Men i dag leder patentmyndighederne også mange andre steder end i deres patentdatabaser,« siger han.

Nogle patenter har også vakt opsigt og fået it-folk på barrikaderne, så de ved at indsamle beviser for, at en metode har været brugt før af andre, har kunnet undergrave et patent. Det skete for eksempel, da Amazon forsøgte at tage patent på netshopping med ét klik (OneClick), hvor betalingsoplysninger og den slags er gemt i forvejen. Her gik mange sammen i Europa og fik stoppet patentet, som omvendt blev godkendt i USA i 1999, og som for eksempel Apple betaler licens til Amazon for.

Landet, de kaldte Dovne-Robert

Med al den usikkerhed, der er omkring softwarepatenter i Europa, forstår han godt, at nogle er imod dem.

»Jeg kan sagtens forstå bekymringerne over softwarepatenter. Mange af begrundelserne er lidt bekvemmelighedsgrunde, men modstanderne har nogle pointer. Hvor bredt kan et softwarepatent dække? Har vi fået patenteret generelle metoder, fordi patentmyndighederne ikke vidste, hvad det handlede om? Det er klart, at den slags er bekymrende, ligesom det kan give mere bøvl som dansk firma, hvis Danmark bliver omfattet af flere softwarepatenter,« siger Kim G. Hansen.

Men udvikler man software, vil den som regel også være tilgængelig i andre lande og vil derfor være underlagt de europæiske patenter alligevel. At være imod et fælleseuropæisk patent på den baggrund er derfor ikke gennemtænkt, lyder vurderingen.

»Hvis man ikke vil være omfattet af softwarepatenter i andre lande, må man for eksempel ikke gøre sin software tilgængelig på internettet, for så er den tilgængelig i andre lande. Det skal være en helt lokal business, man driver. Jeg synes ikke, at argumentet er gennemtænkt,« siger han.

Det er også lidt for nemt bare at stå udenfor og kun høste fordelene, mener han.

»Uanset om man kan lide reglerne eller ej, bør man være interesseret i fælles regler, som man så kan arbejde på at ændre. Modstanderne af et ja til enhedspatentet siger, ’vi kan få fordelene uden selv at bidrage’. Men så bliver vi landet, som resten af Europa kalder Dovne-Robert,« siger Kim G. Hansen og understreger, at det er hans private holdning.

Små firmaer tryner de store

At softwarepatenter er noget, som store firmaer kan bruge til at tryne små firmaer med, mener han heller ikke er et godt argument.

»Ser man på de sager, der har været om softwarepatenter, er det mest de små firmaer, som har brugt det over for de store. I England og USA ser man altid patenter som det lille firmas bedste forsvar – for de store firmaer kan jo normalt gøre, som det passer dem,« siger it-advokaten.

Bruger man USA som skrækeksempel på, hvor galt det kan gå med softwarepatenter, er man også galt afmarcheret, mener Kim G. Hansen.

»Man skal huske på, at der er fundamentale forskelle mellem USA og Europa. Der har ikke været god nok kvalitetskontrol i USA, mens der i Europa faktisk har været en ret fin kontrol i EPO (den europæiske patentorganisation, red.). Det kan også være gratis for en virksomhed at køre sag i USA, fordi du kan få en advokat, der ikke koster noget, hvis du taber, og du skal heller ikke betale modpartens sagsomkostninger. Den lotteribillet findes ikke i Europa,« siger han.

Patent-trolde kan misbruge systemet i dag

Er man bange for patent-trolde, der systematisk forsøger at ’malke’ et patent, bør man faktisk være tilhænger af, at hele Europa har fælles patentsystem. Dermed kan et firma ikke forsøge sig mange gange i forskellige lande med et svagt patent, men mister patentet i hele Europa, hvis det bliver underkendt, pointerer han.

»I øjeblikket kan du virkelig spekulere i at gå efter mindre virksomheder i hvert enkelt land, for fejler det ét sted, kan du stadig fortsætte i resten af Europa. Man kan gå efter lande, hvor man ved, at de ikke forstår patentet, eller hvor de normalt er meget rettighedsvenlige,« siger Kim G. Hansen.

Endelig lyder et argument mod softwarepatenter, at det hæmmer innovationen, fordi kun store virksomheder kan navigere i det. Men heller ikke her mener it-advokaten, at der er grund til bekymring.

»Mange siger, at det vil forhindre innovation. Hvis man mener, at man ikke vil have rettigheder til noget, så er det synspunkt jo fair nok. Men kig på de ti mest betydende softwareudviklere i verden, målt økonomisk og i innovation. Hvilket land kommer de fra? De er fra USA, hvor man i høj grad har softwarepatenter, så den logik holder ikke.«

Men der bruger de store it-firmaer jo også meget store summer på patenter og advokater? For eksempel hos Apple, der efter sigende bruger flere ressourcer på advokater og patenter end på forskning og udvikling.

»Ja, men det er ikke softwarepatenter, de sager primært kører på, det handler om teknikken inden i deres produkter. Se også på, hvem de slås imod. Apple er utroligt aggressive med patenter, men jeg kan ikke huske, jeg har set, at de er gået efter små firmaer,« siger Kim G. Hansen.

En tikkende bombe?

I forhold til, at der i dag er tusindvis af softwarepatenter i Europa, er det meget småt med sager, hvor patenterne bliver brugt i dag. Spørgsmålet er så, om patenterne dermed er ligegyldige, eller om de er en tikkende bombe, som kan blive udløst.

»Vi ved det ikke endnu. Og det er svært at sige noget om omfanget. Politisk bør man få fjernet den retsusikkerhed, der er i dag. Og domstolene bør få prøvet af, hvad der gælder, og hvad der ikke gælder,« siger Kim G. Hansen.

Hele diskussionen om softwarepatenter mener han dog bør holdes ude af billedet op til afstemningen om fælles patentdomstol og enhedspatent, som finder sted søndag den 25. maj. Den debat skal tages for sig selv.

»Jeg mener, at softwarepatenter er noget, vi skal bekymre os om, men det har ikke noget med afstemningen at gøre. Vi skal tage diskussionen i et andet forum på et andet tidspunkt,« siger han.

Læs også: Patentekspert: 50.000 europæiske softwarepatenter findes ikke - eller er ugyldige

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (26)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jakub Nielsen

Tak for noget fagligt indsigt som også er balanceret. Jeg har fundet det svært, at finde information omkring emnet som ikke er baseret på frygt og underminering af modstanderen, f.eks. i form af at de tjener penge på et ja/nej. Der vil nok komme de normale brølehoveder, men god artikel.

Peter Mogensen

Når vi andre bryder loven, så vanker der bøder og falder brænde ned.

Men når EPO bryder loven, så er det åbenbart nemmere at få tilgivelse end tilladelse og så bagefter indrette loven efter unoderne.

Men tak til Kim G. Hansen for endelig at være en patentadvokat, der får forhold sig til en del af problemstillingen... omend han tydeligvis ikke har forstået hvor skadelig den adfærd er.

Peter Mogensen

Så vil jeg godt sige klart og tydeligt at hvis man ser bort fra at Kim G. Hansen faktisk får forholdt sig til at softwarepatenter "er blevet ’lusket’ ind i de europæiske patentregler med begrebet ’computer-implemented invention’", så får han også udlagt det meste af resten af kritikken af softwarepatenter mere sporadisk. Der er stadig et stykke vej før vi kan se en patent-advokat, der forholder sig til den faktiske kritik. De argumenter i kritikken han nævner kommer slet ikke rundt om problemstillingen.
Der er f.eks. ingen softwarepatent-modstandere, der glemmer at det skal være en "ret specifik metode" (subjektivt som det begreb nu er). Vi er fuldt klar over hvad det er der bliver patenteret og det er skadeligt uanset om hvor specifikt en patentadvokat måtte mene at det er.
Det er nemlig SLET ikke det samme som hvis man laver plovskær eller bilmotorer. At påstå det tyder på en manglende forståelse for betydningen af "netværkseffekter" i IT-branchen. ... eller blot på den sædvanlige uunderbyggede antagelse om at patenter automatisk vil være et lige godt værktøj på alle fagområder.

Der er åbenbart mange patentadvokater, der tror at uanset hvad der er patenteret, så kan man bare lave sit produkt på en anden måde. Jeg har personligt hørt en højtstående embedsmand i Patent-og-Varemærkestyrelsen sige med største selvfølgelighed at hun ikke kunne forstå hvorfor det skulle være et problem hvis email-protokollerne var patenteret... man kunne da bare lave sin egen email-protokol.

Yeah... right.

Kim siger også:

Men kig på de ti mest betydende softwareudviklere i verden, målt økonomisk og i innovation. Hvilket land kommer de fra? De er fra USA, hvor man i høj grad har softwarepatenter, så den logik holder ikke

Well... Kim har måske bemærket at USA er ret meget first-mover på software og Internet-området. Og det startede langt tid før der kom software-patenter. Faktisk er langt de fleste grundliggende protokoller for den udvikling Kim peger på slet ikke patenteret. (f.eks. TCP/IP og email-protokollerne) Heller ikke i USA.

Og endelig så kunne Kim jo lytte lidt til lederen af en af de 10 største virksomheder han snakker om:

If people had understood how patents would be granted when most of today's ideas were invented, and had taken out patents, the industry would be at a complete standstill today. I feel certain that some large company will patent some obvious thing related to interface, object orientation, algorithm, application extension or other crucial technique. If we assume this company has no need of any of our patents then the have a 17-year right to take as much of our profits as they want. The solution to this is patent exchanges with large companies and patenting as much as we can. Amazingly we havn't done any patent exchanges tha I am aware of. Amazingly we havn't found a way to use our licensing position to avoid having our own customers cause patent problems for us. I know these aren't simply problems but they deserve more effort by both Legal and other groups. For example we need to do a patent exchange with HP as part of our new relationship. In many application categories straighforward thinking ahead allows you to come up with patentable ideas. A recent paper from the League for Programming Freedom (available from the Legal department) explains some problems with the way patents are applied to software.

-- Bill Gates, 1991 (min fremhævning)

... Allerede i 1991 kunne han forudse en udvikling, der ikke ville være til nogen som helst nytte for andre end patentfolk.

Allan S. Hansen

Er man bange for patent-trolde, der systematisk forsøger at ’malke’ et patent, bør man faktisk være tilhænger af, at hele Europa har fælles patentsystem. Dermed kan et firma ikke forsøge sig mange gange i forskellige lande med et svagt patent, men mister patentet i hele Europa, hvis det bliver underkendt, pointerer han.

Såfremt den centrale Europæiske enhed underkender patentet.

Alternativt kan man sige nu skal troldene kun vinde en sejr for en større gevinst; hvor de før skulle ud mange steder (med flere mulige omkostninger) for samme gevinst.
Dermed bliver risikoen forholdsvis mindre og dermed kunne incitamentet til at forsøge netop øges.

At der er problemet i den aktuelle situation, synes jeg ikke kan bruges som argument for at acceptere problemet så også er i den nye situation.

Med een centraliseret enhed vil det tilsvarende også kun kræve en instans at godkende tvivlsomme patenter, hvilket kan opmuntre til at forsøge at udtage patenter på endnu flere løst definerede "computer implemterede inventions" som andre firmaer så skal til at slås med når de kommer på kant med, igen for den dejlige merudgift til retsager. Hvor mange vil ikke blot give op på forhånd og enten betale dummebøden eller blot opgive branchen hvis de ikke har de ressourcer?
Mange start-up firmer og mindre bureauer kan blive ramt hårdt hvis de skal til at slås med mulige software patenter.

Og ja - som alt andet når man debattere fremtiden, så er det rent hypotetiske, men vi har trods alt et eksempel i USA på krigen mellem firmaer og de udgifter der går til dette som der kan tages et udgangspunkt i.

Grundlæggende har jeg intet mod patenter som sådan - og kan se både de fordele og ulemper der ligger i disse. Men når vi har instanser som dårligt nok kan finde ud af at adskille software og "computer implemented inventions" og når man ser på hvor mange ressourcer der netop bruges på at bekrige hinanden med patenter i bl.a. USA, så vil det kræve noget af en overspringshandling hvis man ikke regner med det samme vil ske i EU; selvom politikerne blindt forsøger at sige at "software patenter ikke er mulige og lovlige" når de tydeligvis allerede godkendes.

Hvis systemet kunne blive fixet, strømlinet, og gjort mere ansvarlig før vi skulle afskrive suverænitet - så tror jeg mange modstandere ville være mere positiv stemt.

Povl H. Pedersen

Patent trolde har det godt i USA fordi her betaler hver part egne omkostninger. Det er ikke sådan taber betaler til vinder. Så hvis man er arbejdsløs, så indgiver man patent og sagsøger Apple i Texas, hvor patenthaver har størst chance for at vinde, og indgår forlig. I EU hvor taber betaler vinders omkostning er det sværere at være trold.

En anden ting jeg synes er forkert er, at man sætter nogle ikke-helt eksperter til at vurdere om et patent er valid. Andre steder er der vist aktive patenter på både ilden og hjulet. Hvorfor ikke bare udstede patenter ad libitum, og så lade de to parter selv slås om validiteten, fremfor at give patenthaver ret up front ?

Her en artikel om patentet fra 2001 på hjulet (fra Australien):
http://www.newscientist.com/article/dn965-wheel-patented-in-australia.html

I USA er der et patent på at bruge en almindelig gynge til at gynge fra side til side, fremfor frem og tilbage:
http://www.freepatentsonline.com/6368227.html

Vil et sådan patent (hvis der ikke var former art) kunne gives i Europa ? Det er vel helt på højde med ABS bremser.

Peter Mogensen

En anden ting jeg synes er forkert er, at man sætter nogle ikke-helt eksperter til at vurdere om et patent er valid

Det forekommer mig at der blandt patentprofessionelle er en holdning om at en "ekspert" ang. softwarepatenter er en patentadvokat... fordi vedkommende ved noget om patenter - og at det i den forbindelse ikke er nødvendigt at vide noget om software eller IT. (... og som korollar at softwarefolk ikke ved noget patenters betydning for software, da de jo ikke er patent-uddannede.)

Det er der jo nok nogen, (f.eks. Kim G. Hansen), der vil protestere over den udlægning, men det er svært at konkludere andet, når man ser hvordan patentprofessionelle har behandlet den her debat de sidste 10-15 år - uden nogen som helst vilje til at forholde sig til kritikken som den er rejst.

Et eksempel er jo det jeg gav ovenfor, hvor en patentembedsmand i ramme alvor siger at man da bare man "opfinde sin egen email protokol", hvis man vil ind på markedet.

Et andet eksempel er den tolkning af hvad "rene" softwarepatenter er, som Kim G. Hansen også nævner:

Du kan patentere den metode, softwaren gør brug af, og ikke den skrevne kode, og med den præmis – ja, så har vi softwarepatenter i Europa.

Det er jo en meget brugt bortforklaring om hvad "rene" softwarepatenter er. Det virker ikke helt som om Kim G. Hansen forsøger at bruge den som argument, men det gjorde til gengæld hans kollega Peter Borg Gaarde forleden her på verison2:

Det er en vildfarelse at tro, at man ikke kan tage patent på software i Europa, eller at der er stor forskel på reglerne i USA og Europa. Forskellen er undtagelsesbestemmelsen, men den skal fortolkes snævert og dækker computerprogrammet i sig selv, altså kildekoden bag et program,

http://www.version2.dk/artikel/patentadvokat-vi-har-allerede-softwarepat...

Folk, der ved lidt om software ville vide at det er en komplet meningsløs fortolkning af patentkonventionens formulering af "software som sådan". Det er muligt den giver mening i jurist-kredse, men den har ingen praktisk effekt for begrænsning af det patenterbare område i forhold til praktisk softwareudvikling.

Det burde være åbenlyst, når man erindrer at patentkonvention/loven på præcis samme måde undtager "regler for spil som sådan".
Med ovenstående fortolkning om at det kun betyder man ikke kan patentere den skrevne tekst, så betyder det jo at selve teksten i regelbogen for (f.eks.) "skak" ikke ville kunne patenteres, men spillet selv kunne godt. (antaget det var "nyt")

Det ville jo i praksis betyde at alle spil kunne patenteres - med en fuldstændig ligegyldig krølle om den trykte tekst.

Andreas Bach Aaen

Den danske patentlov har ikke nogen formålsparagraf. Der er ikke nogen større tradition for formålsparagraffer i danske love, men i dette tilfælde ville det have været meget sundt.

Alt for ofte snakker man om at patenter gavner innovationen. Altså man giver et monopol, en eneret til gængæld for den investeringsriciko, der er taget for at udvikle en ide til et produkt.

For området software, der kan vi sagtens klare os uden patenter, der der er rigeligt med innovation i dette felt uden at tildele enerettigheder. Det har vi historisk evidens for.
Monopoler kan nemt blive konkurrenceforvridende, så når der er fuld gang i innovationen, hvorfor så ricikere at bremse konkurrencen indenfor feltet software?
Ophavsretten giver en god ballance for software.

De argumenter der har gjort mig mest sikker på at jeg vil stemme NEJ til patentdomstolen er faktisk de argumenter ja-siden er kommet med.

Ja siden argumenterer med, at der vil komme en mere ensartet retspraksis. Denne retspraksis vil givetvis sikre, at at "computer implemented innovations" (=softwarepatenter) vil blive godkendte til trods for at man ikke kan tage patent på "software as such".
I dag har vi heldigvis ikke nogen fornuftig retspraksis på "computer implemented innovations", da de nationale domstole ikke er lige begejstrede for denne skævvridning af loven.
De store firmaer der har europæiske softwarepatenter, har med vilje ikke afprøvet disse mange patenter i retten. De har opretholdt deres værdi ved at krydslicensere med hinanden. De har i mindre grad trynet de små spillere. Dette vil blive langt nemmere med en konsistent retspraksis.

Med andre ord, den manglende konsistente retspraksis har udhulet de eksisterende softwarepatenters værdi. Dette er rigtig godt, hvis man som jeg mener, at softwarepatenter aldrig burde have eksisteret.

At etablere en fagdomstol vil ret sikkert også føre til en mere konsistent retspraksis, men det er på den anden siden af håbløst, at man ikke tillader at kunne anke til højeststående generel domstol, som EU-domstolen.
Her ville man med en fornuftig formålsparagraf kunne sikre, at retspraksis ikke fortaber sig i tekniske detaljer men stadig er til glæde for almenheden.

Peter Makholm Blogger

De store firmaer der har europæiske softwarepatenter, har med vilje ikke afprøvet disse mange patenter i retten. De har opretholdt deres værdi ved at krydslicensere med hinanden. De har i mindre grad trynet de små spillere. Dette vil blive langt nemmere med en konsistent retspraksis.

Jeg er ikke overbevist om dette argument for at stemme nej.

Min holdning er at at aftalen om Patentdomstolen udtrykker nogle hensigter om at løse en række problemer med den nuværense Europæiske Patentkonvention (EPC). Et af problemerne er netop at EPC giver mulighed for at tryne små spillere ved at hive dem for forskellige suspekte domstole rundt om i Europa. Men EU's patentdomstol skabes der en række klare retningslinjer for hvor hvilke sager skal anlægges (hovedsagligt til fordel for dem der bliver sagsøgt).

Generelt er jeg meget skeptisk over for EPC og EPO, men sammenligner jeg implementeringen af EPC i den nuværende danske patentlov med aftalen om en EU-domstol så virker sidstnævnte meget mere gennearbejdet og under bedre politisk kontrol af de respektive politiske instanser.

Peter Mogensen

men sammenligner jeg implementeringen af EPC i den nuværende danske patentlov med aftalen om en EU-domstol så virker sidstnævnte meget mere gennearbejdet og under bedre politisk kontrol af de respektive politiske instanser.

Det skulle ihvertfald være teorien. - at der trods alt er mere politisk demokratisk kontrol med den nye domstol end der har været med EPO.

Spørgsmålet er om det bliver sådan i praksis. ... og eftersom det vil være det samme miljø af patentprofessionelle, der kommer til at administrere den domstol som dem, der har drevet EPO, så kan man have sine alvorlige tvivl.

Som også nogle jura-professorer advarer imod her:
http://www.information.dk/496163
http://www.information.dk/495854
F.eks:

Professor i immaterialret ved Københavns Universitet Jens Schovsbo forklarer, at teorien om tunnelsyn ved en specialiseret domstol som Patentdomstolen fokuserer på, hvordan mere brede samfundshensyn bliver overset.

I sammenhæng med patenter vil tunnelsynet kunne komme til udtryk ved, at den specialiserede domstol fokuserer entydigt på at opretholde patenter. Mens en domstol med generalister vil »træde et skridt tilbage og se på, at patentsystemet ikke kun skal tilgodese patenthavere, men at grænsen for det, som kan patenteres, ikke skubbes for langt nedad mod rene opdagelser, som man aldrig burde få eneret til«.

Christian Münster

At snakke med nogen om uden at høre på at EU er godt for Danmark og vi bliver sat ud på et sidespor, hvis vi stemmer nej.
Meget hurtigt bliver jeg beskyldt for ikke at se det store billede og kun fokusere på en ligegyldig detalje: Vil software patenter være muligt at opnå ved EU patent lov og vil det kunne blive udnyttet på lige vis, som vi ser mellem Samsung, Microsoft og Apple?

De store beløb de sagsøges for og den mængde af advokater, de stiller op med i en retssag, er der ingen danske virksomheder der kan tåle at stå til måls for.

Den store grå masse af den danske befolkning vil, med stor sandsynlighed, stemme ja og vi kommer til at få et ja, fordi deres argument er så smukt og mange hopper med fordi man vil jo ikke være et brokhovedet:

  • Jamen vil du ha at Danmark ikke skal være en del af EU?
  • Kan du ikke li andre lande?
  • Er du racist fornemmede jeg næsten i fremtoningen fra en part, der virkelig ville ha ret.

Gør ovenstående mig til et brokhovedet? Nuvel, hvis det ikke kan blive anderledes.

  • Ligesom de sagde med Euro'en i sin tid. Vi ville blive smidt ud og ingen vil investere i Danmark og vi vil blive overset i det store verdensbillede. blabla. Intet af det skete og vi klarer os fint i dag i samarbejde med andre EU lande.
Andreas Bach Aaen

Min holdning er at at aftalen om Patentdomstolen udtrykker nogle hensigter om at løse en række problemer med den nuværense Europæiske Patentkonvention (EPC). Et af problemerne er netop at EPC giver mulighed for at tryne små spillere ved at hive dem for forskellige suspekte domstole rundt om i Europa. Men EU's patentdomstol skabes der en række klare retningslinjer for hvor hvilke sager skal anlægges (hovedsagligt til fordel for dem der bliver sagsøgt).

Nu er vi jo i den heldige situation, at langt de fleste EPO patenter ikke gælder i Danmark, netop pga. oversættelseskrav, administrativt bøvl og gebyrer. Kun de store lande vælges ud.

Så hvis man laver indenlandske integrationsprojekter, så bliver man stort set aldrig ramt af patentbrud.

Ved at stå udenfor enhedspatentet vil man stadig have et dansk hjemmemarked, der ikke er gennempatenteret.

Mange af vores små virksomheder laver integrationsprodukter. Det er f.eks. webbutikker. Et komplekst sammensat produkt, der potentielt kan overtræde mange patenter. Skal man skrive sig udenom en håndfuld patenter, så får man blot et ringere produkt. Det vil være for dyrt at købe sig lov til at bruge de mange patenter et sådant komplekst produkt bruger.

Der er stadig god ide i at kunne patentere simple ideer så som isterningeposen. Her er en ide = et patent = et produkt.

Produkter der potentielt indeholder 1000 patenter vil blive udviklet uanset om man har mulighed for at patentere eller ej.

Det irriterer mig at alle de "neutrale" kampagner omkring patentdomstolsafstemningen forklarer hvad et patent er udelukkende ved at bruge eksempler fra kategorien et patent = et produkt. Dette er næppe det typiske patent og dermed meget ulig hvad vi stemmer om.

Peter Mogensen

Det irriterer mig at alle de "neutrale" kampagner omkring patentdomstolsafstemningen forklarer hvad et patent er udelukkende ved at bruge eksempler fra kategorien et patent = et produkt. Dette er næppe det typiske patent og dermed meget ulig hvad vi stemmer om.

Det er rigtig... der er rigtig meget af formidlingen til alm. borgere af patenters indflydelse på økonomien, der stadig lever i en tid hvor man opfandt damp-maskiner.

Det ... og så den allestedsnærværende antagelse om at patenter er lige gode værktøjer på alle fagområder. ... som antages uden nogen som helst form for dokumentation.

Peter Mogensen

Det er rigtig... der er rigtig meget af formidlingen til alm. borgere af patenters indflydelse på økonomien, der stadig lever i en tid hvor man opfandt damp-maskiner.

Det ... og så den allestedsnærværende antagelse om at patenter er lige gode værktøjer på alle fagområder. ... som antages uden nogen som helst form for dokumentation.

Som f.eks:

Grundlæggende er det sådan, at patentsystemet er et incitament for innovation og til at skabe nye produkter. Det er klart, at de lande, der er dygtigst til det, også har den største fordel af systemet«, siger chefkonsulent Lars Holm Nielsen fra DI.

http://politiken.dk/oekonomi/gloekonomi/ECE2294173/polen-dropper-patentd...

Hvor ved Lars Holm Nielsen det fra? Er det bare en mavefornemmelse? Er det noget patentbranchen har fortalt ham? Var det sådan for 100 år siden? Gælder det for alle brancher? Også software?

Thomas Petersen

En ting er ihvertilfælde sikker. Patent trolle så som amerikanske Intellectual Ventures har ventet på dette i lang tid. De oprettede i 2011 fillial i Irland netop grundet forventingen om en patentdomstol.

Fra hestens egen mund:

"Although the US is a much more developed IP market than Europe, Hegarty said, awareness is growing, as is
the willingness of European businesses to think creatively about IP. Further down the line, the potential
creation of an EU patent could be a game-changer. “It would certainly increase efficiency and the more of
that you have the more attractive a market becomes. An EU patent can only open things up,” Hegarty said. "

http://www.intellectualventures.com/assets_docs/IAM_Blog_Vote_of_Confide...

Så hvis ikke vi vil se det problem me den fælles patentdomstol så er der ihvertilfælde nogen der har glemt at informere den vel nok mest hadede af patentrolls af dem alle.

Thorbjørn Martsum

Man kan læse mange gode argumenter for at stemme nej her i tråden (især da det vil åbne en ladeport for softwarepatenter), men det er ikke nok, at have argumenterne herinde.

Lige nu peger meningsmålinger på et ja, og det skal vi helst have ændret.

Informer familie og venner, og prøv at få dem med på at sprede budskabet videre. (Brug eventuelt sociale medier)

Du kan også hjælpe med at uddele materiale:
http://patentdomstol.eu/omdeling-af-flyers/

(Eventuelt kan www.msw.dk/1.pdf bruges ved print-selv - den er egnet til sort/hvid print)

For flere argumenter:
http://patentdomstol.eu/
https://www.facebook.com/NejTilEUsPatentdomstol

Finn Christensen

Der er åbenbart mange patentadvokater, der tror at uanset hvad der er patenteret, så kan man bare lave sit produkt på en anden måde. Jeg har personligt hørt en højtstående embedsmand i Patent-og-Varemærkestyrelsen sige med største selvfølgelighed at hun ikke kunne forstå hvorfor det skulle være et problem hvis email-protokollerne var patenteret...

Advokater hygger sig helst i pre-2000 og bagud. Og da de lever både af gyngerne og karrusellen, så er der intet i deres fag, som ligefrem k r æ v e r at de følger med tiden. Helt klassisk kan man blot stå stille og forholde sig alene til præcedens, som Kim så smukt udtrykker det her..

..Og domstolene bør få prøvet af, hvad der gælder, og hvad der ikke gælder, siger Kim G. Hansen.

Den verden fatter simpelthen ikke faget - og Kim er endda ikke ringe.

"Hesten" er hver eneste gang forlængst stukket af fra stalden og har forlængst fundet grønne enge med saftigt græs, fordi hestepasseren hver eneste gang først løber ind og spørge om man skal/må/kan låse porten - fat det dog.

Pilu Kasper Bech

Formålet med patener var og skulle være et firma/person få dækket udgifterne til forskning/udvikling sådan at samfundet får glæde af opfindelsen. Samtidigt med at samfundet så fik glæde af opfindelsen efter patents udløb. Der er flere problemer med patenter i dag.

  1. 30 år er urimeligt lang tid i mange brancher og patent haver få derfor for meget for sit patent.

  2. Patenter gives på opfindelser med meget lille eller slet ingen omkostninger til opfindelsen. Hvorfor skal vi som samfund betale penge til folk der laver noget andre ville havde lavet (og laver gratis)?

  3. Patenter bruges til at gener konkurrenter på marked for at hindre en fri konkurrence der ville være forbrugerne til gode.

(nogen af disse er også gældene ved vores meget lange copyright © lovgivning men det er en anden snak)

Peter Mogensen

punkt 6 på http://m.b.dk/kronikker/patentdomstolen-ja-eller-nej

Det er mindst ligeså interessant det de skriver i punkt 5:

En del af diskussionen har handlet om muligheden for at patentere software. Ifølge de gældende regler, som ikke ændres med patentreformen, kan man ikke få patent på »hvad der alene udgør programmer for datamaskiner«. Den Europæiske Patentorganisation (EPO), der udsteder europæiske patenter, har fortolket denne undtagelse meget snævert. Det er mange programmører kede af, fordi det er så forholdsvis enkelt at »opfinde« software, og fordi de færreste har råd til at udtage patenter. Derfor nøjes programmørerne normalt med at beskytte deres software efter ophavsrettens regler, som ikke koster noget, men som til gengæld kun dækker det specifikke program og ikke dets underliggende »opfindelse«. En nemmere adgang til at håndhæve disse patenter, kan føre til flere krav om påstået patentkrænkelse, hvilket mange i it-branchen frygter. Og hvis Patentdomstolens forventede sympati for patenter slår igennem på softwareområdet, vil det desuden blive vanskeligt at få ændret EPO’s liberale patenteringspraksis på dette område. Er man ked af softwarepatenter, taler det isoleret set for at stemme nej.

(min fremhævelse).

... hvilket synes at bekræfte præcis den skepsis der bliver rejst ang. softwarepatenter i forhold til patentdomstolen.

Jesper Pedersen

Folk, der ved lidt om software ville vide at det er en komplet meningsløs fortolkning af patentkonventionens formulering af "software som sådan". Det er muligt den giver mening i jurist-kredse, men den har ingen praktisk effekt for begrænsning af det patenterbare område i forhold til praktisk softwareudvikling.

Det er lige præcist dette patent advokater komplet har misforstået; hvad software er.

Som en skribent på groklaw.net meget gennemført beskriver [1] er alt software matematik ned til mindste detalje på grund af de matematiske principper der ligger til grund for hvordan en computer fungere.

Som det meget flot er formuleret på en.wikipedia.org [2]:
A program is the transcription of an algorithm in a programming language, and being every (Turing-complete) programming language equivalent to Church's lambda calculus by virtue of the Church-Turing thesis, a program is thus the transcription of a mathematical function. Since math is not patentable, neither is software.

Ovenstående kan ikke fortolkes, da det er matematik og dermed ikke tillader fortolkning!

Jeg vil foreslå at samtlige personer som for fremtiden skriver/snakker om software patenter afkræves at forholde sig til artiklen på groklaw.net[1] inden at de på nogen som helst måde kan tages seriøst!

[1] http://www.groklaw.net/article.php?story=20091111151305785
[2] https://en.wikipedia.org/wiki/Software_patent_debate#Software_is_math

Thorbjørn Martsum

Han er ikke den eneste, der nu erkender tingenes sande tilstand.

Det (softwarepatentering) kan lade sig gøre i dag, og det vil kunne lade sig gøre i fremtiden

http://www.chashude.dk/ (bemærk også billedet af bomberne)
(info fra patentdomstol.eu)

Selvom de anbefaler et ja er informations-niveauet 100x over Henrik Sass Larsens påstande (læs: usandheder).

Politiken har også bragt nyheden om at software kan patenteres
http://politiken.dk/indland/politik/ep_valg/ECE2295122/patentkoks-baade-...

Log ind eller Opret konto for at kommentere