Ekspert: SKAT må starte forfra med kriseramt Ejendomsvurderingssystem

Skatteminister Morten Bødskov (S) har ikke ønsket at kommentere på den hårde kritik af ejendomsvurderingssystemet, der ifølger dokumenter, som Altinget er i besiddelse af, mangler en overordnet plan. Illustration: Skatteministeriet
Arbejdet med at udvikle det længe ventede ejendomsvurderingssystem er endnu ikke færdigt. Dokumenter viser, at der mangler en ‘resultatorienteret kultur', skriver Altinget, der har talt med Søren Lauesen. ‘Forfra’ lyder beskeden fra den tidligere professor.

På trods af syv års arbejde med det nye ejendomsvurderingssystem er der få positive tegn fra projektet, der også lyser rødt som et af de nødlidende projekter, som Statens It-råd har udpeget.

En række dokumenter, som Altinget er i besiddelse af, viser, at der mangler overordnet styrring af arbejdet, der involverer flere end 500 it-folk hos Udviklings- og Forenklingsstyrelsen.

Dokumenterne viser ligeledes, at der mangler en overordnet plan for, hvad systemet skal kunne, at udviklingsafdelingen kun bruger halvdelen af kræfterne på udvikling, og at der kæmpes en tung kamp med særdeles bedagede legacy-systemer.

Læs også: Minister beder om én milliard kroner til udvikling af nyt ejendomsvurderingsystem

Altinget har forelagt dokumenterne for professor emeritus ved IT-Universitetet, Søren Lauesen, der har mange års erfaring med og viden om offentlige it-projekter. Dokumenterne er ikke glædelig læsning for Lausen.

»Hvis de kører videre ud ad det spor, de har lagt sig på, har jeg svært ved at se projektet lykkes. Det kommer ikke til at hænge sammen. Og jo flere mennesker de sætter på projektet, desto langsommere går det,« siger Søren Lauesen til Altinget og understreger, at projektet skal planlægges helt forfra, hvis det skal lykkes.

Skatteminister Morten Bødskov (S) har ikke ønsket at kommentere artiklen, men ministeriet har leveret en skriftlig kommentar til Altinget, hvori ministeriet skriver, at det ikke kan »genkende det billede af projektet.«

Læs også: Rigsrevisionen revser Skat: Økonomien sejler i kæmpe it-projekt

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (26)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Klavs Klavsen

Der er nogen der burde læse "The Mythycal Man Month" fra 1975.. suk :( Del opgaverne ind i mange små - og sæt hver sit team på hver sin del.. Spotify har f.ex. et "searchbar team" - der KUN er ansvarlige for søgebaren i spotify app'en.. Alt kan deles op og hvis man vil nå noget - så gør det.. (og sørg for at HVERT TEAM har fagpersoner inden for emnet - dvs. whatever skat/vurdering) med..

  • 23
  • 0
#2 Morten Grouleff

Skatteminister Morten Bødskov (S) har ikke ønsket at kommentere artiklen, men ministeriet har leveret en skriftlig kommentar til Altinget, hvori ministeriet skriver, at det ikke kan »genkende det billede af projektet.«

Selvfølgelig kan man ikke det - hvis man kunne, var man jo nødt til at gøre noget, og det vil man for enhver pris ikke. Der er ikke stemmer i at erkende at pengene brugt på fatamoganaet er tabt, vel?

  • 20
  • 0
#3 Jorgen Hansen

Det sørgelige er at der slet ikke er brug for systemet. Købs og salgspris er allerede kendt så en lille omlægning af beskatningen løser problemet. F.eks. kan man beskatte efter kvadratmeter (allerede kendt), og kapital gevinst.

  • 8
  • 5
#4 Markus Hornum-Stenz

Del opgaverne ind i mange små - og sæt hver sit team på hver sin del.. Spotify har f.ex. et "searchbar team" - der KUN er ansvarlige for søgebaren i spotify app'en.. Alt kan deles op og hvis man vil nå noget - så gør det...

Bare det var så enkelt - kunsten er balancen mellem specialteams med funktionelle skyklapper på og system management teams. Løse koblinger og objektorienteret tænkning er klart et plus i mange tilfælde, men det egentlige problem er formentlig snarere den implicitte forudsætning at lovgivningen og bekendtgørelserne som systemet skal implementere, hænger sammen logisk sammen

  • 19
  • 0
#7 Mikael Ibsen

at antal og art af parametre til behandling, heraf sikkert mange med rod i politisk opportunisme.og loviver, i virkeligheden umuliggør en brug- og holdbar løsning, Bl. a. fordi der oven i sikkert også skal kæmpes med utvivlsomt mange underliggende regler, der modsiger hinanden, og dermed gør det hele yderligere uoverskueligt.

Og nu er der så gået 7 år med et projekt, der stadig ikke er afsluttet, og som bringer tankerne hen på Sisyfos myten, hver gang der kommer nye politiske påfund. Det ligner faktisk mere en evighedsmaskine, som man kan pensioneres fra, hvis bare politikerne fortsætter som hidtil.

Én ting er i hvert tilfælde helt sikkert: Der er alt alt for mange love, klare såvel som uklare, samt stive administrative regler, der oven i købet vejrer med de politiske vinde, for slet ikke at tale om forældede lokale systemer rundt omkring, der alt sammen skal tages hensyn til.

Ingen kan skabe sig et sammenhængende overblik under disse forhold.

Først med en gennemgribende oprydning, incl. slagtning af diverse hellige køer, i alt dette ophobede rod, kan det måske være, det bliver muligt at lave et fungerende system. - men heller ikke før.

Og det er der bare ingen, der kan, vil - eller tør.

Så.derfor vil vi foreløbigt famle videre med skiftende skatteministre, der kun kan betale aflad med nogle milliarder til projektet, og ellers sidde og se tingene gå deres egen skæve gang, indtil der - måske - en skønne dag kommer én, som virkelig tager suppeskeen i i den. anden hånd - og slår tilstrækkelig hårdt med den.

  • 21
  • 0
#17 Povl H. Pedersen

Offentlige projekter er ikke effektive. Hvor svært kan det være at lave en model der ud fra en række tilgængelige parametre og historiske priser kan aproximere en boligs handelspris ?

Det sværeste er måske API'erne til en masse gamle systemer. Det er vel et sted staten burde kunne sætte ind. Når API'erne er tilgængelige, så er det svære vel overstået.

Men når det er sagt, så er ejedomsværdiskat en formueskat, selvom formueskatten principielt blev afskaffet for år tilbage.

Det var noget andet hvis der skulle betales en beboelsesskat baseret på enten kvadratmeter grund eller per beboer / lejemål / størrelse, afhængigt af hvilken zone i byen man bor i. Høj pris i centrum, som er serviceret bedre med busser etc, lavere pris i yderområderne. Så vil det være objektivt og målbart, og zonepriserne kunne bestemmes lokalt, når Christiansborg fortæller hvor mange penge de skal have ind for kommunen.

Der mangler også en beskatning af det den kunstige huslejenedsættelse beboere i den gamle boligmasse får gennem lejeloven. Her snyder staten sig selv for et kæmpe provenue - fordi lejeloven kunstigt begrænser udlejers indtægt. Her burde staten stadig tage sin bid.

  • 4
  • 1
#20 Rune Gent

En ting er at det er endnu et håbløst styret offentligt it-projekt. Det er åbenbart fuldkomment konsekvensfrit at fejle gang på gang i det offentlige.

En anden og vigtigere ting er, at det ikke kan lade sig gøre at bygge en model, der kan forudsige præcist hvad dit hus på Paradisæblevej 111, skal koste på et vilkårligt tidspunkt.

En langt mindre håbløs tilgang var at beskatte værdistigningen på salgstidspunktet, evt. krydret med fradrag for dokumenterede udgifter. Som bonus, ville det dels betyde at pensionister ikke bliver tvunget til at flytte fra deres bolig pga. værdistigninger, ligesom det ville gøre sort arbejde mindre attraktivt.

  • 7
  • 0
#21 Ditlev Petersen

Jeg synes lige, jeg hørte i radioen, at nu var successen hjemme. Systemet skal levere 50.000 nye vurderinger til efteråret. "Det er en god dag", som en af politikerne sagde.

Ligefrem at fejre det, at man har plansat en forsøgsleverance, forekommer meget modigt. Og lige netop at melde det ud i dag. Skal historien her lægges død?

Jeg tror, at jeg vil fejre, at jeg får Nobelprisen i litteratur om 5 år. Jeg skal bare lige have skrevet den store roman.

Får de tingesten til at virke til efteråret, er der måske grund til at undskylde. Men hvordan vurderer man egeentligt, om sådan noget virker? At det ikke går ned? At udskriften kan læses. At vurderingerne havner i e-boksen hos de rigtige personer? At 50.000 udvalgte husejere klapper, fordi de får lidt penge tilbage?

Eller at vurderingen ligner noget sandsynligvis ikke helt ved siden af? Altså man er jo nødt til at sælge en god del af de 50.000 ejendomme meget hurtigt efter vurderingen, før man kan sige noget om korrektheden. Ellers har man skabt et selvtestende system. Det rigtige svar er det, som systemet kommer med. Tjek - det virker! Sådan noget har jeg lavet engang, og det står ikke på mit cv.

  • 6
  • 0
#24 Frithiof Andreas Jensen

Hvilken afgift er der ved tab?

Det samme som gevinstskatten, 22%.

Som man frit kan fratrække i en anden skattepligtig indkomst fordi systemet i Sverige er ligeglad med hvordan og hvornår man har tjent sine penge, så længe man betaler skat af dem.

Modsat Danmark. Hvor det synes at være er et statsligt og politisk mål at overkomplicere alt indtil man ikke længere selv kan finde ud af det.

  • 2
  • 0
#25 Rune Gent

Hvis man endelig vil holde fast i det tåbelige system vi har i dag, hvorfor så ikke bare få bankerne til at indrapportere deres værdiansættelse af ejendomme? Bankerne og værdiansættelsen er i forvejen gennemreguleret og rammer mindst ligeså godt som det skrammel jeg har set fra statens side.

De ejendomme der ikke er handlede/belånte, må man så tage en gennemsnits m2 pris på og leve med, at det formentlig er for lavt.

Det system kunne bygges på få måneder og ville koste en brøkdel.

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere