Hvor meget skal Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) åbne op omkring deres arbejde, som skal lede til sikkerhed i danskernes hverdag?
Det spørgsmål har været vendt af flere omgange, men blev senest belyst i medierne, da en eller flere whistleblowere gik til Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET). De videregav oplysninger, der senere ledte TET til at konkludere, at FE i årevis har brudt dansk lovgivning ved at videregive danskeres data til udenlandske efterretningstjenester.
Diskussionen fortsatte på årets Infosecurity-konference ved Tobias Liebetrau, forsker i cybersikkerhed ved Københavns Universitet og tidligere ansat i Center for Cybersikkerhed, Torben Ørting Jørgensen, tidligere kontreadmiral, og John Foley, specialkonsulent indenfor cybersikkerhed ved CenSec.
For det første: Det er ikke underligt, at FE kan og i flere tilfælde bør indsamle danskernes data i deres arbejde - det kan man ikke undgå, understreger Tobias Liebetrau, der uddyber, at det faktisk sker i langt højere grad end tidligere, fordi verden er blevet mere digitaliseret. Der er kommet mere data, FE kan indsamle, og der er kommet flere metoder til at gøre det.
»Det handler ikke om, at vi skal undgå indsamling af data - vi skal bare have styr på, hvad vi skal bruge den til,« pointerer han.
Heller ikke John Foley mener, at FE kan komme udenom at indsamle danskernes data:
»Det danske Forsvars efterretningstjeneste lever af at indhente informationer, og det sker i en god sags tjeneste for, at vi alle kan sove roligt om natten - men hvor går grænsen?« spørger han og uddyber, at den grænse, som er trukket op af det danske retssamfund, måske ikke har været tydelig i FE:
»Der er en legalitetskultur, som gør, at man måske ikke efterlever de gældende love.«
Det problem har ledt til sagen, der ryster Torben Ørting Jørgensen:
»Jeg er personligt chokeret over, at vi er nået til det niveau, der er et absolut lavpunkt for efterretningstjenesten. Det er uhørt, og det er skadeligt,« siger han og referere til autoriteter i Forsvaret, der “som kanariefugle” synger for pressen.
Han mener, at hele opklaringsprocessen er gået efter bogen, og at nogle af de groveste beskyldninger mod Forsvaret ikke hører nogen steder hjemme:
»Der vil altid være en gråzone mellem, hvordan loven er formuleret, og hvordan den bliver tolket i praksis. Dem, der har voldt skade, er dem, der har lavet spin på det og siger: hvis der sprænger en bombe i morgen, så er det Trine Bramsens skyld.«
Politikerne bør tage et ansvar for debatten
Ifølge Tobias Liebetrau mangler politikerne at tage et ansvar for debatten omkring åbenhed kontra sikkerhed i FE.
»Det er politikernes ansvar, at trække den grænse og sige: vi er nødt til at have en grad af offentlighed omkring det her,« fortæller han og uddyber, at den politiske vilje til at sætte emnet mere generelt på dagsordenen mangler:
»Debatten har været drevet af skandalesager - ikke pga. af digitaliseringen eller politisk vilje om offentlighed.«
John Foley kan heller ikke få øje på den politiske vilje, og retter en kritik af det udvalg, som har til opgave at føre kontrol med Forsvarets og Politiets efterretningstjeneste:
»Kontroludvalget har haft alle muligheder for at drøfte de her ting, men jeg tror ikke, det finder sted - jeg tror, der bliver lagt låg på, og det bliver lagt hen i mørket.«
Torben Ørting Jørgensen mener også, at balancen mellem sikkerhed og åbenhed blandt andet skal findes af politiske veje, men det skal være begrænset til overordnede beslutninger som eksempelvis, at metadata skal opbevares i x antal måneder, hvorefter de slettes.
Åbenhed styrker tilliden til FE
Alle tre panelmedlemmer mener, at det er hensigtsmæssigt med en grad af åbenhed i FE, hvor den tidligere kontreadmiral f.eks. udtaler:
»Jeg går ind for maksimal åbenhed, så længe det ikke kompromitterer arbejdet.«
Ifølge Tobias Liebetrau er der dog også historisk set mere åbenhed i dag i FE end tidligere, men det stemmer ikke overens med den lukkethed, som har resulteret i FE-skandalen. Dog mener han, at det i højere grad handler om en juridisk uenighed, end at der sidder nogen på toppen, som vil snyde samfundet.
»Juridiske uenigheder foregår alle steder i staten - det er normalt - men jeg tror, man kunne styrke tilliden til FE, hvis man var lidt mere åben.«
