Ekspert-panel om FE-skandalen: Ingen vej udenom dataindsamling

Illustration: Pics Factory/Bigstock
Med afsæt i FE-skandalen diskuterede et ekspertpanel balancen mellem sikkerhed og åbenhed i FE på årets Infosecurity-konference.

Hvor meget skal Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) åbne op omkring deres arbejde, som skal lede til sikkerhed i danskernes hverdag?

Det spørgsmål har været vendt af flere omgange, men blev senest belyst i medierne, da en eller flere whistleblowere gik til Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET). De videregav oplysninger, der senere ledte TET til at konkludere, at FE i årevis har brudt dansk lovgivning ved at videregive danskeres data til udenlandske efterretningstjenester.

Diskussionen fortsatte på årets Infosecurity-konference ved Tobias Liebetrau, forsker i cybersikkerhed ved Københavns Universitet og tidligere ansat i Center for Cybersikkerhed, Torben Ørting Jørgensen, tidligere kontreadmiral, og John Foley, specialkonsulent indenfor cybersikkerhed ved CenSec.

For det første: Det er ikke underligt, at FE kan og i flere tilfælde bør indsamle danskernes data i deres arbejde - det kan man ikke undgå, understreger Tobias Liebetrau, der uddyber, at det faktisk sker i langt højere grad end tidligere, fordi verden er blevet mere digitaliseret. Der er kommet mere data, FE kan indsamle, og der er kommet flere metoder til at gøre det.

»Det handler ikke om, at vi skal undgå indsamling af data - vi skal bare have styr på, hvad vi skal bruge den til,« pointerer han.

Heller ikke John Foley mener, at FE kan komme udenom at indsamle danskernes data:

»Det danske Forsvars efterretningstjeneste lever af at indhente informationer, og det sker i en god sags tjeneste for, at vi alle kan sove roligt om natten - men hvor går grænsen?« spørger han og uddyber, at den grænse, som er trukket op af det danske retssamfund, måske ikke har været tydelig i FE:

»Der er en legalitetskultur, som gør, at man måske ikke efterlever de gældende love.«

Det problem har ledt til sagen, der ryster Torben Ørting Jørgensen:

»Jeg er personligt chokeret over, at vi er nået til det niveau, der er et absolut lavpunkt for efterretningstjenesten. Det er uhørt, og det er skadeligt,« siger han og referere til autoriteter i Forsvaret, der “som kanariefugle” synger for pressen.

Han mener, at hele opklaringsprocessen er gået efter bogen, og at nogle af de groveste beskyldninger mod Forsvaret ikke hører nogen steder hjemme:

»Der vil altid være en gråzone mellem, hvordan loven er formuleret, og hvordan den bliver tolket i praksis. Dem, der har voldt skade, er dem, der har lavet spin på det og siger: hvis der sprænger en bombe i morgen, så er det Trine Bramsens skyld.«

Politikerne bør tage et ansvar for debatten

Ifølge Tobias Liebetrau mangler politikerne at tage et ansvar for debatten omkring åbenhed kontra sikkerhed i FE.

»Det er politikernes ansvar, at trække den grænse og sige: vi er nødt til at have en grad af offentlighed omkring det her,« fortæller han og uddyber, at den politiske vilje til at sætte emnet mere generelt på dagsordenen mangler:

»Debatten har været drevet af skandalesager - ikke pga. af digitaliseringen eller politisk vilje om offentlighed.«

John Foley kan heller ikke få øje på den politiske vilje, og retter en kritik af det udvalg, som har til opgave at føre kontrol med Forsvarets og Politiets efterretningstjeneste:

»Kontroludvalget har haft alle muligheder for at drøfte de her ting, men jeg tror ikke, det finder sted - jeg tror, der bliver lagt låg på, og det bliver lagt hen i mørket.«

Torben Ørting Jørgensen mener også, at balancen mellem sikkerhed og åbenhed blandt andet skal findes af politiske veje, men det skal være begrænset til overordnede beslutninger som eksempelvis, at metadata skal opbevares i x antal måneder, hvorefter de slettes.

Åbenhed styrker tilliden til FE

Alle tre panelmedlemmer mener, at det er hensigtsmæssigt med en grad af åbenhed i FE, hvor den tidligere kontreadmiral f.eks. udtaler:

»Jeg går ind for maksimal åbenhed, så længe det ikke kompromitterer arbejdet.«

Ifølge Tobias Liebetrau er der dog også historisk set mere åbenhed i dag i FE end tidligere, men det stemmer ikke overens med den lukkethed, som har resulteret i FE-skandalen. Dog mener han, at det i højere grad handler om en juridisk uenighed, end at der sidder nogen på toppen, som vil snyde samfundet.

»Juridiske uenigheder foregår alle steder i staten - det er normalt - men jeg tror, man kunne styrke tilliden til FE, hvis man var lidt mere åben.«

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (7)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 René Nielsen

Det som foregår eller har forgået i FE – er i et demokratisk samfund helt uacceptabelt.

I realiteten tegner der sig et mønster af – at FE har en indsamlingsplan som omfatter at ”samtlige breve skal sprættes op, kopieres og analyses”.

Det behøver man ingen særlig uddannelse i demokrati for at indse, at den slags er helt uacceptabelt.

Det er faktisk meningen med Grundlovens privatlivsbestemmelser at der skabes et privat rum – hvor staten ikke kan ”lytte med”.

Hvis det var muligt at ”vække Grundlovens fædre” og forklarer dem de teknologiske muligheder i det som FE har gjort, at så ville ”Grundlovens fædre” svarer at det lige præcis er den form overvågning som man har ønsket at forbyde.

For det bør ikke kræve det store at indse at datidens enevældige konge betragtede ”Grundlovens fædre” som terrorister og at FE’s overvågningssystemet dermed sikrede at kongen kunne forblive enevældig og demokrati som noget som aldrig ville opstod som styreform.

Det vi har brug for som samfund, er en samfundsmæssig diskussion/afvejning af hvad vi ønsker at give pris på – for at opveje de efterretningsmæssige fordele det måske kan give.

Altså hvad koster et terrorangreb versus de mulige fordele det giver staten - herunder hvor det "demokratiske snit" skal ligge?

Og den diskussion haster!

  • 23
  • 1
#2 Bjarke Haack Jørgensen

er en af de mest bekymrende tendenser i nyere tid, ligesom den tidligere regering og nuværende regering presser en agenda med normalisering af lov-bestaltet racisme og forskelsbehandling. En sådan normalisering gør at folk kigger med mildere og mildere øjne på overvågning og det magtapparat det er, og har lettere ved at acceptere tidligere uacceptable metoder - salami-metoden har haft stor success i den vestlige verden i det 21. århundrede, hvor borgernes retsprincipper og retssikkerhed bliver skåret i, lidt efter lidt.

Som vi kan høre i ekspertpanelet er der ingen der som sådan er modstandere af overvågningskulturen, men blot mener at vi skal "arbejde på sagen". Nix. Masseovervågning i nogen afskygning skal forbydes ved lov - intet mindre kan gøre det, mener jeg.

I øvrigt må man spørge sig selv om Torben Ørting Jørgensens mon var helt frisk til mødet. Når man kan sige: "Dem, der har voldt skade, er dem, der har lavet spin på det og siger: hvis der sprænger en bombe i morgen, så er det Trine Bramsens skyld." så må man enten være i febervildelse eller være en tidligere højt bestaltet medarbejder i Forsvaret. (nå ja) - eller måske har han haft en kinesisk mentor, hvem ved. Jeg spekulerer på om bomber der sprang før FE's aftale med NSA også var Trine Bramsens skyld...?

Mht. FE må jeg indrømme at jeg er overrasket over niveauet af digital overvågning, og jeg hylder de mennesker der har fortalt denne historie til offentligheden netop fordi det er offentligheden der er mål. Der er meget stor forskel på overvågning og på masseovervågning. Det første er den traditionelle form for overvågning, hvor man ved mistanke sætter præcist ind for et individ eller en gruppe af individer, og har jo fundet sted sandsynligvis altid. Med den digitale æra fulgte muligheden for en altoverskyggende tæppeovervågning, som vi nu har erfaret bliver anvendt i FE, og som for mig at se IKKE hører noget sted hjemme.

Én ting kan jeg og paneldeltagerne blive enige om: politikerne har et ansvar for at LUKKE LORTET, nej undskyld, for at deltage i debatten om danskernes ret til privatliv kontra digitaliseringens muligheder for, for efterretningstjenester at følge med i om jeg køber skummet eller let.

  • 16
  • 1
#3 Lars Petersen

"Ingen vej udenom dataindsamling" og "at FE i årevis har brudt dansk lovgivning"

Når FE går imod lovgivningen, er det ikke som det skal være.

Det er ikke FEs opgave at indsamle data om dnaskere, det er PETs opgave.

Edward Snowden afslørede præcist det samme.

  • 12
  • 0
#6 Ditlev Petersen

Nu er Grundlovens privatlivsbestemmelse ikke noget der håndhæves!

§ 72 Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelser, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden må, **hvor ingen lov hjemler en særegen undtaglse, **alene ske efter en retskendelse.

Man kan altså ret meget med særegne undtagelser. Så vidt jeg erindrer, kan P&T (hvad er det i dag?) uden videre vade ind hos en radioamatør for at kontrollere udstyret. Det er en del af sendelicensen. Det skal ikke over en dommer først. At arbejdstilsynet kan det samme, er ganske fornuftigt.

Problemet er, at alt muligt kan gemmes ind under ukonkrete (ikke eksisterende) mistanker om misbrug af børn, religiøs fanatisme, venskabelig omgang med asiater, interesse for kemi eller mikrobiologi, filateli ... Og det er der meget få politilere, der ser som problematisk. Når bare det styrker sikkerheden, så er det noget, som "vi" (os andre) må finde os i. Og nu er det så åbenbart overvågning af overvågerne (TET) og udenlandsk industrispionage og alt det, vi ikke har opdaget endnu.

Se, en kineser! Og lad være med at se mod Aflandshage.

  • 3
  • 0
#7 Mogens Ritsholm

Naive og dovne politikere svigter deres ansvar, når de støtter fuld hemmeligholdelse af FEs virksomhed.

I store træk er FEs indsamling af data velkendt fra andre landes tilsvarende operationer.

Specielt i Sverige har de i over 10 år haft en ret detaljeret lovgivning og et omfattende tilsyn med FRAs helt tilsvarende virksomhed. Både problemstillingen med overvågning af egne borgere og samarbejde med udenlandske tjenester er velkendt i hele regelkomplekset omkring FRA.

Den svenske regering har netop iværksat et udredningsarbejde mhp. evt. ændring af regler og tilsyn for FRA.

https://www.regeringen.se/49e976/globalassets/regeringen/dokument/forsva...

Sådan skal det foregå i et demokrati. Principperne er offentlig oplyst, mens nogle detaljer selvfølgelig hemmeligholdes

I Danmark lader man i stedet tjenesten udvikle sig bag et tykt gardin uden demokratiske overvejelser og uden politikeres aktive medvirken. Og ingen kender principperne i praksis.

Hvorfor skal en politiker også interessere sig for noget, der er helt hemmeligt?

Det er der jo ingen stemmer i.

Så det tykke gardin giver automatisk politisk fordummelse

  • 11
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere