Ekspert om cyberkrig med Rusland: »Begge sider er så bange for at eskalere den til en Nato-Rusland-konflikt«
Selvom Center for Cybersikkerhed (CFCS) under Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) vurderer truslen fra cyberkriminalitet og cyberspionage mod Danmark til at være meget høj, så er truslen fra destruktive cyberangreb og cyberaktivisme er stadig lav.
Det skyldes at man i Nato i 2016 besluttede at udvide Nato-traktatens artikel 5 således, at et ødelæggende cyberangreb på et medlemsland er sammenligneligt med et angreb med konventionelle våben, skriver Politiken.
Med andre ord holder Nato og Rusland hinanden skak, når det gælder de mest alvorlige cyberangreb.
»Både Rusland og Nato-landene er meget opmærksomme på ikke at tage cybervåben i brug, som kan få konflikten til at eskalere. Cyberangreb er et gråzone- eller hybridredskab, man bruger på en måde i fredstid, uden at det kan føre til krig. Nu er vi i en krig, og begge sider er så bange for at eskalere den til en Nato-Rusland-konflikt, for så er helvede løs,« siger Jeppe Teglskov, der forsker i staters politiske og militære adfærd i cyberspace ved Forsvarsakademiet.
Læs også: Ekspert frygter russiske cyberangreb på den finansielle sektor
Der er dog stadig risiko for, at danske virksomheder med it-kontakt til Ukraine kan rammes som følge af russiske cyberangreb, ligesom Jeppe Teglskov vurderer, at danske virksomheder med kontakt til Finland, Sverige, Schweiz – der ikke er medlemmer af Nato – skal være særligt opmærksomme.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.