Mange registre i Danmark er ikke offentligt tilgængelige, medmindre man betaler kassen for dataene. For eksempel data fra CVR-registeret og tinglysningsdata. Det er et stort demokratisk problem og et kæmpe spild af data, mener lektor i journalistik.
»Det er et katastrofalt samfundsmæssigt spild at data, der på grund af en forældet prisstruktur ikke bliver brugt til vækst. Der er meget diskussion om at få offentlige data i spil, og man er klar over, at CVR-data er den vigtigste klods at få i spil. Så det må være på tide, at politikerne får øjnene op og ændrer på loven,« siger Nils Mulvad, lektor i journalistik på Dansk Journalisthøjskole samt partner i Kaas & Mulvad A/S til Version2.
Udmeldingen kommer efter, det lykkedes ukendte personer at downloade hele CVR's database og lægge den frit tilgængeligt på torrent-sitet The Pirate Bay.
Men det er ifølge Nils Mulvad ikke kun CVR-data, der er for svære for offentligheden at få fat i og bruge. Også tinglysnings- og pantebrevsoplysninger er ikke tilgængelige, medmindre man betaler for dem. Man kan købe adgang til en enkelt ejendom, hvilket koster 120 kroner, og så kan man få et masseudtræk, hvor man aftaler prisen.
Men da der er en-to millioner ejendomme i Danmark, som har tinglysningsoplysninger, og hvis man skal have det hver dag for hele landet, er det i realiteten umuligt at indsamle disse data.
»Der har været åbenhed om ejendomshandler siden jyske lov i 1241, men nu har man ændret på det. Det er helt skørt, at det skal være så dyrt, og det er virkelig et tilbageslag for demokratiet, fordi man ikke kan overvåge pantebrevsoplysninger. Det gør det lettere for svindlere at operere uden at blive opdaget,« siger han til Version2.
Heller ikke højdedata er tilgængelige. Der er just blevet samlet helt nye opmålinger af højdekurver i Danmark med 10 cm nøjagtighed. Dem har Kort- og Matrikelstyrelsen købt rettighederne til. Åbenhedstinget, som Nils Mulvad er formand for, har dog fået fat i hele datasættet, men er blevet truet med at få en sag på nakken, hvis sættet offentliggøres.
Det forstår Nils Mulvad ikke, for Danmarks forskere skal bruge dataene til forskning, og landets potentielle huskøbere vil gerne bruge dataene til at undersøge, hvor højt et givent hus ligger.
Det er heller ikke længere muligt at slå op, hvem der modtager landbrugs- og fiskeristøtte. Det betyder, at der i hele EU findes 25-30 milliarder euro, men ingen kan finde ud af, hvem pengene gives til. Man kan nemlig i princippet godt få oplyst virksomheders landbrugsstøtte, men ikke når modtageren er en privatperson. På den måde skjules mere end halvdelen af den samlede støtte – nemlig i størrelsesorden 25-30 mia. euro ud af samlet 55 mia. euro.
»Nu har man stoppet med offentliggørelse af data fra dansk side, og i andre EU-lande har vi heller ikke kunnet få adgang til de her data,« siger Nils Mulvad og fortsætter:
»De skulle se at få de her data frigivet og i en struktureret form, så det var let for os og alle mulig andre, der kan se dem. En ting er, at man kan se tendenser, men også for at finde ud af, om der er nogen, der snyder og bedrager.«
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
