Ekspert: Microsoft-opkøb løser ikke spilgigants problemer

Hvis man tror, at Microsofts historiske opkøb af Activision Blizzard kommer til at ændre det notorisk sexistiske og kønsdiskriminerende arbejdsmiljø hos en af verdens største spilfirmaer, bør man vente med at hive armene over hovedet i jubel. Det siger Emil Lundedal Hammar, der er postdoc med speciale i spiludvikling hos Det Kongelige Akademi og Tampere Universitet i Finland.

»Det virker som om, at folk er overbeviste om, at Activision Blizzards sexskandaler bliver fikset nu. Men de glemmer, at Microsoft selv har haft sexskandaler og historier med dårlige arbejdsforhold,« siger han.

Han fortæller, at problematisk arbejdskultur desværre ikke er uhørt i spilbranchen. I december sidste år måtte Riot Games betale en bøde på 656 millioner kroner for i en årrække at have haft en kønsdiskriminerende arbejdsplads, og sidste sommer lagde California Department of Fair Employment and Housing sag an mod Blizzard for at have opfostret en ‘frat boy’ lignende kultur med stærkt kønsdiskriminerende adfærd mod de kvindelige ansatte.

I november kom det så frem, at Bobby Kotick, mangeårig chef for Activision og siden 2018 chef for hele Activision Blizzard, har været bevidst om lignende sager gennem mange år og har forsøgt at dysse dem ned.

Nu har Microsoft altså intentioner om at gøre Activision Blizzard til en del af familien i en handel på 450 milliarder danske kroner - den største i branchen nogensinde.

Microsoft er ingen garanti for ændringer

Den store opgave for Phil Spencer, der er chef for Microsoft Gaming, bliver at håndtere de verserende skandaler i Activision Blizzard. I kølvandet på afsløringerne om Bobby Kotick kritiserede han offentligt en sådan kultur, og umiddelbart efter offentliggørelsen af handlen, skrev Phil Spencer følgende i en mail til alle ansatte hos Microsoft Gaming:

»Microsoft er dedikeret i sit mål om inklusion i alle aspekter af gaming, både blandt ansatte og spillere. [...] Vi holder alle hold - og alle ledere - op på denne bestræbelse.«

Men Emil Lundedal Hammar er ikke overbevist.

»Microsoft har selv haft problemer med bl.a. kønsdiskrimination. Satya Nadella [Microsoft CEO] udtalte i 2014, at kvinder ikke skulle bede om lønforhøjelse, og der findes flere historier om kvinder, der oplever et diskriminerende arbejdsmiljø. For nylig blev der også igangsat en tredjepartsundersøgelse, der skal undersøge arbejdsforholdene i virksomheden,« siger han.

Han nævner også en fest, Microsoft afholdte ved spilkonferencen E3 i 2016, hvor der blev brugt letpåklædte kvinder til at sælge deres produkter. Phil Spencer var senere ude at undskylde i medierne.

»Meget af spilindustrien har et problem med sexisme, og der er Microsoft ingen undtagelse,« siger Emil Lundedal Hammar.

Sponseret indhold

Webinar: Det er ikke nok at sikkerhedskopiere din data

It-sikkerhed

Men selvom Activision Blizzard er et firma med store interne problemer, er der logik bag handlen, mener han.

Store fisk spiser mindre fisk

Emil Lundedal Hammar forklarer, at der findes tre årsager til opkøbet.

For det første er det en simpel kendsgerning, at store tech-mastodonter som Microsoft altid er på udkig efter nye investeringer. Microsoft har en enorm likvid kapital - penge, som de skal bruge til investeringer - til rådighed, som de specielt har optjent under pandemien. Og det er årsag nr. 2 til opkøbet.

Samtidig er spilbranchen en trecifret milliard-industri, som Microsoft gerne vil have et endnu større fodfæste indenfor.

»Opkøbet er en brik i et større spil, hvor Microsoft forsøger at dominere markedet inden andre større fisk som Google, Amazon, og Apple møver sig ind gennem opkøb. Det er en tendens, vi ser med de store tech-giganter, hvor store firmaer opkøber mindre firmaer – de store fisk spiser de mindre fisk. Det er derfor lidt af en selvfølge, at Microsoft gør det her,« siger Emil Lundedal Hammar.

»Som spilforbruger kan man spørge sig selv, hvorfor de 450 milliarder ikke bliver brugt på at udvikle egne spilstudier. Det er ærgerligt, det skal bruges på at bygge et hegn om egen have, men sådan fungerer markedet desværre.«

Og endelig er der skandaleramte Bobby Kotick og den igangværende retssag mod Blizzard.

Game Pass er den store guldkalv

»Handlen skal især ses i lyset af skandalerne med Bobby Kotick og arbejdsmiljøet. Det har fået aktiekursen til at falde, og Activision Blizzard har været interesseret i at sælge, inden aktierne faldt for meget,« siger Emil Lundedal Hammar.

Sponseret indhold

Når Hasse trækker i kedeldragten, kan du være sikker på, at han er i gang med at optimere fabriksgulvet

Smart Factory

Microsoft har ikke købt dem synderlig billigt, men heller ikke enormt dyrt, fortæller han. Under normale omstændigheder ville et stort tredjepartsstudie som Activision Blizzard ikke være interesserede i at sælge, men skandalerne har givet Microsoft en mulighed. Og det handler om at få mest muligt indhold over i sin ’aflukkede have’ - i dette tilfælde spilstreamingtjenesten Game Pass.

»Game Pass er Microsoft Gamings helt store guldkalv. Det, Microsoft gør, er klassisk platformsøkonomi. Man lokker kunder til med en billig pris og en masse indhold, og når kunderne har opbygget et bibliotek, har abonnement eller føler sig bundet på anden vis, kan man hive priserne i vejret igennem den dominans, som platformen har opnået. Uber og Netflix har gjort noget lignende,« forklarer Emil Lundedal Hammar.

Det kan dog lede til monopolisering.

»Når en virksomhed sidder på al magten, sker der færre ændringer, mindre innovation og mindre risikotagen. Den virksomhed vil være i stand til at styre markedet og bestemme betingelserne for både spiludviklere og kunder, og derfor er det altid en skidt ting,« siger han.

Handlen træder dog først i kraft i 2023, og den skal også godkendes af Federal Trade Commission for ikke at være konkurrenceforvridende.