Ekspert: Langt størstedelen af den danske cyberoffensiv går uden om Folketinget

Det er kun en snæver del af Forsvarets cyberaktiviteter, der skal godkendes af Folketinget, påpeger militærekspert.

Hvis Forsvaret vil angribe militære fjender i cyberspace, skal der indhentes en tilladelse fra Folketinget først. Sådan lyder konklusionen fra en tværministeriel arbejdsgruppe, der netop har frigivet en redegørelse.

Men den del af cyberaktiviteten, der lægges i de folkevalgtes hænder, er i virkeligheden en ganske lille del af den danske cyberoffensiv, mener militærekspert Peter Viggo Jakobsen, der er professor ved både Forsvarsakademiet og SDU.

»Det, de reelt gør, er at lave en meget snæver definition af, hvad det vil sige at lave et cyberangreb,« fastslår han over for Version2.

Læs også: Forsvaret skal kunne angribe fjender i cyberspace - hvis Folketinget giver grønt lys

Redegørelsen skelner nemlig mellem deciderede angreb (Computer Network Attack) og spionage gennem cyberangreb (Computer Network Exploitation). Men det hører ifølge Peter Viggo Jakobsen til sjældenhederne, at et angreb har til formål at ødelægge infrastruktur som strøm eller vandforsyning eller mere militære mål.

»Langt, langt størstedelen af de cyberaktiviteter, vi ville lave, hører under Exploitation. På den måde vil ni tiendedele af det, man kan lave med cyberkapaciteten, falde uden for Folketinget,« siger professoren.

Ingen indsigt

Redegørelsen kategoriserer både Exploitation og Attack som offensive cyberaktiviteter. Men kun sidstnævnte bør ifølge arbejdsgruppens konklusioner høre under grundlovens paragraf 19, som altså kræver Folketingets samtykke før soldater og bomber sendes af sted.

Exploitation hører derimod under Lov om Forsvarets Efterretningstjeneste og Lov om Center for Cybersikkerhed. Og derfor ændrer redegørelsen ikke væsentligt på, hvordan der parlamentarisk holdes kontrol med cyberoffensiven.

Læs også: Danmark ruster sig til at udføre cyberangreb

»Hvis du ser på, hvordan man driver spionage i dag, så tager man egentlig bare den eksisterende praksis og overfører den på det her nye domæne, som man godt kan kalde cyberområdet,« forklarer Peter Viggo Jakobsen.

»Folketinget får ikke udvidet indsigt i, hvad efterretningstjenesten foretager sig på cyberområdet,« tilføjer han.

Svag kontrol med efterretningstjenesten

Når redegørelsen understreger, at der skal grønt lys fra Folketinget, hvis Forsvaret vil udføre egentlige cyberangreb, er det heller ikke en væsentlig ændring af den parlamentariske kontrol, der eksisterer i dag.

»Det er klart, at hvis du kan lukke ned for deres antiluftskyts, så bliver det nemmere at flyve over og smide ting i hovedet på dem. Men det er jo bare et led i almindelig krig og derfor også dækket ind af det mandat, man får fra Folketinget,« fastslår Peter Viggo Jakobsen.

Læs også: IT-forening: Danmarks cyberoffensiv er vanvittig

Omvendt vil professoren ikke hævde, at Danmark har en stærk parlamentarisk kontrol med efterretningstjenesten.

»Jeg vil snarere sige, at det har vi ikke,« siger han.

Fra cyberkrig til krig

Det er ifølge professoren et konservativt syn på problemstillingen, når man sidestiller cyberkrig med traditionel krigsførsel. Det er nemlig meget svært at pege på, hvor tærsklen er - hvornår cyberkrig bliver til egentlig krig.

»Hvornår kan man sige, at man er udsat for et egentlig cyberangreb, der kan gøre, at man har lov til at svare igen med gammeldags militære midler,« spørger Peter Viggo Jakobsen retorisk.

Læs også: Cyberkrig mellem Ukraine og Rusland: Smart-tv'er hacket til at vise propaganda

Hvis Rusland for eksempel går efter at lægge Baltikum ned med et massivt cyberangreb, er der ikke nødvendigvis enighed om, hvornår Baltikum er under angreb.

»Balterne har et andet syn på, hvor tærsklen skal ligge end resten af Nato har. Den diskussion er vi ikke kommet ret langt med,« slutter Peter Viggo Jakobsen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Gert G. Larsen

Men er det anderledes i det traditionelle krigsdomæne? "Er Danmark i krig?" har man spurgt politikerne om siden 2001... Jeg har ikke set svaret endnu. Hvis en person begynder at udføre krigshandlinger, f.eks. at skyde på andre, eller blot true sig til magt, er den ramte nation så i krig? - Hvis 100 gør det? - Hvis 10.000 gør det? Kræver det politisk opbakning fra en anden nation? Er det veldefineret?

  • 3
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere