Ekspert i supercomputere: Skidt for Danmark at stå uden for Top-500

Danmark har ingen supercomputere, der kan være med blandt de 500 kraftigste på verdensplan. Det skader dansk industri og forskning, siger førende amerikansk ekspert.

Antallet af danske supercomputere, der er potente nok til at mænge sig blandt verdens 500 kraftigste, udgør lige nu et stort, rundt nul.

Og det er til skade for både industrien og forskningen i Danmark, at vi ikke har mindst én større supercomputer-enhed - en High Performance Computing-facilitet, eller HPC - som kan jonglere med tal på lige fod med de rigtig store drenge.

Det vurderer professor ved University of Tennessee, USA, Jack Dongarra, der har været med til at udvikle flere af de benchmarkingmetoder, blandt andet Linpack og Lapack, der bruges til at måle verdens supercomputere op mod hinanden.

Jack Dongarra er også med til at sammensætte den halvårlige, internationale liste over verdens 500 kraftigste supercomputere målt på floating point operationer per sekund, Top500.org.

Top500-listen havde selskab af tre danske supercomputere i opgørelsen fra november 2008, hvor DMI's to Cray XT5-systemer og Vestas' HP Cluster Platform 3000 BL460c tikkede ind som nummer 359, 360 og 372 på listen.

Skadeligt for Danmark at være uden for Top-500
I den seneste opgørelse fra juni i år er Danmark slet ikke med på listen, og det er ikke noget godt tegn, mener Jack Dongarra.

»Sverige har 10 supercomputere med på den seneste liste, Norge har to maskiner, og Finland har én. Derfor er det overraskende, at Danmark slet ikke er repræsenteret i top-500,« siger Jack Dongarra, som Version2 møder til et interview på DTU Informatik.

Som æresmedlem af forskningsstaben ved Oak Ridge National Laboratory, Tennessee har han adgang til verdens nummer to på supercomputerlisten, Cray-supercomputeren Jaguar, der senere på året opgraderes til i alt at råde over mere end 224.000 AMD Istanbul processorkerner til talknusning. Det giver en ydelse i peak på to petaflops.

»At have en HPC er en del af dét at være konkurrencedygtig både i industrien og på forskningsområdet, og det er skadeligt for Danmark ikke at have én,« siger Jack Dongarra.

Dermed lægger han sig på linje med forskerne på DTU Informatik, der længe har ønsket en HPC-facilitet i Danmark.

»Med en HPC vil man kunne udregne meget hurtigere og billigere, og man vil også kunne udføre beregninger, der slet ikke kan udføres i dag, fordi beregningerne er så tunge. Derfor vil en HPC-facilitet i sig selv føre til en lang række nye forskningsresultater,« siger institutdirektør på DTU Informatik, Kaj Madsen.

DTU: HPC-mangel holder os ude af forskningseliten
En HPC-facilitet kan også give Danmark adgang til de bonede gulve hos flere internationale forskningsprojekter, der stiller visse minimumkrav til HPC-størrelsen. Som det er nu, har Danmark ingen supercomputer-faciliteter, der er store nok til at komme med i eksempelvis EU-supercomputernetværket Prace (Partnership for Advanced Computing in Europe).

»Det er interessant, at Danmark ikke er partner i Prace-projektet. I har ingen HPC i top-500, og I er ikke med i Prace. Begge dele er overraskende,« siger Jack Dongarra.

Som vi tidligere har berettet her i spalterne, har DTU Informatik og ledelsen af DCSC, Dansk Center for Scientific Computing, der administrerer de danske supercomputer-clusters på universiteterne, i længere tid ikke har kunnet blive enige om, hvordan en HPC i Danmark skal tage sig ud.

I første omgang har DCSC holdt fast i, modsat DTU Informatik, at Danmark ikke har brug for nogen HPC-facilitet. Forskerne har det bedst med at have supercomputeren stående i kælderen, så de nemmere kan bruge supercomputeren til egen forskning og selv have direkte kontrol over hardwaren.

Siden har DCSC meldt ud på ledelsesniveau, at det står højt på dagsordenen at banke et fællesnordisk HPC op på Island, hvor islændingene efter planen skal levere gratis strøm til supercomputeren fra geotermiske kilder, mod til gengæld at få del i supercomputing-kompetencerne. Det projekt er der i skrivende stund ikke kommet noget konkret ud af.

Men uanset de hjemlige tovtrækkerier kan Danmark ifølge Jack Dongarra ikke komme uden om en HPC, hvis vi vil give de danske forskere mulighed for at kværne de største og mest udfordrende problemer igennem en supercomputer i verdensklasse.

»Nogle mener, at de ikke har brug for en HPC, og det kan også sagtens være tilfældet. Der findes uden tvivl en mellemgruppe af forskere, som kan være tilfredse med at have et mindre cluster sammensat af mange standard-pc'er i et gigabit-netværk. Men det er ikke godt nok til at tilfredsstille de forskergrupper, der står over for at skulle knuse de mest udfordrende problemer,« siger Jack Dongarra og henviser til gigabit-netværket som en flaskehals, sammenlignet med lynhurtige lokalnet mellem CPU'er som for eksempel Cray Seastar.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (3)
Brian Vinter

Jeg antager det er politiske kræfter der har (med vilje?) har fået artiklen til at sige at Danmark ikke har nogen HPC-facilitet?

Danmark har ikke mindre end 5 drift-centre for supercomputing for den offentlige forskning, dertil kommer DMI’s maskiner og industriens.

Top-500 er de 500 hurtigste maskiner i verden, det er ikke en omvendt definition af at der er netop 500 HPC-faciliteter i verden!!!

Der bruges klart for lidt penge på HPC i Danmark, men de penge der er bruges anvendes intelligent på at sikre forskellige maskiner der hver især er optimeret til en type forskning – hvis vi putter alle pengene i en stor maskine så vil en del forskere ikke kunne bruge den! Et fint eksempel på det er at danske forskere faktisk har adgang til den helt store facilitet i Finland, der byttes CPU-cycler med almindelige klynge-maskiner i Danmark (til en prismæssigt meget favorable rate for Danmark :) ) simpelthen fordi ikke alle finske forskere kan bruge deres Cray.

Så hvis ikke man kan finde forskere nok der hver især kan bruge hele kapaciteten på en sådan maskine så er det bare PR værdi at være på top-500. Hvis maskinen på same tid vil køre fx 10 jobs, så er det faktisk meget billigere at købe 10 mindre maskiner. (som man kan læse i artiklen har DMI 2 maskiner – de valgte 2 mindre frem for en stor ‘flash’ maskine).

Sjovt nok kender jeg ikke til nogen dansk top-forsker der kan bruge en kæmpe HPC facilitet og som ikke allerede har adgang til en! Den bedste forskning er altid interessant også internationalt, og der kører fx dansk forskning på verdens en af største Bluegene maskiner.

Så en kæmpe-maskine i Danmark ja tak! Men ikke for PR værdien af at være på top-500. Den skal kunne bruges 100% uden samtidige jobs!

Palle Madsen

Gigabit LAN som flaskehals er de kommet ud over med Horseshoe5 clusteret på SDU (Odense Universitet).
Der bruges nu Infiniband som interconnect mellem noderne. Det har vist lidt mindre latency end PCI bussen så vidt jeg husker.
Clusteret består i øvrigt af 108 IBM servere med et par 4 kerne Xeon cpu´er i hver - så vidt jeg husker.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017