Ekspert går i rette med hovedargument mod forsvarsforbehold: »Det er minimalt, hvad Danmark går glip af i øjeblikket«

Forsvarsforbeholdet er ikke en begrænsning for dansk cyberbeskyttelse, skrev daværende forsvarsminister Trine Bramsen på Twitter for cirka halvandet år siden, og det bliver heller ikke nævnt i den danske strategi for cyber- og informationssikkerhed, der blev offentliggjort december sidste år.

Ikke desto mindre brugte statsminister Mette Frederiksen (S) cybersikkerhed som hovedargument for afskaffelse af forbeholdet i en kronik i Politiken fra 8. marts i år. Men forbeholdet står ikke i vejen for dansk deltagelse i arbejdet med cyberbeskyttelse i EU, siger Tobias Liebetrau, der er forsker i cybersikkerhed ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), til DR.

Læs også: CFCS hæver trusselsniveauet: Risikoen for pro-russiske hackerangreb stiger

»Forsvarsforbeholdet udelukker Danmark fra en del af det udenrigs- og forsvarspolitiske arbejde. Men som det ser ud lige nu, er det ikke en ret stor del af EU's arbejde med cybersikkerhed, der foregår der. Så det er minimalt, hvad Danmark går glip af i øjeblikket,« siger han til DR.

Læs også: Multifaktor, opdateringer og ubeskyttet cloud: Sikkerhedstjenester blotlægger hackernes favorit-indgange

Det skyldes, at en stor del af cybersikkerhedspolitikken ikke hører under EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik. Noget af det, som Danmark går glip med forsvarsforbeholdet er det såkaldte Pesco-samarbejde, der blandt andet ville sende et cyber-udrykningshold til Ukraine før Ruslands invasion af landet.