Ekspert: EU-lov kan gøre det umuligt at dele nyheder online

Illustration: Bloomicon, BigStock
Det er umuligt at vide, hvordan det vil blive implementeret i praksis, men et EU-lovforslag ser ud til at gøre det enten svært eller dyrt at dele indhold online, hvis du ikke selv har skabt det.

Hvis du synes en artikel, som den du læser lige nu, er spændende, så kan du let dele den på sociale medier og andre steder på nettet, men det kan den kommende europæiske ophavsretslov ændre ved.

Lovens intention er at lade udgiverne tjene penge på sine produktioner, og derfor bør mediet selv have magt over, hvor det deles, skriver DR.

Læs også: Protest mod ny europæisk ophavsretslov: kan lukke ned for internetplatforme

»Hvis man for eksempel linker til en artikel på YouTube, Twitter, Facebook eller et andet newsfeed, så er det udgiveren, der har retten til indholdet. Man skal altså spørge om lov, før man deler,« siger Sebastian Schwemer, erhvervs-Postdoc. hos Center for informations- og innovationsret ved Københavns Universitet, til DR.

Betaling står ikke nedskrevet i lovforslaget

Der har været heftig kritik af loven, og der er bl.a. slået ned på, at man risikerer at skulle betale for at linke til indhold, men det er ikke helt klart, mener Sebastian Schwemer .

Der står nemlig intet konkret i lovforslagets artikel 11 om betaling. Der står heller ikke noget konkret nævnt om, hvordan man i praksis skulle spørge om lov, før man må dele indhold online.

Læs også: EU-Parlamentets Retsudvalg stemmer for linkbeskatning og censuralgoritmer

Han udelukker dog ikke, at der ikke kan opstå problemer eller krav om betaling, da loven gør det tydeligt, at alt vil kræve, at rettighedshaveren giver tilladelse.

Europa-Parlamentet skal stemme om lovforslaget i starten af juli måned.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (12)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Niels-Arne Nørgaard Knudsen

... at loven får den helt modsatte virkning? holder folk op med at dele artikler fra specielt nyhedsmedier må de da miste en hulens masse penge. det her er så uigennemtænkt som jeg hved ikke hvad. det slår det forslag (som ikke blev til noget) at alle Danskere skal betale ekstra skat på internetforbinder da branchen taber på piratkopiering. undskyld mig lige men hvornår er vi begyndt at give folk bøder for en forbrydelse de potentielt kan begå (men ikke har begået)? det handler - som sædvanlig - om at nogle kunstnere ikke tjener på internettet. de argumenter de kommer med lyder sådan her i mine øjne: jeg har lavet over 80 trance numre (true) og Moby er blevet millionær på det men jeg er ikke - det er sikkert fordi Youtube stjæler mine penge? eller også fordi det jeg laver ikke falder i tilpas mange smag til at jeg kan leve af det. det er lidt det samme som når der udgydes krav om betaling fra Netflix til at producere Dansk indhold. hvis Danske produktionshold har en ide der holder så skal Netflix nok også være klar ("The Rain", anyone?). det handler mere om at nogle laver noget der er så snævert eller at Dansk bare ikke er et stort nok sprog til at begå sig internationalt. og derfor skal friheden på nettet indskrænkes.

  • 9
  • 0
Christian Bruun

så det ender med...

... at loven får den helt modsatte virkning? holder folk op med at dele artikler fra specielt nyhedsmedier må de da miste en hulens masse penge.

Netop. Spanien indførte noget lignende (en link tax), og Google valgte at sløjfe Google News for Spanien med det udfald at antal besøg til nyhedssiderne faldt mellem 6 og 17 procent (kilde: https://www.zdnet.com/article/the-google-news-effect-spain-reveals-the-w... - nu linker jeg til et nyhedssite...)

Derudover er et af modargumenterne mod loven at "fake"-news-nyhedssider ikke vil kræve betaling...

  • 13
  • 0
Bjarne Nielsen

Faktisk tror jeg ikke, at det hjælper noget, at man selv har skabt indholdet. Måske nærmest tværtimod.

For som jeg forstår reglen, så vil platforme kunne ifalde ansvar for de links, som du kommer med, og effekten vil nok blive at platforme vil afvise alt indhold, som ikke kommer fra på forhånd whitelistede kilder.

Så god fornøjelse med, som lille aktør, eller bare almindeligt menneske, at få whitelistet dit indhold.

PS: Jeg håber virkelig, at jeg har misforstået denne del af forslaget.

  • 9
  • 0
Christian Nobel

Det er fuldstændig sort.

Hvis jeg var ejer af en given hjemmeside, så ville jeg da være lykkelig hvis nogen ville være så venlige at linke til den (og for den sags skyld også en underside), da der dermed ville komme flere ind på min side - og det kunne jo så være de synes den var så spændende, at de blev hængende og også så på andet indhold.

Det er en fuldstændig bagvendt logik der udvises i denne sag - at true dem der i virkeligheden hjælper en, det skal man da vist være ph.d i djØFFERlogi for at få til at give mening.

  • 12
  • 1
Anne-Marie Krogsbøll

Kan man i virkeligheden frygte, at forslaget har mindre med at beskytte kunstnere m.fl. at gøre, end med endnu et tiltag i retning af mere censur og mundkurve til magtkritiske stemmer?

Hvad er der galt med de hidtidige regler, som vel tillader i begrænset omfang at citere materiale andre steder fra, med angivelse af kilde, men selvfølgelig ikke stjæle hele indholdet?

Er der nogen, der kender begrundelsen for at gå så drastisk til værks, som det kunne lyde til i ovenstående?

  • 13
  • 1
Povl H. Pedersen

Hvis der linkes, så kan det linkede site bruge referrer til at styre adgangen, og dermed kun tillade at dem med tilladelse kan linke til dem - Evt sende alle andre til forsiden / login side etc. Fungerer også ved dybe links.

Hvorfor er det ikke dem med data der skal beskyttes der skal opsætte beskyttelse ? Det andet her tyder næsten på, at man ønsker en masse links, for så at hente betaling efterfølgende.

Som jeg læser det, så hvis jeg copy/paster indholdet af denne artikel til Facebook eller i en kommentar et andet sted, så skal Facebook samt alle andre der publicerer brugerindhold implementere algoritmer der kan identificere artiklen som en jeg ikke har lov til at bruge.

Så vi taler om et eksamenssnyd modul på steroider der skal køre på alle websites. Og principielt, så må google ikke sende en opgave fra google classroom videre til læreren, såfremt den har ophavsretsligt beskyttet materiale ?

Loven er lavet af rettighedshavere for rettighedshaver, og mod Internet og slutbrugere.

  • 14
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

Hvis der linkes, så kan det linkede site bruge referrer til at styre adgangen, og dermed kun tillade at dem med tilladelse kan linke til dem - Evt sende alle andre til forsiden / login side etc. Fungerer også ved dybe links.


Tak for forklaring, Povl H. Pedersen. Men svarer det ikke bare til, at man ikke kan læse abonnementsbelagt indhold, hvis man ikke har abonnement? Sådan er det jo allerede. Men jeg fornemmer, at der er en forskel, jeg ikke helt får fat i. Er finten, at det, der tjekkes, er, om jeg, der linker, har abonnement? I så fald fatter jeg ingenting, for hvorfor skulle man linke til indhold, man ikke selv kan læse? Jeg indrømmer dog, at det i sjældne tilfælde hænder - men hvad sker der ved det? Det fatter jeg ikke. Eller er pointen, at jeg, der lægger et link, skal betale for at lægge et link? Det er nok det, der menes. I så fald: Rend og hop!

Som jeg læser det, så hvis jeg copy/paster indholdet af denne artikel til Facebook eller i en kommentar et andet sted, så skal Facebook samt alle andre der publicerer brugerindhold implementere algoritmer der kan identificere artiklen som en jeg ikke har lov til at bruge.


Jeg kan principielt godt gå ind for, at man ikke må stjæle indhold - men jeg kan slet ikke overskue, hvad den opridsede løsning vil betyde. Vil der være tale om en form for personovervågning? Gad vide, om politikerne selv har forstået, hvad de har stemt for.

  • 4
  • 0
Hans Nielsen

Hvis alle kommentere og linker til
https://saveyourinternet.eu/

og måske denne eller lignende artikler, når vi på facebook og Twitter ser mennesker som bruger link, henvisninger eller andet. Som vi ikke ved, om er lovlig, eller der skal betales for. Hvis Artikel 11 og 13 gennemføres.

Start med at henvise til Link, og påpeger at det efter den 5 Juli måske ikke længere er lovligt at linke eller inddrage tekst fra andre. Og at det kan være en form for censur og indgreb mod ytringsfriheden.

Måske lige høre om de selv vil fjerne indlægget, eller venter på at Twitter og facebook gør det. Hvis den nye lov kommer igennem, som der foreligger nu.

https://saveyourinternet.eu/

  • 1
  • 0
Hans Nielsen

Off trop:-) Slet ikke.

Ved ikke om det i fremtiden forbliver ulovligt at linke til sådan artikler.

Men sagen viser, at selv myndigheder i såkaldte demokratiske lande, ikke bryder sig om "fri presse" og andre meninger.

Når myndighederne ikke bryder sig om denne hjemmeside. Så kan de sikkert slet ikke lide, den deling og offentlighed som sagen nu får :-)

Link til sagen
https://www.bbc.com/news/world-us-canada-43598832

Hjemmesiden, som manden blev sagsøgt for.
http://shouldyoumovetosibleyia.com/

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize