Ekspert: Danske partier bruger dine Facebook-data til markedsføring

Illustration: eskay lim, BigStock
Det kan virke mærkeligt, at hele verden er ved at gå amok over, at Cambridge Analytica har brugt data fra Facebook-profiler, når det allerede foregår overalt i samfundet.

Verdens medier raser disse dage over, at Cambridge Analytica har brugt data fra 50 millioner Facebook-profiler til bl.a. at målrette politiske kampagner op til valg.

Men den metode og alle disse informationer bruges allerede vidt og bredt - også i Danmark, skriver Berlingske.

Astrid Haug, ekspert i markedsføring, forklarer:

»Alle politiske partier bruger kampagner på Facebook, hvor de målretter deres budskab mod særlige befolkningsgrupper,« siger hun til Berlingske.

Strømlinet markedsføring

Når man vil sende reklamer ud på Facebook, er det nemlig muligt at indsnævre målgruppen, så det kun rammer folk indenfor særlige postnumre, aldersgrupper, køn, uddannelsesniveau, børns alder eller specifikke interesser.

Hvis du på Facebook ser et opslag, hvor det fremgår, at det er et sponsoreret opslag, så bliver det vist for dig, netop fordi afsenderen har sat kriterier, der vil ramme dig som individ.

Læs også: Nyhedsanalyse: Data blev råhøstet fra Facebook-brugerne - bag et videnskabeligt figenblad

Formand i IT-politisk Forening Jesper Lund opfordrer i Berlingske til, at politikerne bliver enige om et etisk regelset for brug af de her digitale værktøjer, men det er Venstres it-ordfører, Torsten Schack Pedersen, ikke fan af. Han ønsker, at politikerne bør have adgang til alle typer markedsføring.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Niels-Arne Nørgaard Knudsen

det er det der kaldes sponsoreret indhold når for eksempel reklame for det samme elendige luder parti dukker op gentagne gange i ens feed. partiet betaler jo fb for at vise dig deres reklame fordi de mener at du er i målgruppen. altså lige indtil man klikker ingen interesse. det skulle jeg så gøre et par gange. så forsvandt det.

men bruger man fb så like ting du bestemt ikke bryder dig om en gang i mellem. del ting du er direkte modstander af. kommenter artikler og emner der rager dig og giv et par likes til tilfældigt udvalgte kommentarer. så forurerner du fb's algoritmer og gør det langt sværere for dem at målrette deres lort.

  • 2
  • 0
Karl Lausten

Der er intet odiøst i at politiske partier ligesom alle andre kan målrette deres annoncer mod de specifikke grupper, som de ønsker at påvirke.
Så længe det fremgår tydeligt, at der er tale om en annonce, kan du annoncere for hvad du vil. Og brugerne kan blokere annoncer, hvis de ikke ønsker at se dem.
Så længe, du står frem med egen identitet og står til ansvar for det, du skriver, kan du skrive hvad du vil til hvem du vil indenfor lovens rammer.
Derimod er det ikke i orden, når man opretter falske profiler og bruger dem til at sende målrettede beskeder med falskt eller stærkt tendensiøst indhold til udvalgte personer eller grupper. Og endnu værre når man bruger sådanne værktøjer til at nedgøre udvalgte personer eller grupper uanset om det har politisk, relegiøst eller andet formål.
Endelig er der i den konkrete sag åbenbart tale om, at man er kommet ulovligt i besiddelse af data til udvælgelse af målgruppen.
De afgørende forhold må være:
1) har du lovlig adgang til de data, der bruges til udvælgelse af målgruppen?
2) står du til ansvar for indholdet?
3) er indholdet etisk og moralsk i orden?

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere