Eks-systemadministrator slettede servere og kundedata hos hollandsk hostingudbyder

12. juni 2017 kl. 12:31
Eks-systemadministrator slettede servere og kundedata hos hollandsk hostingudbyder
Illustration: R_Tavani/Bigstock.
En tidligere systemadministrator hos hostingfirmaet Verelox i Haag slettede indholdet på de fleste af selskabets servere.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Hostingudbyderen Verelox i Haag i Holland ser ud til at være det seneste selskab, som har mistet store mængder kundedata som følge af en tidligere medarbejder med adgang til systemerne. Det skriver Bleepingcomputer.com.

Selskabet har ikke oplyst under hvilke omstændigheder systemadministratoren ikke længere arbejder for Verelox, men angiveligt havde medarbejderen adgang til at slette både kundedata og indholdet af serverne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det omfatter både virtuelle og dedikerede servere, og Verelox anbefaler samtidig, at kunderne skifter kodeord. Torsdag og fredag lukkede udbyderen ned for alle systemer for at forsøge at gendanne dem, men selskabet oplyste fredag, at der formentligt var data, som var gået tabt.

Der har tidligere været flere sager, hvor fyrede eller utilfredse tidligere medarbejdere har misbrugt adgang til systemerne til at slette data eller på anden måde sabotere it-systemerne.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger