Ejendomsvurderingssystem har fejlopkrævet 150 millioner i grundskyld: Flere fejl er i vente
1) Ukorrekt beregnet grundskatteloft for visse ejendomme ifm. fejlrettelser i 2010 og 2012. Der er ejendomme, hvor der fejlagtigt ikke er beregnet et korrekt grundskatteloft i forbindelse med fejlrettelserne i 2010 og 2012. Konsekvensen er, at de fleste af de berørte ejendomsejere opkræves for meget i grundskyld, mens nogle opkræves for lidt. 2) Manglende genberegning af grundskatteloft for fuldt fritagne ejendomme ifm. fejlrettelser i 2010 og 2012. Der er ejendomme, hvor der fejlagtigt ikke er sket en genberegning af grundskatteloftet i forbindelse med, at der er blevet rettet op på en fejlberegning af fuldt fritagne ejendomme. Konsekvensen er, at de fleste af de berørte ejendomsejere opkræves for meget i grundskyld, mens nogle opkræves for lidt. 3) Ukorrekt beregnet grundskatteloft for ejendomme omfattet af en overgangsregel i 2012. Ejendomsskattesystemet har ikke genberegnet grundskatteloftet korrekt for ejendomme omfattet af en overgangsregel i 2012. Fejlen medfører, at ejendomsejere kan 4) Ukorrekt beregnet grundskatteloft ved bortfald af fradrag for forbedringer. Ejendomsskattesystemet beregner ikke bortfald af fradrag for grundforbedringer korrekt i grundskatteloftet. Konsekvensen er, at berørte ejendomsejere opkræves for lidt i grundskyld. 5) Ukorrekt beregnet grundskatteloft i visse tilfælde, hvis der gives fradrag for grundforbedringer, når basisåret er et årsreguleringsår. For ejendomme, hvor der er givet fradrag for grundforbedringer, beregner ejendomsskattesystemet i særlige tilfælde ikke grundskatteloftet korrekt. Konsekvensen er at de fleste af de berørte ejendomsejere opkræves for lidt i grundskyld. Der kan dog også være enkelte ejendomsejere, der opkræves for meget. Fejl 1 og 2 er sket i de statslige systemer, og det er dem, der har ført til, at 29.000 ejendomme er blevet opkrævet i alt 150 millioner kroner for meget i grundskyld. Fejl 3, 4 og 5 ligger hos i de kommunale systemer tilknyttet ejendomsvurderingssystemet. Omfanget af disse tre fejl er endnu ikke afdækket. Kilde: Aktstykke 142 forelagt Folketingets Finansudvalg.De fem fejl fra serviceeftersynet
være beskattet forkert fra 2013 og frem. Konsekvensen er, at nogle af de berørte ejendomsejere opkræves for meget i grundskyld, men andre opkræves for lidt.
Der er flere fejl og mere oprydningsarbejde i vente med det gamle ejendomsvurderingssystem, som ifølge Skatteministeriets plan skal udskiftes med et nyt og mere retvisende system i 2020.
Det gamle ejendomsvurderingssystem har tidligere været kritiseret for at lave uens, unøjagtige og uigennemsigtige vurderinger af landets ejerboliger, og i sidste uge meddelte Skatteminister Karsten Lauritzen (V), at der i forbindelse med et serviceeftersyn af området for ejendomsskatter var blevet fundet fem typer af fejl i systemerne.
To af disse fejltyper har betydet, at 29.000 ejendomme til sammen er blevet opkrævet 150 millioner kroner for meget i grundskyld siden 2003, lød det fra skatteministeriet.
Ifølge en skriftlig orientering til Folketingets Finansudvalg har den uretmæssige opkrævning fundet sted på grund af »fejl i de statslige systemer«.
I samme orientering bliver det slået fast, at oprydningsarbejdet med at ændre grundskyldsvurderingerne for perioden »kræver en betydelig administrativ indsats fra Vurderingsstyrelsens side«.
Flere fejl
Udover fejlopkrævningerne på 150 millioner kan der være flere sager i vente.
Det skyldes, at der i forbindelse med Skatteministeriets serviceeftersyn også er blevet fundet en række fejl i andre dele af det gamle ejendomsvurderingssystem, hvoraf omfanget endnu ikke er afdækket fuldt ud.
Det fremgår af det aktstykke til Finansudvalget, hvor skatteministeren i første omgang orienterer om de 150 millioner uretmæssigt opkrævede grundskyldskroner.
Der er tale om tre ekstra typer af fejl, som ifølge Skatteministeriet ligger i kommunernes del af ejendomsskattesystemet.
Det fulde omfang for disse problemer er endnu ikke kendt, men den foreløbige vurdering fra skatteministeriet er dog, at disse fejltyper »vil beløbe sig til væsentlige færre udgifter« end 150 millioner kroner, lyder det i aktstykket.
»Når der foreligger et skøn, kan der afsættes midler til finansiering af disse, hvilket håndteres enten på finansloven for 2020 eller på et senere aktstykke,« skriver skatteministeren i aktstykket om sagen.
Borgere får tilbagebetaling
Den endelige afklaring af problemerne for det gamle ejendomsvurderingssystemet og den efterfølgende oprydning forventes ifølge Skatteministeriet at kunne afsluttes inden årsskiftet, oplyser ministeriet til Version2.
»Der arbejdes hen imod, at Vurderingsstyrelsen og Skattestyrelsens oprydning i forbindelse med serviceeftersynet af det gamle og fejlbehæftede ejendomsvurderingssystem er færdiggjort ved udgangen af 2019,« skriver Skatteministeriets presseafdeling i en mail til Version2.
I en pressemeddelelse om sagen oplyser skatteminister Karsten Lauritzen (V), at de omfattede borgere vil blive kompenseret for de forkert opkrævede beløb.
»Når der er lavet fejladministration, skal myndighederne rette op. Og hvis for eksempel ens grundskatteloft har været justeret galt ved en fejl, så er det kun rimeligt, at man bliver kompenseret – uanset om det er kommunen eller staten, der har lavet fejlen. Derfor er jeg også meget tilfreds med, at vi politisk er enige om, at de berørte boligejere naturligvis skal have de penge tilbage, de har betalt for meget i grundskyld«, siger skatteminister Karsten Lauritzen i en pressemeddelelse.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.