Efterforskningshul svækker anklagers argument i hackersagen

6. oktober 2014 kl. 13:322
Mindst én mistænkelige IP-adresse blev aldrig efterforsket i hackersagen, og det svækker anklagerens argument, mener it-advokat. Efterforskningshullet er dog ikke enestående, mener svensk ekspert.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

En logget IP-adresse hos CSC ledte til en lejlighed i Cambodja og til svenske Gottfrid Svartholm Warg. Sammen med danske JT står han nu tiltalt for at have hacket CSC’s mainframe i 2012 og kopierret personlig informationer i massevis. Men en anden IP-adresse, der optræder side om side med den Cambodjanske, blev aldrig efterforsket af politiet til trods for, at den knyttes til en kendt svensk hacker. Og gør anklagerens sag dårligere, mener IT-advokat Martin Von Haller Grønbæk fra Bird & Bird.

»Som jeg ser det, så svækker det her anklagerens argument. Helt konkret svækker det bevisværdien af de her IP-adresser,« siger advokaten til Version2.

Martin Gohs fra CSC forklarede i retten, at man havde fuldt en rød tråd. Da man fandt den Cambojanske IP-adresse har man fuldt det spor til ende. Den strategi kan ifølge Martin Von Haller Grønbæk være fornuftig og ressourcebesparende. Men der er undtagelser.

»Problemet opstår, når det viser sig, at man har overset, at andre tråde er lige så væsentlige. Du kan sammenligne det med, at man finder et fingeraftryk på et gerningssted på en person, der har samme historik som den sigtede, og så aldrig undersøger det nærmere,« forklarer it-advokaten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det digitale spor, som ikke er blevet efterforsket, knyttes til svenskeren MG, der sammen med Warg er dømt for hacking af svenske Logica. Han er nu sigtet for hacking i en ny sag i Sverige.

Har konsekvenser for vurdering af skyldsspørgsmålet.

Nævninge og dommer i Retten på Frederiksberg har så vidt vides ikke særlige forudsætninger for at forstå de tekniske beviser, der fremføres i hackersagen. Og det er problematisk, mener Martin Von Haller Grønbæk. For der er et klart behov for at forstå det tekniske side af bevisførelsen, hvis man skal vurdere betydningen af det ikke efterforskede spor.

»Sporet kan have væsentlige konsekvenser for at kunne vurdere skyldsspørgsmålet, fordi det har betydning for, om man kan sige, at det er overvejende sandsynligt, at det er Warg, der har begået denne hacking,« siger Martin Von Haller Grønbæk.

Det illustrerer en bredere problematik i arbejdet med it-kriminalitet, mener advokaten.

»I sager, der er så komplekse som denne, er der risiko for at dommen ikke er korrekt, fordi retten ikke forstår det faktuelle og ikke forstår, hvordan det faktuelle skal fortolkes juridisk. Den manglende viden kan betyde, at uskyldige bliver dømt, men måske i højere grad – hvis man ser bort fra den konkrete sag – lede til, at skyldige ikke bliver dømt. Det er et potentielt samfundsproblem.«

Ekspert: Vær varsom med konklusionerne

Netop sagens kompleksitet og store mængde teknisk tunge beviser gør, at dommerne i hackersagen bør være mere end almindelig opmærksomme på, hvilken værdi de forskellige beviser tillægges. Det mener Jonas Ekfeldt, der er Ph.d.-studerende i Retsinformatik på Stockholms Universitet.

Den manglende efterforskning i det digitale spor er ikke usædvanlig i sager om it-kriminalitet, forklarer han.

»Det er et kendt problem i forbindelse med strafferetlig efterforskning i digitale, elektroniske miljøer, at det nødvendige bevismateriale ikke altid udnyttes. Retten bør i sådanne tilfælde være ekstra opmærksom på bevisvurderingen, så mangelfulde undersøgelsesresultater ikke danner grundlag for fejlagtige konklusioner,« siger Jonas Ekfeldt.

Forskeren, der har fuldt især den svenske sag mod Warg meget nøje, advarer i mod, at efterforskeres undersøgelser kan være forudindtagede og lede efter beviser, der peger på en bestemt person.

»Det er derfor vigtigt, at retten i bevisvurderingen identificerer og tager hensyn til sådan nogle forstyrrende faktorer og er i stand til at se igennem fejlagtige formodninger,« understreger Jonas Ekfeldt.

Retsagen mod Gottfrid Svartholm Warg og JT fortsætter i morgen kl. 09.00, og Version2 er til stede i retten. Der forventes at falde dom den 31. oktober.

2 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
2. november 2014 kl. 11:48

Byretter er uegnede til at afgøre sådanne sager. Byretterne er jo vant til at afgøre sager om vold, overfald og lignende. Vi har i forvejen en Arbejdsret og Sø- og Handelsretten. Derfor burde sager der omhandler Skat og IT henvises til retter med større viden en lægmandsviden. Loven er i forvejen så dårligt formuleret, at det er stof for filologer til fortolkning. Det svækker i den grad retsbevidtsheden. Et nyligt eksempel, der vedrører pensioner. Tab opgjort på PAL beskatning (dvs. der er faktisk opkrævet for meget skat) burde selvfølgelig modregnes i slutskatten ved ophævelse af ordningen. Men det gør man ikke. I stedet henføres tabet reduceret med 38% til ny tabssaldo. Denne saldo må man så gøre sig håb om at få udbetalt/ modregnet ved endelig ophævelse af Alderspensionen. Som der står i loven. Sådant tab 'kan' udbetales!

Der står ikke 'skal' udbetales. Skat hævder, at det vil det blive? Mine erfaringer er simple. Hvis der står kan, så vild et helt sikkert ikke ske. Lovgiverne kan altså i lovgivningen ikke skrive dansk. Lovgiverne har ikke lært at skelne mellem 'skal', 'kan' og 'må'. Det er sådan noget makværk vi bliver dømt på!