Mobilproducenten OnePlus lægger nu op til at ændre i den måde, virksomhedens standard-app til kontaktpersoner, Contacts, fungerer på.
Det sker efter, Version2 har spurgt virksomheden om, hvorfor appen kræver adgang til enhedens lokation for overhovedet at fungere på Android 10.
Forleden fortalte Version2 om, hvordan den indbyggede Contacts-app i OnePlus-telefon med Android 10 nægter at starte op, hvis ikke appen har adgang til enhedens lokation.
Version2 har konstateret, at OnePlus' kontakt-app kræver lokationsadgang for overhovedet at starte op på henholdsvis en OnePlus 7 og en OnePlus 7 Pro med Android 10. Hvis man har Android 9, kan appen satens fungere uden lokations-adgang. På en OnePlus 6T og OnePlus 6 med Android 9 ønsker appen også lokationsadgang, men hvis brugeren nægter dette, så kan appen stadig startes op.En stikprøve
Der er tale om OnePlus' egen Contacts-app, der til forveksling ligner Googles Contacts-app. Selvom de ligner hinanden meget, kræver Google-appen slet ikke lokations-adgang.
Version2 blev opmærksom på sagen i forbindelse med en opgradering til Android 10 på en OnePlus-telefon.
Flere brugere har desuden undret sig over, hvad app’en overhovedet skal med lokationen i OnePlus' fora.
Version2 har spurgt OnePlus, hvorfor adgang til lokation var påkrævet for en app til visning af kontaktpersoner.
I første omgang svarede den kinesiske mobilproducent via virksomhedens danske marketingdirektør, at formålet er »to identify the number users put in accurately and add region number automatically.«
Opfølgende har vi spurgt OnePlus om, hvorfor app'en godt kunne fungere uden lokation på Android 9, men ikke på Android 10. Vi har desuden spurgt til, hvad der egentlig ligger i at add'e et regionalt nummer. Om det eksempelvis er +45 til danske numre.
»Det kan ikke passe«
Selvstændig telekonsulent Torben Rune blandede sig i debatten under den første artikel om emnet. Her kaldte han OnePlus’ forklaring om, at lokation var nødvendig for at tilføre regionsoplsynigner til et telefonnummer for en ‘pseudoforklaring’.
»Nej, det kan ikke passe. Eller rettere, det kan sagtens være undskyldningen for at snage i lokationsdata på telefonen, men det har intet med landekode / predial at gøre,« skrev Torben Rune blandt andet.
Og måske er der noget om snakken.
I hvert er OnePlus vendt tilbage på Version2's opfølgende spørgsmål. Her fremgår det, at det ganske rigtigt er landekoden, som lokationsadgangen bliver brugt til at sætte. Men det fremgår også, at blandt andet simkortet kan bruges til formålet.
»Yes, it’s correct that it helps the user to identify country code. We always strive to create intuitive added value to our community. However, phones can identify contact number through multiple ways: sim card, location etc.,« står der i det skriftlig svar sendt via OnePlus Danmarks danske marketingsdirektør Marie Dam Feldborg.
Med andre ord er lokation ikke påkrævet, selvom Contacts-appen altså kræver lokationsadgang på Android 10. I hvert fald lidt endnu.
»Update coming«
For det vil OnePlus lave om på, fremgår det videre det opfølgende svar fra mobilproducenten.
»Therefore, thanks to the users feedback we have received, there will be an update coming to remove unnecessary steps for the user,« lyder det videre i svaret fra OnePlus.
Version2 har - for en sikkerheds skyld - spurgt den danske marketingdirektør, om det skal forstås således, at lokation fremover - altså når app'en bliver opdateret - ikke længere vil være påkrævet for at se listen med kontaktpersoner på en OnePlus-telefon med Android 10.
»Korrekt,« står der i svaret fra Marie Feldberg.
Her er en lille video, der viser, hvordan Contacts-appen fra OnePlus på en OnePlus 7 Pro med Android 10 nægter at starte uden location-adgang.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.