Efter udskudt NemID-lancering: Nu døjer Borger.dk med tekniske problemer

Borger.dk, der skulle have dannet rammen om pilotforsøg med den kommende NemID-JavaScript, har tilsyneladende det seneste døgns tid døjet med tekniske problemer.

Først blev et pilotforsøg med NemID til mobilen, den såkaldte JavaScript-løsning, udskudt umiddelbart lige inden lanceringen. Og nu er Borger.dk ramt af tekniske problemer.

Det var netop Borger.dk, der skulle være det første sted, hvor borgere ville kunne afprøve den nye NemID, der også skulle fungere på mobiltelefoner.

Pilotforsøget skulle være startet i dag, men i går, tirsdag, meldte Digitaliseringsstyrelsen ud, at NemID-JavaScript lanceringen ville blive udskudt. Dog vil løsningen stadig blive lanceret inden sommerferien, forlød det fra digitaliseringsstyrelsen.

I skrivende stund ser Borger.dk nu ud til at køre på pumperne.

Læs også: Digitaliseringsstyrelsen udskyder NemID til mobilen i 11. time

»Vi har i øjeblikket et teknisk problem, som vi arbejder på at løse. Du kan stadig bruge de selvbetjeningsløsninger, der er link til herunder. Hvis du skal finde andet på borger.dk, prøv venligst igen senere. Vi beklager ulejligheden,« fremgår det på en neddroslet version af den offentlige selvbetjeningsportal.

Digitaliseringsstyrelsen, der både står for Borger.dk og NemID har formentlig travlt i disse timer, i hvert fald er det endnu ikke lykkedes for Version2 at få en nærmere kommentar til hverken udskydelsen af NemID JavaScript-lanceringen eller de nuværende problemer med Borger.dk

Version2 følger sagen.

Opdatering
Digitaliseringsstyrelsen oplyser til Version2, at nedbrudet på Borger.dk og den udskudte NemID-JavaScript-lancering ikke har noget med hinanden at gøre.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Simon Mikkelsen

I lørdags, da vi havde hele familien samlet for at navngive vores lille barn, var navngivning ned i ca. 4 timer.

Omkring middag holdt jeg generalprøve på teknikken, dog uden den endelige godkendelse. To timer senere blev man på mange sider mødt med beskeden "Attempted to read or write protected memory. This is often an indication that other memory is corrupt."

Nogle steder stod det i stedet for en menu, andre steder stod det så mange gange på siden, at det så ud som om man hovedløst sætter et stykke tekst ind, uden at ane om det er indhold eller en fejlbesked.

Jeg tog et screenshot der burde kunne ses på nedenstående

https://fbcdn-sphotos-h-a.akamaihd.net/hphotos-ak-ash4/t1.0-9/p480x480/1...

  • 2
  • 0
#2 Morten Borg

Ha ha, det er vist topmålet af nørdet, at man direkte sammenkæder navngivningen med indsendelsen af en formular på en hjemmeside :D

... men jeg medgiver at det jo må anerkendes som den teknisk og formelt korrekte måde at gøre det på! ;)

  • 0
  • 0
#3 Deleted User

Hej

Jeg arbejder for firmaet bagved selve formularen.

Vi fangede først dit problem her: http://www.version2.dk/artikel/digitaliseringsstyrelsen-udskyder-nemid-t...

Og det gav os kun vores overvågning og logfiler at gå udfra, ingen af dem viste dit problem.

Vi er derfor oprigtigt glade for dit screenshot, som har kunnet vise præcis hvor problemet ligger.

Dit screenshot viser at Borger.dk desværre har haft et problem, men problemet har ligget før vores systemer. Selve navngivingen er en popup, som du desværre aldrig er nået frem til.

Jeg skal stadig beklage din oplevelse, vi gør hvad vi kan for at sikre at vores løsninger er online, især i dagtimerne.

Dit problem har som sagt ligget unden for vores område, og ønsker du yderliggere opfølgelse, bør du rette henvendelse til Borger.dk.

  • 1
  • 0
#4 Mikael Ibsen

er et hul i jorden, hvad angår offentlig IT, og at inkompetance synes at være den mest efterspurgte egenskab hos de involverede.

NemID, som er helt central for stort set alle henvendelser til det offentlige, hænger uhjælpeligt på Java, og forholdet mellem Java og Google virker, for nu at være høflig - eller undgå en injuriesag - lidt rigeligt politisk.

Med lidt held, skal vi så i fremtiden hoppe fra browser til browser, hvis / når de forskellige systemer afviser hinanden, hvilket selvfølgelig er nemt nok for disse debatsiders højt begavede IT-specialister, men håbløst frustrerende for de resterende 99,5 % af befolkningen - og umuligt for den ældre generation.

NemID, som det er nu, nemlig afhængig af alt for mange eksterne faktorer, bør redesignes til en langt højere grad af platforms-uafhængighed, så trakasserier kæmperne imellem ikke fremtidig træder offentlig dansk IT fladt.

Men hvem kan finde ud at det herhjemme? Historien taler sit tydelige sprog om mislykkede og faldne projekter, mens milliarderne ruller - og vore politikere ikke fatter noget som helst.

Så intet vil ske, alle vil smøge et ansvar af sig, og borgerne, som hverken kan ringe eller skrive til det offentlige mere, vil naturligvis blive straffet, fordi det er deres ansvar, at de ikke benytter sig af de foreskrevne kommunikationskanaler.

At de ikke kan, interesserer ingen.

Hils Kafka, når nogen ser ham næste gang...

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere