Efter udskudt Digital Post: Stadig ingen pris eller bagkant på forlængelse af E-boks

Illustration: e-boks
I sidste uge måtte Digitaliseringsstyrelsen udskyde både det nye Nemlog-in og Næste Generation Digital Post. E-boks fortsætter derfor som leverandør af borgernes digitale postkasse, men det vides endnu ikke, hvad opretholdelsen af driften kommer til at koste.

Onsdag den 24. november måtte Digitaliseringsstyrelsen frigive en pressemeddelelse om, at go-live for Næste Generation Digital Post er udskudt fra den 30. november til første kvartal i det nye år.

Læs også: Styrelse lovede, at corona ikke ville forsinke Digital Post: Her er direktørens forklaring

Udskydelsen begrundes fra Digitaliseringsstyrelsens side med, at kommunikationen mellem myndigheder og borgere skal være ekstra stabil på grund af den voksende epidemi i det danske samfund.

Men det er stadig ikke afklaret, hvor længe man får brug for at holde løsningen fra E-boks kørende, eller hvad det kommer til at koste statskassen.

»Vi er stadig i dialog med e-Boks, ligesom det endnu ikke er blevet besluttet, hvornår den nye go-live dato kommer til at ligge – og dermed præcis hvor længe driften af den eksisterende løsning skal opretholdes. Vi kan derfor endnu ikke oplyse, hvad det præcis kommer til at koste,« lyder det i et skriftligt svar fra Digitaliseringsstyrelsen til Version2.

Den nye go-live dato for Næste Generation Digital Post vil ifølge styrelsen blive offentliggjort i december måned. Indtil da kommer danskerne fortsat til at skulle tilgå deres digitale post i E-boks.

Læs også: E-boks-direktør fik 10 minutters varsel om udskydelse af Digital Post: »Utroligt irriterende for os«

Sidste gang Næste Generation Digital Post blev udskudt, fordi der skulle laves en ny udbudsrunde, kostede det 43 millioner kroner at forlænge kontrakten med E-boks.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (7)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#7 Tobias Kildetoft

Hele e-Boks løsningen er ejet af e-Boks (firmaet). Staten lejer essentielt set bare retten til at anvende det.

Dette er naturligvis en fejl man begik i det oprindelige udbud, men det betyder ikke at man ikke skal få rettet op på fejlen og få lavet et system som faktisk ejes af staten.

  • 5
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere