Efter to års sagsbehandling har Datatilsynet besluttet at sende en klage fra Forbrugerrådet over Googles sporing af brugerne videre til kollegerne ved det irske datatilsyn.
Det fremgår af et brev, som Datatilsynet har sendt til Forbrugerrådet Tænk.
Dermed kommer Google ikke til at få en bøde i Danmark af samme størrelse som den, det franske datatilsyn udstedte i sidste uge i en lignende sag.
Her blev Google dømt til at betale 50 millioner euro for at overtræde EU's persondataforordning, GDPR.
Bøden skyldes blandt andet, at Google ifølge det franske datatilsyn gør det meget svært at framelde sig tracking af både geo-lokation og webhistorik og at finde frem til formålet med det hele.
På den måde minder den franske sag om Forbrugerrådet Tænks to år gamle klage. Kernepunktet i den var, at Google som udgangspunkt sporede Android-brugerne 24 timer i døgnet.
Fælles klage fra 6 forbrugerorganisationer
Forbrugerrådet har dog ikke haft noget med den franske klage at gøre. Den var indbragt af organisationen None of Your Business med den østrigske internetaktivist Max Schrems i spidsen.
Forbrugerrådet gik i efteråret sammen med seks andre forbrugerorganisationer i Norge og Sverige om en fælles klage. Den klage bliver nu sendt videre til Irland. Det skyldes, at datatilsynene i EU har fået et fælles system.
I første omgang bliver Forbrugerrådets klage lagt sammen med den svenske klage, men i sidste ender »formodes det« ifølge Datatilsynets brev til Forbrugerrådet, at sagen vil blive behandlet af den irske tilsynsmyndighed.
»Dette skyldes, at Google LLC har oplyst, at Google fra slutningen af januar 2019 vil have sin europæiske hovedvirksomhed i Irland,« skriver tilsynet.
Ikke i orden
Datatilsynet beklager, at det har taget to år at nå frem til den beslutning i forhold til den oprindelige klage, som Forbrugerrådet indsendte i marts 2017.
»Det er ikke i orden, og tilsynet må stramme op fremadrettet,« siger Anette Høyrup, seniorjurist i Forbrugerrådet.
Hun vil derimod ikke kritisere, at det danske Datatilsyn ikke selv behandler sagen mod Google.
»Det er fair nok, hvis datatilsynene på tværs af landegrænser finder ud af, at sagen skal behandles i Irland. Men jeg undrer mig over, at nogle datatilsyn alligevel godt vil gå ind i den type sager,« siger hun bl.a. med henvisning til bøden i Frankrig.
Siden Forbrugerrådet klagede første gang, har Google ændret standardindstillinger, så locationssporing ikke længere er slået til som standard på en ny Android-profil. Webtracking er derimod stadig standard.
Forbrugerrådet og de øvrige, nordiske forbrugerorganisationer mener dog, at Google fortsat overtræder GDPR, bl.a. ved at gøre det så vanskeligt at slå sporingen fra.
»Google skriver for eksempel, at vi skal aflevere lokationsdata, fordi vi kan få et personligt kort, over hvor vi har været. Det er jo fint for alle, som gerne vil have det. Men det handler om meget mere, bl.a. 24/7-tracking til brug for annoncering,« konstaterer Anette Høyrup.
Læs brevet her.
