Efter stort datalæk og manglende brugere: I dag lukker Google+

Illustration: google
Det sociale medie fra Google lukker og slukker i denne uge.

Efter omkring otte år i luften bliver Googles sociale medie-projekt, Google+, lagt i graven tirsdag, og konti på platformen bliver slettet.

Det skriver BBC.

Facebook-konkurrenten har igennem årene haft svært ved at lokke brugere ombord på det sociale medie, og efter at platformen blev ramt af at omfattende datalæk sidste år, blev planerne om lukning fremskyndet.

Datalækket blev kendt i offentligheden efter en test af platformen i november. Her blev det opdaget, at app-udviklere i flere dage havde mulighed for at tilgå private informationer på i alt 52,5 millioner brugere.

Før datalækket var det planen, at Google+ skulle lukkes i august 2019, men sikkerhedshændelsen gjorde, at lukningen blev rykket til april 2019.

Derudover har Google har tidligere oplyst, at lukningen også skyldes en »lav brugsrate« samt »udfordringerne ved at vedligeholde et succesfuldt produkt, der møder forventningerne«.

Projektet kan nu findes på listen over virksomhedens fejlslagne projekter, som blandt andet rummer Googles beskedtjeneste Allo og Inbox-tjenesten til Gmail.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Hans Nielsen

Fejlslagne projekter
At kalde alt på listen for "fejlslagne projekter", er sygt.


Nok mere ud fra en bruger eller økonomisk betrakning.

Nogle af projekterne fra google, har måske også været for vilde, for tidelige. Eller forsøg på at mouge sig ind og få en bid af en kage, hvor der ikke var plads.

Glasses f.eks de kommer jo igen, i andre udgaver. Måske ikke fra google, men så MS når teknolgien er bedre, og samfundet og brugeren er klar til det

  • 0
  • 0
Flemming Hansen

Jeg er glad for min Chromecast audio, så jeg vil da ikke betegne den som et fejlslagen projekt. Men den har måske ikke været det store salgs-hit da der er mange alternativer. Jeg kan dog ikke forstå at den står som erstattet af Google home smart speaker - en enhed som jeg ikke umiddelbart vil have inden for dørene. Det er rigeligt at jeg ikke kan sige noget i mit eget hjem uden at konen lytter med :-)

  • 0
  • 0
Henrik Jacobsen

At kalde alt på listen for "fejlslagne projekter", er sygt.


Sygt og sygt.... men ja, det er en liste over døde projekter, ikke fejlslagne do.

Picasa var bestemt ikke fejlslagent. Jeg er helt overbevist om at Google lukkede det fordi de ikke har interesse i at folk kan sidde og fedte med deres billeder på deres egen computer, uden at Google kan se billederne, analysere indholdet, og profilere dig efter det. De skal have alle billederne op i cloud-udgaven (som nu hedder Google Photos). Dem der bruger tjenesten ved hvad jeg taler om; hver gang jeg åbner den har deres Big Machine kigget flere ting ud i motiverne.

  • 3
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere