Efter Snowden-lækage: NSA fyrer 9 ud af 10 systemadministratorer

Det kan ikke gå hurtigt nok med at reducere antallet af systemadministratorer i efterretningstjenesten NSA. 900 fyringer skal forhindre lækager i stil med sagen om Edward Snowden, lyder det fra NSA-chef.

Der er alt for mange personer, som har adgang til strengt fortrolige oplysninger i NSA's it-systemer, fordi de arbejder som systemadministratorer. Derfor vil efterretningstjenesten nu skære drastisk ned for at undgå flere lækager i stil med sagen om Edward Snowden.

»Det, vi nu er i færd med, og det kan ikke gå hurtigt nok, er at reducere antallet af systemadministratorer med cirka 90 procent,« siger chefen for NSA, Keith Alexander, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Edward Snowden arbejdede for et eksternt konsulentfirma, men havde adgang til fortrolige oplysninger i form af blandt andet internt undervisningsmateriale om NSA's overvågningsprogrammer i kraft af sin rolle som systemadministrator.

Der findes cirka 1.000 systemadministratorer, som vedligeholder og administrerer it-systemerne hos NSA, og det er altså blandt dem, efterretningstjenesten nu vil reducere med 90 procent for at undgå en ny Edward Snowden-sag.

Angiveligt var NSA allerede i færd med at automatisere administrationen af flere systemer, allerede inden Edward Snowden besluttede sig for at lække sin viden til pressen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Per Erik Rønne

Strengt taget står der nu heller ikke noget i artiklen om af der skal fyres 900 af de 1000 systemadministratorer. Den 'oplysning' nævnes kun i overskriften.

Mon ikke de 900 systemadministratorer vil fortsætte med at arbejde i NSA, blot med en lidt ændret jobbeskrivelse. Så de ikke længere vil have systemadministrator-adgang til systemerne?

  • 5
  • 0
Jacob Mathiasen

at det rigtige problem for NSA er at de ikke kan skjule deres upassende overvågning af alle. Også sjovt med den bølge af terror trusler der lige kom efter snowden afsløringerne... Lignede at nu skulle der lige laves nogle begrundelser for NSAs aktiviteter. Nogenlunde som de svenske anklager mod Wikileaks stifteren da han gik undslap jordens største krigsforbryder nation.

  • 8
  • 0
Morten Juhl-Johansen Zölde-Fejér

Er der andre end mig, der ser det som indlysende, at NSA er så eksponeret, at man trækker ressourcerne over i et andet ukendt agency? Det skulle ikke undre mig, hvis Homeland Protection Agency eller noget tilsvarende uklart skulle boble op et andet sted udenfor opsyn.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere