Efter sløj placering: Danmark springer til tops i global cybersikkerhedsmåling

Danmark er højdespringer i ny global cybersikkerhedsmåling og kommer ind på en sjetteplads – 30 pladser højere end sidste år.

Efter tidligere at have haft en lunken placering springer Danmark mod toppen i en ny, international cybersikkerhedsmåling foretaget af National Cyber Security Index (NCSI).

Sidste år måtte Danmark tage til takke med en placering som nummer 36 ud af 100 på i cybersikkerhedsmålingen – på niveau med lande som Bulgarien, Uganda og Rumænien.

I den nye måling er Danmark rykket tredive pladser op af sikkerheds-rangstigen og befinder sig på en sjetteplads i den nye måling. Med den placering har Danmark lagt afstand til de andre nordiske lande og befinder sig nu på niveau mellem Frankrig og Tyskland, der indtager henholdsvis femte- og syvendepladsen.

Overrasket over truslen

Det nye resultat kommer efter, at forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) sidste år påpegede, at lovgivningen skulle opdateres, så den stemmer overens med virkeligheden og det reelle trusselsbillede.

»Vi står over for en mega-opgave, som kun kan løses med en mangfoldig hær af aktører,« sagde forsvarsministeren på et sikkerhedsseminar i november. I den forbindelse erkendte han også, at omfanget af it-sikkerhedstruslen mod Danmark havde overrasket ham.

»Jeg har været sådan en person, der tidligere har haft ’1234’ som mit password, men vi skal alle være med til at skærpe sikkerheden. For hvis vores kritiske infrastruktur bliver ramt, så begynder borgerne at tvivle på vores stat og vores demokrati,« forklarede Claus Hjort Frederiksen i november.

Læs også: Forsvarsminister: Danske virksomheder griber hacker-angreb helt forkert an

Styrket indsats

Ifølge Center for Cybersikkerhed (CFCS) skyldes den nye placering i top-ti, at Danmark har strammet op på fronten for cybersikkerhed - blandt andet gennem sidste års forsvarsforlig og den nationale strategi for cyber- og informationssikkerhed.

Derudover er it-sikkerhedsniveauet blev højnet ved implementeringern af EU's direktiv om net- og informationssikkerhed, integreret cybersikkerhed i de nationale beredskabsøvelser og ved at gøre ISO 217001 standarden for informationssikkerhed obligatorisk for statslige myndigheder, lyder det i en pressemeddelelse fra CFCS.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Claus Bobjerg Juul

højnet ved implementeringern af EU's direktiv om net- og informationssikkerhed, integreret cybersikkerhed i de nationale beredskabsøvelser og ved at gøre ISO 217001 standarden for informationssikkerhed obligatorisk for statslige myndigheder, lyder det i en pressemeddelelse fra CFCS.

Sikken en masse sikkerhed vi har fået ved at ledelsen i staten er blevet tvunget ind i it-sikkerhedsopgaven.
ISO 27001 handler kun om at ledelsen inddrages i it-sikkerhedsarbejdet, så ledelsen kan stadig undlade at gøre noget.

Og Nis direktivet er i princippet det samme, et tilsagn om at man vil tage hånd om it-sikkerheden, ikke at man nødvendigvis skal højne it-sikkerheden.

Ikke at forglemme at den nationale strategi for cyber og informationssikkerhed også er en faktor i hvordan Danmark score i opgørelsen.

Sidst men ikke mindst bygger opgørelsen på selvangivelse ikke kontrol, sååå hvor retvisende er opgørelsen mon og kan man sammenligne Danmarks datagrundlag for besvarelsen med fx Spaniens.

Næppe!

  • 12
  • 0
John Foley

Undersøgelsen der henvises til kan ikke sammenlignes med den mere officielle og grundige undersøgelse, der er gennemført i regi af FN, og som placerer Danmark på en 36. plads. Den placering er der mig bekendt ikke ændret på. FN udarbejder hvert andet år en meget videnskabelig og tilbundsgående analyse og sammenlignelig undersøgelse, i modsætning den, der nu præsenteres af det estiske eGovernance Academy. Den foreliggende undersøgelse kan derfor ikke sammenlignes med FN's. Forståeligt nok at CFCS og Claus Hjort Frederiksen gerne vil tage æren for et bedre resultat, men de bør afvente FN's næste officielle rapport, der udgives i løbet af 2019. Så er der mulighed for at sammenligne og afgøre, hvorvidt Danmark er blevet bedre til at beskytte samfundet og dets borger mod de cyberkriminelle.
Foreslår, at Version2 gransker videre i denne sag og undersøger validiteten af de to undersøgelser.
Bemærk, at da FN's rapport placerede Danmark på en pinlig 36. plads hørte vi ikke meget til Forsvarsministeren andet end at han betvivlede værdien og legitimiteten af rapporten. Ja, han nærmest latterliggjorde den. Nu hvor en helt anden og måske mindre seriøs instans placerer Danmark bedre er han og CFCS straks ude og tage æren for den gode placering. Tankevækkende - ikke sandt?

  • 13
  • 0
Claus Bobjerg Juul

Ej altså, nu havde de lige fået pustet propaganda ballonen op, og så kommer du bare og punkterer den :-)

Det er bare sådan jeg er ;-)
Du ved tillid, kontrol, ransagning og tillidsdelen springer vi over når det kommer til statslige myndigheder, der er skal dokumentation på på bordet (kontrol) og hvis der er dokumentation så må der substansrevision til (ransagning)

  • 4
  • 0
Christian Nobel

Øhh, ændrer dette noget rent konkret:

Ifølge Center for Cybersikkerhed (CFCS) skyldes den nye placering i top-ti, at Danmark har strammet op på fronten for cybersikkerhed - blandt andet gennem sidste års forsvarsforlig og den nationale strategi for cyber- og informationssikkerhed.

Altså bare vi smider nogle flere i wargames røddernes kasse, samt udtænker en "strategi", så bliver sikkerheden på magisk vis meget bedre.

Imponerende.

  • 4
  • 1
Finn Christensen

Undersøgelsen der henvises til kan ikke sammenlignes med den mere officielle og grundige undersøgelse, der er gennemført i regi af FN, og som placerer Danmark på en 36. plads. Den placering er der mig bekendt ikke ændret på.

Ej altså, nu havde de lige fået pustet propaganda ballonen op, og så kommer du bare og punkterer den :-)

Vores kære minister har ved at smide mio. og mia. i grams, samt ved at rettet op på de manglende ratificering af udefrakommende (læs 'andres') beslutninger, få't nogle point.

Dvs. helt uden at trække sit våben af læderet har ministeren (måske spindoctor) sør'm.. skam dig.. sendt lidt valgflæsk ud til folket.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize