Efter skandinavisk aflytningsskandale: Telenor i Norge får millionbøde

Illustration: ChiccoDodiFC | Bigstock
Telenor Norge har accepteret afgørelsen, men er ikke enig, lyder det. I Danmark var Telias systemer akkurat lige så sårbare som Telenors i Norge.

Telenor i Norge har netop accepteret en bøde fra den norske telemyndighed Nkom på 1,3 millioner norske kroner, svarende til godt 850.000 danske kroner.

Det sker som en direkte konsekvens af den skandinaviske teleskandale, Version2 afdækkede med norske og svenske kolleger tilbage i december 2019.

Læs også: Skandinavisk skandale: Telia Danmark lader alle lytte med på telefonsvareren

»Det har været muligt at logge uretmæssigt ind og få adgang til Telenor-kunders telefonsvarere. Det er blandt andet blevet misbrugt til at aflytte beskeder,« skriver Nkom i afgørelsen, som Dagens Nyheter har fået indsigt i.

I Danmark var det især Telia, der var sårbar over for den lavpraktiske angrebsmetode.

Læs også: Efter Version2-afsløring: Telia overvejer at indføre bedre sikkerhed på telefonsvarer

Svigtede forbrugerne

Afgørelsen beskriver også, hvordan Telenor Norge har svigtet forbrugerne ved ikke at gøre de nødvendige, tekniske tiltag.

Især fordi selskabet med ganske simple kneb kunne have sikret kunderne bedre, skriver Nkom.

»Sårbarheden var således et resultat af manglende tekniske tiltag som sørger for tilfredsstillende sikkerhedsniveau med hensyn til fortrolighed og integritet for telefonsvareren. Det bemærkes i denne sammenhæng at andre aktører som tilbyder telefonsvarere ikke har den samme sårbarhed som Telenor,« skriver Nkom i afgørelsen.

Uenig i afgørelse

ikke desto mindre er Telenor Norge ikke enig i afgørelsen, skriver Dagens Nyheder:

»Vi er uenige med Nkom i begrundelsen i forelægget, men vi kommer til at acceptere gebyret,« udtaler Telenor Norge, der afviser at accepten bunder i et ønske om at tysse sagen ned.

»Vi har protesteret og er ikke blevet hørt. Derfor føler vim at vi bør lade sagen ligge,«skriver Dagens Nyheder.

Version2 er i gang med at undersøge, hvilke konsekvenser sagen får for Telia i Danmark. Siden Teleområdet reguleres er Erhvervsstyrelsen har Datatilsynet intet at skulle have sagt, selvom der er tale om et persondatalæk.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere