Efter sag om ulovlig behandling af personoplysninger: Erhvervsstyrelsen er i tvivl om lovgivningen

Illustration: Peter Aaquist/Wikimedia
Justitsministeriet bliver nu inddraget i en sag, hvor Erhvervstyrelsen har fået »alvorlig kritik« for at behandle personoplysninger i strid med databeskyttelsesforordningen

Erhvervsstyrelsen søger nu hjælp hos Justitsministeriet i en sag, hvor styrelsen har ulovligt har behandlet og offentliggjort følsomme personoplysninger på et menighedsrådsmedlem i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR).

Det sker, efter at Datatilsynet har udtalt »alvorlig kritik« af Erhvervsstyrelsen for at have registreret et menighedsrådsmedlem som den reelle ejer af menighedsrådets tilhørende kirkekasse i CVR på trods af, at Erhvervsstyrelsen ikke havde lovhjemmel til at lave denne registrering.

Læs også: Datatilsynet: Erhvervsstyrelsen har ulovligt offentliggjort følsomme personoplysninger

Dermed havde Erhvervsstyrelsen registreret og offentliggjort både navn og adresse og følsomme personoplysninger om religiøs overbevisning i strid med databeskyttelsesforordningen, konkluderede Datatilsynet.

Nu har Erhvervsstyrelsen inddraget Justitsministeriet i sagen.

Årsagen er, at styrelsen er kommet i tvivl om, hvordan lovgivningen på området egentlig skal forstås, og hvem der er omfattet af den.

»(Afgørelsen) har givet anledning til tvivl om, hvilke enheder der er omfattet af Justitsministeriets lovgivning, og dermed tvivl om hvilke enheder som skal registrere reelle ejere, har Erhvervsstyrelsen rettet henvendelse til Justitsministeriet med henblik på at få ministeriets stillingtagen hertil,« oplyser Erhvervsstyrelsen i en mail til Version2.

Omfattet eller ej

I sagen havde Erhvervsstyrelsen først vurderet, at der var pligt til at registrere navn, bopæl og cpr-nummer på de såkaldte reelle ejere af kirkekassen i Hornstrup, som ifølge Erhvervsstyrelsen måtte være det tilhørende menighedsråd. Samtidig skulle personerne stå tilknyttet som de reelle ejere af kirkekassen i Det Central Virksomhedsregister med navn og adresse.

Dette skulle gøres, fordi Erhvervsstyrelsen vurderede, at Hornstrup Kirkekasse var omfattet af fondsloven.

Men det var kirkekassen ikke.

Det fandt Erhvervsstyrelsen ud af, da de senere kontaktede Civilstyrelsen for at finde ud af, hvad der egentlig var op og ned i sagen.

Det er altså på baggrund af Civilstyrelsens vurdering, at Datatilsynet i første omgang har udtalt kritik af Erhvervsstyrelsen, og det er nu også den vurdering, der ligger til grund for, at Justitsministeriet bliver inddraget i sagen.

Justitsministeriet oplyser, at de har modtaget henvendelsen, og at man er i gang med at se på sagen.

Et større problem

I den konkrete sag om Hornstrup Kirkekasse har Erhvervsstyrelsen nu slettet oplysningerne om menighedsrådsmedlemmerne i CVR.

»Erhvervsstyrelsen har naturligvis ingen interesse i, at der er registreret reelle ejere for enheder, som ikke er forpligtet ved lov til dette. I den konkrete sag har vi naturligvis slettet personen, efter at Civilstyrelsen har taget stilling til, at den pågældende kirkekasse ikke var omfattet af Justitsministeriets lov om fonde,« skriver Erhvervsstyrelsens presseafdeling i en mail til Version2.

Men problemet kan vise sig at være større end den konkrete sag om Hornstrup Kirkekasse. Ifølge Landsforeningen af Menighedsråd kan den samme ulovlige registrering af både personoplysninger og følsomme personoplysninger have ramt flere tusind af landets menighedsrådsmedlemmer.

Derfor har Datatilsynet også opfordret Erhvervsstyrelsen til at gennemgå lignende registreringer af reelle ejerforhold for andre kirkekasser, som fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister for at vurdere, om der er flere sager, hvor styrelsen har handlet i strid med databeskyttelsesforordningen.

Læs også: Forening: Staten kan have behandlet følsomme persondata på 13.000 menighedsrådsmedlemmer ulovligt

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Hans Nielsen

Har de ikke haft rigtigt mange år til at finde ud af det ?

Selv om man må formode at deres jurister, kan finde ud af lovgivningen, og hvis ikke. At man så har fået ansat de forkerte.

Så ligner det mere et ledelse problem.

Men når også tænker ppå TDC sagen,så noget langt mere basalt og farligt. -
En manglede hensyntager til lovgivning og borgers retigheder i meget langt tid.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Brugerundersøgelse Version2
maximize minimize