Efter problemer med iOS 12 og iOS 13: Apple vil være mere omhyggelig med udviklingen af iOS 14

Firmaet ønsker at lave opt-in-muligheder for problematiske features i udviklingsfasen.

I kølvandet på iOS 12- og iOS 13-opdateringerne fulgte et virvar af klager fra brugere omkring fejl, store som små.

Derfor har Apple planer om at være mere omhyggelige med udviklingen af iOS 14, skriver Arstechnica med henvisning til kilder fra Bloomberg.

Udviklere leverede dagligt tilføjelser af features, der varierede meget i klarhed og kvalitet, hvilket resulterede i testversioner, der var ubrugelige i lange perioder.

Det betød kortere tid til at teste softwaren, hvilket var en central grund til problemerne med IOS 13, skriver Arstechnica.

Ny tilgang

Derfor ændrer Apple deres tilgang til udvikling af software ved at gøre det muligt for test-folkene at opt’e in på ufærdige features gradvist.

Det betyder, at de ikke ender med hele testversioner, der ikke fungerer.

Denne nye tilgang blev dirigeret af Craig Federighi, Apples direktør for softwareudvikling og vil også komme til at gælde firmaets andre styresystemer såsom macOS, watchOS, iPadOS og tvOS.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere