Google arbejder hårdt på at sikre de personlige data, som de indsamler. Det er de især begyndt på efter NSA-afsløringerne om masseovervågningsprogrammer. Det fortæller Googles bestyrelsesformand for Google, Eric Schmidt ifølge ComputerWorld.com.
Nyheden om masseovervågningen har skadet teknologibranchen på mange niveauer, med mange europæere, som nu ikke længere tør overlade amerikanske teknologivirksomheder deres data. Sådan lyder udmeldingerne fra Schmidt fredag på en overvågningskonference på Cato Institute, en libertariansk tænketank.
Han fandt ud af, at den britiske efterretningstjeneste, GCHQ, arbejdede på at opfange trafik mellem Googles datacentre gennem nyhedsartikler, fortalte han publikum. ”Jeg var chokeret,” sagde Schmidt.
Google havde forestillet sig en kompliceret metode til at opfange trafikken, men i stedet blev det gjort så direkte. Det kom ifølge Schmidt som et chok for Google.
Google valgte efter NSA-afsløringerne, at bruge en masse penge på at lukke deres system af, hvilket inkluderede en 2.048-bit kryptering på deres trafik.
»Vi har krypteret vores interne systemer massivt. Det er generelt set at dette niveau af kryptering er ubrydeligt i vores livstid af nogen mennesker på nogen måde. Vi får se om det er sandt,« siger Eric Schmidt.
Han mener derfor, det er sikkert at sige, at Googles services er det sikreste sted at opbevare sine data.
Schmidt fremhævede samtidig også flere features i Googles Chrome-browser, som gør det muligt at browse ”incognito” og deres mulighed for at indstille privatlivspræferencer.
Adspurgt om Googles egen indsamling af data, fortæller Schmidt, at Google samler data for at yde de services, som de gør, og at de har droppet projekter, som er kommet i uoverensstemmelse med privatlivet.