Efter it-sammenbrud på sygehuse: 'CSC leverer ikke det, vi har betalt for'

I ti timer var it-systemerne på sygehuse I Region Sjælland og Region Hovedstaden i går sat ud af spil på grund af et nedbrud hos CSC. 'De leverer ikke den stabilitet, vi har betalt for,' siger frustreret it-direktør.

Endnu et nedbrud hos landets største offentlige it-leverandør, CSC, satte i går flere systemer ud af drift i Region Hovedstaden og Region Sjælland. I en mail til Version2 fortæller en ansat fra Rigshospitalet, at fire systemer i Region Hovedstaden var lukket for tilgang, mens endnu 20 ikke blev opdateret, mens nedbruddet stod på.

Nedbruddet skete lidt efter kl. 5 i morges efter en brand, der forårsagede strømudfald, og da strømmen var genetableret, fungerede systemerne ikke korrekt.

»Det er vores forståelse, at det sker et udfald i Skejby, som ikke bliver bremset, og efterfølgende har CSC svært ved at få serverne op at køre igen,« siger Per Buchwaldt, it-direktør i Region Sjælland Koncern IT.

Læs også: Fejl hos CSC: Hospitaler kunne ikke bruge patientjournaler

Han venter nu en redegørelse fra CSC, som forhåbentlig er klar inden for den næste uge. Per Buchwaldt lægger ikke skjul på, at han er stærkt utilfreds.

»Vi taler om en leverandør, som vi, sammen med Region Hovedstaden, betaler millioner til. Det er ikke første gang, vi har oplevet nedbrud i vores systemer. CSC har hverken leveret den stabilitet, vi ønsker os, eller den stabilitet, vi har betalt for,« siger han.

Nedbruddet var efter alt at dømme af forskellig karakter i de to regioner. Mens medarbejderen fra Rigshospitalet kan berette om lukket tilgang i flere systemer, drejede det sig i Region Sjælland om det centrale system, Opus, som er en pakke af grundlæggende systemer.

Per Buchwaldt understreger, at nødadgangen til systemerne hele tiden har fungeret så man hele tiden har haft adgang til eksisterende data.

Læs også: Nye nedbrud i Skats skandalesystem kan koste staten dyrt

»Men det har været klodset, besværligt, krævet forsinkelser og frustrerede medarbejdere,« siger han.

Der har blandt andet været forsinkelser på udskrivninger af patienter, ligesom det har været svært at få overført data fra praktiserende læger til sygehuse. Så vidt Per Buchwaldt ved, har det dog ikke kostet aflysninger af operationer, kun forsinkelser.

Det er langt fra første gang, der er nedbrud i hospitalerne it-systemer på grund af fejl hos CSC. Så sent som i november sidste år var hospitaler i tre danske regioner ramt af nedbrud. I 2008 var den også gal, da et strømsvigt forårsagde nedbrud hos flere sjællandske hospitaler.

Desuden har Region Hovedstaden været plaget af store problemer med laboratoriesystemet, Labka 2, der også leveres af CSC. Det blev ellers meldt klar i 2006, men i 2010 var der stadig jævnlige nedbrud i systemet.

Det er endnu ikke lykkedes Version2 at få en kommentar fra CSC.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (17)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Maciej Szeliga

Man kan ikke gøre en skid hvis man ikke selv drifter sine ting i sine lokaler på eget jern... og slet ikke hvis:
1. leverandøren er større (primært økonomisk) end man selv er
2. man ikke har lavet en SLA som virkeligt gør ondt på leverandøren (men så koster den derefter)
3. leverandøren er en undersfdeling til en stor global virksomhed som sidder langt væk

Der kan forekomme en del stereotype holdninger i kommentaren, desværre har de fleste driftsselskaber gjort alt hvad de overhovedet kan for at holde mig fast i disse holdninger...

Jens Beltofte Sørensen

I Region Hovedstaden var OPUS også nede, og så vidt jeg har forstået fra en læge på Bispebjerg var backup udgaven af OPUS også nede det meste af dagen. Dvs. ingen adgang til journaler, registrering af medicin, recept på medicin, prøvesvar m.m. Kommer ikke bag på mig at RH er gode til straks, at fortælle hvordan patientsikkerheden ikke var påvirket.....

Claus Nielsen

4 . Man har ikke en realistisk forestilling om hvad man har købt og hvad der er praktisk muligt med den eksisterende infrastruktur (personale, soft- og hardware).

I et virkeligt high availability setup træner man incidents som brand i et datacenter hver uge og systemerne er udviklet med henblik på at de kan overleve. Det er meget kostbart og jeg tvivler på at Regionerne vil betale en bøjet femøre for den funktionalitet specielt da den også koster en masse fleksibilitet. Det nemmeste er at skyde på leverandøren som tilgengæld kræver en høj pris for at blive tilsvinet med jævne mellemrum.

Alex R. Tomkiewicz

Som tidligere ansat i CSC kan jeg kun sige at kunderne ofte ønsker en højere sikkerhed end de betaler for - endsige er villige til at betale for og dermed har været med til at designe ind i systemerne. Som det også kommenteres her. Nogle gange er det lidt nemt at skyde al skylden på CSC og andre leverandører.

Og f.eks. når systemer udvides og ændres over tid så er det oftest svært at få bevilget udetid og mulighed for tests af failover, nødsystemer m.v. Og så er det bare ofte nogle ret komplekse systemer hvor Murphy kan komme på besøg og forårsage ting som "ikke burde være sket".

Jeg kender i øvrigt ikke noget til de omtalte systemer. Det er min egen generelle betragtning om livet på leverandørsiden.

Tejs Evers

Jeg vil gerne påpege at det er Region Sjællands Direktør der udtaler sig om at patientsikkerheden ikke var påvirket.

Udover det bliver der jo netop taget et skridt væk fra det med at der skal leverandører ind over og drifte sundheds systemerne i RegionH og Region Sjælland. Med den nye sundhedsplatform som vil blive driftet lokalt af regionerne.

I forhold til backup hvis tingene skulle gå ned eller et sygehus blev omskåret er netop disse Ø-løsningerne blevet diskuteret

  • Det nederste af dette var ikke kun et svar til dig men i stedet for at dele det op i 2 kommentarer.
Johannes Aagaard

"Sjovt" nok minder dette om historien for trekvart år tid siden, da regeringen i Storbritannien truede med at droppe et forsinket, 100 milliarder kroner dyrt sundheds-it-system, hvor CSC har stået for leverancen af EPJ-delen.

Så tak til V2 for at fastholde fokus her - http://www.version2.dk/artikel/britisk-epj-skandale-til-88-milliarder-fo...

Der må virkelig være et marked her for hyldevare-løsninger, og hvor organisationerne tillige altid vil have en rigtig god anledning til at kigge på deres rutiner, frem for at ville skræddersy meget snævre løsninger, og hvor kravsspecifikationerne som regel ender med at blive en let omfortolkning af de aktuelle behov (for da har man allerede point of no return og er syltet totalt ind i leverandørens præmisser).

Der er således næppe megen tvivl om, at it-direktøren i Region Sjælland Koncern nødvendigvis også må have væsentlige aktier i de her problemer.

Jens Beltofte Sørensen

På intensivafdelingerne står backupsystemerne helt ude i de enkelte afdelinger så vidt jeg har forstået og kan køre uden kontakt med omverdenen.
Hvorfor gør man ikke det i de andre dele af hospitalerne?

Jeg skal ikke kunne sige hvor de backupsystemer, som akutmodtagelsen på Bispebjerg bruger, er placeret. Hørte bare at de det meste af dagen var uden hovedudgaven og backupudgaven af Opus, og at sekretærerne skrev notater i Word ud fra lægernes diktat, for så senere at copy-paste det ind i Opus....

Michael Erichsen

Det er så almindeligt, at hver virksomhed eller institution betragter sine opgaver og forretningsgange som så specielle, at de ikke kan bruge en hyldevare.
Der er ofte flere sider af problemet.
Hvis du har det samme system som konkurrenten, går du måske glip af konkurrencefordele, som specialudvikling kunne skabe.
Hvis du bruger et standardsystem, risikerer du at skulle vente på at tage nye teknologier i brug.
Og endelig er der Conway's law (fra 1968): "...organizations which design systems (in the broad sense used here) are constrained to produce designs which are copies of the communication structures of these organizations."

Johannes Aagaard

Det er en god nuancering, men jeg tænkte mest på det offentlige i forhold til min anbefaling af løsningen med hyldevarer (som jo ofte kan skaleres ganske meget). Og det er jo lige præcis dér, hvor en del af de offentlige IT-projekter kuldsejler, når de søger specialløsninger - ofte uden over hovedet at undersøge markedet forinden. Resultatet er, at det det for kontraktansatte IT-udviklere og IT-projektledere, der servicerer det offentlige, bliver et tag selv bord, hvor de stort set selv udskriver deres løncheck.

Jeg har set meget grelle tilfælde, hvor kravsspecifikationen kun er opfyldt 30 procent og hvor produktet slet ikke er færdigudviklet og er fyldt med fejl, men hvor pengekassen er tom. Og projektet er "afleveret", fordi organisationens ledelse, herunder IT-ledelsen, formentlig havde en god bonus i sigte, hvis de overholdt tidsplanen. Hvorefter man tørrer produktets manglende funktionalitet af på medarbejderne, hvis beklagelser man betegner som brok. Skal der herefter rettes helt åbenlyse fejl, kræver IT-leverandøren/-udviklerne derfor flere penge.

Mads Pedersen

Hørte bare at de det meste af dagen var uden hovedudgaven og backupudgaven af Opus, og at sekretærerne skrev notater i Word ud fra lægernes diktat, for så senere at copy-paste det ind i Opus....

Hvis det skal give mening, gætter jeg på, at CPR-nummer fremgår af dokumentet.
Gad vide om de har en procedure, for at få slettet alle de løse dokumenter igen?

Log ind eller Opret konto for at kommentere