Efter internt oprør: Google dropper udvikling af kunstig intelligens til USA's militær

Illustration: jules.costa / Bigstock
Google fornyer ikke sin kontrakt med det amerikanske forsvarsministerium på det kontroversielle Maven-projekt, når den udløber i 2019.

Når Googles kontrakt med det amerikanske forsvarsministerium udløber i marts 2019, vil Google ikke forsøge at få den fornyet, skriver Gizmodo.

Googles topchef, Diane Green, fortalte om beslutningen til et internt møde i Google fredag. Den bliver taget, fordi den stærkt negative reaktion på kontrakten ifølge Green har været frygtelig for Google.

Blandt andet har flere tusinde ansatte i it-giganten skrevet under på et åbent brev, hvor de opfordrer Google til ikke at deltage i krigsførelse.

Læs også: 3.000 Google-ansatte i oprør over deltagelse i Pentagons AI-baserede droneangreb

Ledere i Google har forsvaret kontrakten med, at den er relativt lille og mest består i at supplere Pentagon med open source-software. Men interne e-mails, Gizmodo har fået adgang til, viser, at ledere i Google betragtede Maven som en gylden mulighed for at få flere lukrative Pentagon-kontrakter.

Skal analysere dronebilleder

Googles arbejde på Maven-projektet består i at udvikle en algoritme, som gennem maskinlæring skal identificere objekter af militær interesse på billeder taget af droner.

Det kan for eksempel være mennesker, bygninger eller køretøjer.

Ifølge Google skal algoritmen ikke vælge mål, men blot markere billeder til manuel gennemgang af mennesker. Google beskriver sit arbejde som kun til ikke-offensiv brug.

USA’s flåde af droner er udstyret med højopløsningskameraer, men det amerikanske militær har ikke kunnet følge med i den strøm af overvågningsbilleder, dronerne har genereret.

Maven er også kendt under navnet Algorithmic Warfare Cross-Functional Team, og det er en del af USA's satsning på det militære potentiale i big data.

Projektets budget blev fordoblet i 2018, og ud over billedanalyse er det planen, at man snart vil begynde at bruge kunstig intelligens til nye områder inden for militære operationer.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Mogens Bluhme

I militære konflikter handler det om at undgå tabstal i prioriteret rækkefølge:

1) Ens egne soldater (ellers kan der opstår rekrutteringsproblemer og opfattelse af lav værdsættelse i befolkningen hos soldaterne)
2) Civilbefolkningen hos modparten
3) Passivisering eller tilfangetagelse af modpartens soldater frem for at dræbe men kun når hensynet til 1) og 2) ikke stritter imod.

Uden jeg har noget empirisk grundlag er det mit indtryk at USA's dronepolitik har en anden prioritering - drab af fjende uden hensyn til civile tabstal.

Der findes nogle som mener at lave tabstal blandt egne soldater vil sænke tærsklen for at bruge militære midler. Til dem vil jeg sige: at ønske ens egne medborgere dræbt grænser til det perverse og - onde!

Droneforskning i militær henseende skal inkludere andet end militærfolk og statsbetalte politologer - f.eks. uafhængige psykologer, antropologer og retsfilosoffer.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize