Efter indbrudsfrygt: Politikere vil rense digital tingbog for fødselsdage

Illustration: REDPIXEL.PL/Bigstock
Indbrudstyve skal ikke kunne bruge tingbogen på nettet til at finde ældres boliger. Det mener DF, Radikale og SF.

Flere partier vil nu se nærmere på, om fødselsdatoer skal fjernes helt og aldeles fra den digitale tingbog på nettet. Det skriver Politiken.

Dansk Folkeparti, SF og Radikale er nemlig bekymrede efter avisens historie om, at indbrudstyve kan misbruge fødselsdatoerne i tingbogen.

Særligt ældre mennesker frygter, at tingbogen gør det lidt for nemt for indbrudstyvene at udpege deres boliger med få klik foran pc'en.

»Det er selvfølgelig noget, vi er nødt til at se på nu. Hvis indbrudstyve kan bruge nettet til at finde ældre, som typisk har værdigenstande liggende, skal det forhindres,« siger retsordfører Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti til Politiken.

I dag kan enhver gå ind og se en boligejers fulde navn, låneforhold og fødselsdato ved blot at indtaste en adresse i den digitale tingbog.

»Ideen med det åbne system er, at boligkøbere skal have lettere ved at få svar på spørgsmål om det hus, de overvejer at investere i. Det var ikke hensigten at gøre det lettere for indbrudstyve at finde ældre menneskers boliger,« siger retsordfører Jeppe Mikkelsen (R) til avisen.

Peter Skaarup vil nu bede justitsminister Morten Bødskov (S) undersøge, om fødselsdatoen helt kan udelades fra den offentlige udgave af tingbogen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Adam Tulinius

»Det er selvfølgelig noget, vi er nødt til at se på nu. Hvis indbrudstyve kan bruge nettet til at finde ældre, som typisk har værdigenstande liggende, skal det forhindres,«

Ja, det er jo kun ældre der har værdigenstande liggende. Fantastisk argument.
Hvis argumentet i stedet havde været at ældre var mere udsatte ved ubevæbnede indbrud havde sagen været en anden.

  • 4
  • 0
Jørgen L. Sørensen

Enig. Og ser vi bort fra Cpr nummeret, har bil bogen samme problem.
Parker ved Bilka (eller lignende) og noter nummerpladen på alle der kommer ud med dyre TV osv.
Så kan du i ro og mag slå adresserne op inden du starter togtet.

Er du sikker på det? Umiddelbart er jeg ikke stødt på nogle steder hvor man kan se hvem der ejer en bil - nu har jeg også kun været inde på SKATs motorregister og bilbogen. Er der andre steder man kan finde de nævnte data om ejer?

  • 0
  • 1
Jørgen L. Sørensen

Problemet er naturligvis at definere "nødvendigt".

Umiddelbart kan jeg ikke se hvorfor fødselsdato, gæld i boliger mv. være frit tilgængelige på nettet.

Som udgangspunkt kan jeg ikke se hvorfor jeg skal kunne slå op hvornår mine naboer er født, og hvor meget deres bolig er belånt.

Gæld mv. kan naturligvis være relevant i forbindelse med kreditvurdering, udlæg for misligholdt gæld osv --- men så burde de kun udleveres til personer der direkte henvender sig (personligt, elektronisk/ID, via advokat osv), således man ikke blot kan sidde og høste en masse data med misbrug for øje.

  • 1
  • 0
Tine Andersen

Er også at man med en vilkårlig adresse ret nemt kan se oplysninger om huse: Hvad de er handlet for (pris) -og hvornår. Det helt udenom tingbogen! OIS gør det uhyre nemt, og man må formode at dyrere ejendomme, nok er dem med designermøbler etc, og tiden kan bruges som et groft overslag på alderen af ejeren....

Mulighederne er der allerede, jeg kan se en del oplysninger på adresser, man skal ikke engang logge ind eller noget.

Så politikerne er igen gået en postgang forsent i byen (burde det hedde mailomgang nu? ;-)) ) med, at der sjuskes med lovgivning og projekter. Hvornår tænker de egentlig sagerne helt igennem og overvejer konsekvenser/worst case scenarier?!

Mange ting er allerede tilgængelige, man behøver ikke at it-haj- bare nysgerrig, og folk er til tider tankeløse (fjæsbog feriebilleder fx!).

Mvh
Tine- a nosey person

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder

Call to action

Flere partier vil nu se nærmere på, om fødselsdatoer skal fjernes helt og aldeles fra den digitale tingbog på nettet. Det skriver Politiken. Dansk Folkeparti, SF og Radikale er nemlig bekymrede efter avisens historie om, at indbrudstyve kan misbruge fødselsdatoerne i tingbogen. Særligt ældre mennesker
frygter, at tingbogen gør det lidt for nemt for indbrudstyvene at udpege deres boliger med få klik foran pc'en. »Det er selvfølgelig noget, vi er nødt til at se på nu. Hvis indbrudstyve kan bruge nettet til at finde ældre, som typisk har værdigenstande liggende, skal det forhindres,« siger retsordfører Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti til Politiken. I dag kan enhver gå ind og se en bol...