Sony har valgt at udsætte deres regnskab for tredje kvartal på grund af hackerangrebet mod Sony Pictures Entertainment. Hackerangrebet fandt sted i november sidste år, og skete i forbindelse med filmen ”The Interview” skulle udgives. Det skriver Reuters.
Sony lider tilsyneladende fortsat under følgevirkningerne af hackerangrebet, som svækkede koncernens netværkssystemer i Hollywoodafdelingen.
Offentliggørelsen af regnskabet skulle have fundet sted 4. februar, og Sony fortæller, at de som planlagt vil holde en pressekonference, hvor de vil komme med en opdatering om det finansielle tredje kvartal.
Men virksomheden fortæller, at de fleste finansielle og regnskabsapplikationer hos Sony Picture Entertainment ikke vil virke før tidligt februar, og at de har spurgt finansielle regulatorer lov til at udvide fristen for at indgive regnskab fra 16. februar til 31. marts.