Efter GDPR: Nyhedssider sætter færre tredjepartscookies inden samtykke

Illustration: Bigstock
Stort set alle nyhedssider i undersøgelse sætter stadig tredjepartscookies inden samtykke efter GDPR. Dog er der samlet tale om færre på hver side.

Inden GDPR trådte i kraft den 25. maj i år, spåede mange, at den nye lovgivning ville få store konsekvenser for virksomheders brug af cookies til at overvåge internetbrugeres adfærd.

Læs også: 'Cookie-problemet' er ikke løst med GDPR: Kampen fortsætter i EU

Resultaterne har dog ikke været så altomsiggribende, som nogen håbede og andre frygtede, hvilket blandt andet skyldes, at ePrivacy-forordningen ikke blev klar til 25. maj, hvor planen ellers var, at den skulle supplere og specificere GDPR på cookie-området.

En ny undersøgelse fra Reuters Institute ved Oxford University viser dog, at selvom langt størstedelen af nyhedssider stadig lægger tredjepartscookies, inden brugeren har givet samtykke, så lægger de nu væsentligt færre.

Færre tredjepartscookies

Forskerne har undersøgt antallet af, typen af og ophavet til de cookies, der blev lagt på over 200 store nyhedssider fra syv EU-lande mellem april 2018 (måneden inden GDPR trådte i kraft) og juli 2018.

Det viser sig, at de britiske, polske, franske, finske, spanske og italienske nyhedssider i juli 2018 samlet lagde 22 procent færre tredjepartscookies inden brugeren havde givet samtykke i forhold til april 2018.

Det tal dækker blandt andet over 27 procent færre cookies til ‘design optimisation’, 9 procent færre til sociale medier og 14 procent færre reklamecookies.

Læs også: Trods GDPR: Dine data er stadig til salg

Samtidig er der enorme forskelle på tværs af de syv lande, som blandt andet synes delvist at hænge sammen med antallet af cookies, som nyhedssiderne i disse lande brugte inden GDPR.

De britiske sider var således de største syndere inden GDPR (hvor de hver lagde over 120 tredjepartscookies i gennemsnit i april), men samtidig også de mest forbedrede i juli med en nedgang på 45 procent til lidt under 70. Den tyske brug af cookies - næstfærrest i april - faldt derimod kun med seks procent.

Slettet gammel kode

Undersøgelsen, som blandt andet danske Rasmus Kleis Nielsen står bag, er foretaget med programmet webXray, der åbner et chrome-vindue ryddet for historik og cookies på en given side, og registrerer alle cookies lagt efter 30 sekunder.

Dermed opfanger programmet kun de cookies, der er lagt inden et eventuelt samtykke. Det vil sige, at en vis del af GDPR-effekten formentlig skyldes, at nogle hjemmesider efter GDPR tilbageholder visse tredjepartscookies indtil brugeren har trykket 'OK' i samtykke-boksen.

En anden mulig forklaring på de færre tredjepartscookies kan ifølge undersøgelsens forfattere være, at nyhedsmedierne i anledning af GDPR har kigget tredjepartstjenesterne igennem og blot slettet gammel kode, som ikke længere tjente noget formål.

Læs også: Se eksemplerne: Absurde og groteske implementeringer af GDPR

Cookies inden samtykke

Stort set alle de undersøgte sider stadig lagde stadig cookies inden samtykke efter GDPR. Antallet af tredjeparter, der verserede på hver side i juli var ligeledes forblevet omtrent det samme.

Der var »ingen ændring i den overordnede procentdel af nyhedssider, som indeholder en eller anden form for tredjepartsindhold (99%) eller tredjepartscookies (98%),« skriver undersøgelsens forfattere.

Læs også: Danske Medier om ePrivacy: Ansvarsfuldhed har erstattet paroler

Kigger man specifikt på sider, der lægger tredjepartscookies, som benyttes til markedsføring, er andelen kun faldet med to procentpoint og ligger stadig omkring 90 procent.

Det strider ellers mod det gældende ePrivacy-direktiv, der i Danmark er blevet implementeret med Cookie-bekendtgørelsen. Det gjaldt dog både før og efter GDPR, og er blandt andet i Danmark, som i resten af EU, blevet håndhævet med så løse hænder, at først den massivt forsinkede ePrivacy-forordning, forventes at gøre op med den udbredte praksis.

Google's føring er ikke skrumpet

Udover antallet og typen af tredjepartscookies på nyhedssiderne, har forskerne også kigget på tredjeparterne selv. Ikke overraskende hedder den altdominerende stadig Google, som blandt andet står bag tjenesterne AdSense (på 72 procent af siderne i juli), Analytics (på 86 procent af siderne i juli) og DoubleClick (på 87 procent af siderne i juli.)

Industrigiganten har ikke tabt meget terræn efter GDPR. De er gået fra at være tilstede på 97 procent af siderne til 96 procent. Dog er brugen af AdSense gået ned med hele syv procentpoint.

Læs også: Facebook og Google stadig på kant med GDPR

Den næststørste tredjepart, Facebook, er nede med fem procentpoint, mens den tredjestørste tredjepart, Amazon, er nede med to.

Resten af toppen toppen har dog lidt i højere grad, skriver undersøgelsens forfattere.

»De fleste af de andre virksomheder med størst tilstedeværelse i april har set betydelige fald siden GDPR, i mange tilfælde med over ti procentpoint.«

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (31)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Martin Storgaard Dieu

Hvis man fx går ind på b.dk, så kommer der en fin popup med overskriften "Ansvarlig brug af dine data". Nede i højre hjørne er der et lille link som hedder "Indstillinger". Her ser man en liste over cookies man kan fravælge - der er altså valgt på forhånd:

  • Nødvendig (49)
  • Præferencer (10)
  • Statistik (92)
  • Marketing (265)
  • Uklassificeret (154)

Så hvis man altså bare trykker på "OK", så siger man automatisk ja tak til at få sat alle 570 cookies fra Berlingske, med mindre man selv går ind og siger pænt nej tak til alle (undtagen de "Nødvendige" og "Uklassificeret", som man ikke kan fravælge).

Det samme gælder for en række andre aviser.

Er dette i orden/complient at man checker alt af som default og "skjuler" "indstillingerne" i et lille link i højre hjørne?

Ros skal der også være plads til: De har kun sat 1 cookie før jeg vælger noget som hedder "CookieConsent".

  • 5
  • 0
Christian Schmidt

Er dette i orden/complient at man checker alt af som default og "skjuler" "indstillingerne" i et lille link i højre hjørne?


Det er det mig bekendt ikke. Men hvad kan man stille op?

Jeg vil dog alligevel rose Berlingskes indsats på området. Hvis du fjerner alle flueben i popup'en og trykker OK, så bliver der faktisk kun sat en håndfuld cookies, heraf ingen tredjepartscookies.

Prøv at gøre samme øvelse på politiken.dk. Selv når du har fravalgt samtykke på alle områder, bliver der sat over 30 cookies, heraf en del tredjepartscookies bl.a. hos Google og Facebook.

Lovligt? Ja, det mener JP/Politikens Hus selv, at det er. De har ikke behov for at bede om samtykke, siger de, fordi deres brug af cookies til bl.a. personalisering af annoncer falder inden for GDPR's bestemmelse om “legitim interesse”. Dog har de kvitteret for mit feedback om, at det er misvisende at skrive “Hvis du ikke ønsker, at vores samarbejdspartnere placerer cookies kan du slå det fra nedenfor”. Men det står der endnu.

Disclaimer: Jeg arbejdede hos Berlingske Media i årene 2010-2013, men jeg har ikke noget at gøre med dem længere.

  • 5
  • 0
Bjørn Damborg Froberg

Det med samtykke er besværligt. Jeg har tillagt mig denne tilgang:

Er der en samtykke boks hvor jeg kan gå ind og fravælge cookies, så anvender jeg den og browser siden som normalt. (I.E. fravælger alt tredjeparts som beskrevet af Martin.)
Er der bare en boks - som i øvrigt obfuskerer/blokerer for sidens indhold - hvor der står "Ved at trykke her accepterer du et ukendt antal cookies og vi må nappe din førstefødte" - så vælger jeg i stedet at adblocke overlayet og læse artiklen, før jeg smutter igen. Nægter at acceptere noget jeg ikke ved hvad dækker over.
De sider hvor der blot står en cookie-erklæring og at man skal trykke OK for at acceptere, men hvor den ellers ikke blokerer for indholdet, da ignorerer jeg den generelt.

Det virker for mig. :-)

Nu er jeg ingenlunde web-ekspert, men kan forestille mig at det er nødvendigt at sætte visse cookies bare for at sikre basal funktionalitet - så det er næppe muligt at undgå alle cookies, samtykke eller ej. Synes berlingskes implementering er fair nok - det må være op til den enkelte at åbne øjnene, synes ikke indstillinger linket er forsøgt skjult.

  • 3
  • 0
Bjarne Nielsen

Nu er jeg ingenlunde web-ekspert, men kan forestille mig at det er nødvendigt at sætte visse cookies bare for at sikre basal funktionalitet ...

Som jeg husker det (og det er med de sædvanlige forbehold), så er det, som er nødvendigt for at udføre det, som brugeren kommer for, undtaget af "cookie-direktivet". Så din "basale funktionalitet" er allerede sikret.

Men det er ikke nok, at sidens ejer synes at det nødvendigt for ham, det skal også være nødvendigt for brugeren - og "nødvendigt" er ikke fuldkommen gummi, der er givetvist grænser for hvor mange åer man kan vælge gå over, for at hente vand til brugeren.

GDPR har også en mening, men ikke om cookies som sådan, først når det begynder at blive personligt, så at sige.

...siger lægmanden.

  • 2
  • 0
Mads T. Jensen

uanset hvor meget vi alle hader cookies, så betyder cookies for medierne, at de kan sælge din data videre via DMP, det betyder bedre annoncer, dvs. flere penge - det betyder at i kan læse nyhederne "gratis".

Fravælger i reklamer, cookietracking og en helt masse andet, så må i betale for indholdet på en anden måde. Og det næste i betaler for er, at ingen ved om artikler er betalt, sponsoreret eller faktisk rigtigt indhold.

Se bare version2; det hele blandes jo sammen i én stor pærevælling, det er ofte svært at skelne redaktionelt indhold fra sponsoreret link-juice.

Det er der vi kommer hen. Det er den virkeligheden der er på den anden side af GDPR og Display Ads. En hel masse uigennemskueligt l*rt.. om vi vil det eller ej.

Alternativet er at spendere læsernes penge på at betale aviserne.. held og lykke med det :)

  • 3
  • 6
Christian Nobel

Som jeg husker det (og det er med de sædvanlige forbehold), så er det, som er nødvendigt for at udføre det, som brugeren kommer for, undtaget af "cookie-direktivet". Så din "basale funktionalitet" er allerede sikret.

Normalt bruger man session cookies for at holde styr på oplysninger fra en webside til en anden - eksempelvis for at holde styr på at man har en indkøbskurv, eller overføre andre valg når man navigerer frem og tilbage.

Det er rent funktionelle cookies for at råde bod på, at det at programmere en aktiv side stort set svarer til at prøve at programmere en elastik - det kan dog gøres på andre måder, så jeg selv bruger ingen cookies overhovedet på de sider (webprogrammer) jeg laver.

Det er helt legitimt at bruge session cookies, men de skal selvfølgelig slettes når sessionen udløber, hvilket dog er ret svært at honorere, hvorfor de i det mindste bør have meget kort levetid.

  • 2
  • 0
Christian Nobel

uanset hvor meget vi alle hader cookies, så betyder cookies for medierne, at de kan sælge din data videre via DMP, det betyder bedre annoncer, dvs. flere penge - det betyder at i kan læse nyhederne "gratis".

Så simpelt kan du ikke stille det op.

Det kan sagtens lade sig gøre at lave annoncering etisk korrekt, og i øvrigt også sådan at det er en del af siden, og dermed ikke blokerbart.

Problemet (hvis man kan kalde det det) er så at disse annoncer ikke kan følge folk, og dermed snage i deres gøren og laden - men tænk sådan er det jo også i papirudgaven af en avis, og det har faktisk fungeret i århundreder!

  • 6
  • 0
Bjørn Damborg Froberg

Som jeg skrev til JyllandsPosten engang, så vil de fleste adblockere ikke reagere på reklamer der er hosted på domænet man besøger. Jeg har ikke set nogen der gør det, i hvert fald.
I.E. hvis man som avis solgte specifikke reklameblokke til kunder ville man kunne undgå langt de fleste blokeringer.
Jeg har ikke noget imod at et medie reklamere, jeg tillader det endda fra tid til anden, jeg har blot noget imod det når reklamerne indeholder adfærds-sporing, decideret skadeligt indhold, eller gør sidens indlæsningstid 6 gange langsommere.
Der hvor det er decideret skadeligt for mit privatliv eller for sidens funktionalitet, der blokerer jeg. Ellers er jeg indforstået med at fjerne adblocker, hvor det er rimeligt.

  • 7
  • 0
Hans Nielsen

Er dette i orden/complient at man checker alt af som default og "skjuler" "indstillingerne" i et lille link i højre hjørne?


Men også sikkert derfor flere og flere vælger at beskytte sig med web kondomer som Privacy Badger og uBlock Origin samt kun kørsel af flash hvis det godkendes manuelt.
Hvis man gider at pil rode rage, så opdager domænet det slet ikke.

Så vi er nok snart tættere på 50% og kommer på et tids nok også over det, end de 33% man mener beskytter sig på den ene eller anden måde.

  • 1
  • 0
Claus Andersen

Helt så simpelt er det nu ikke vil jeg mene. Moderne teknologier giver nye muligheder. Marketingsafdelingerne er i visse tilfælde gået amok med dem. Prøv at tale etik med en der sidder i en markedsføringsfunktion. I min egen lille empiri så er de fleste klar til hvad som helst blot det understøtter deres arbejde.

Jeg betaler pt. for Ingeniøren for at støtte Version2. Regnestykket gik op, da Ingeniøren også har en værdi for mig. De overgår nu til "plus" artikler. Men for at kunne læse dem skal man have en konto hvor man accepterer følgende:

"Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere."

Det er en klokkeklar vej rundt om markedsføringslovens §6 om opsøgende salg. Deres svar i ramme alvor var "Vi gør det for at forbedre vores tilbud til dig". New-speak af den skuffe får mig blot til at løbe skrigende væk.

På Berlingske forsøger de det samme. De er så både værre og bedre. Værre, da de ved sign-up får det til at se ud som om, at man skal acceptere det for at komme videre. Men bedre, da man kan lukke vinduet, og man så senere på "min side" kan se at man har fravalgt opsøgende salg.

Hos Politiken har de på sober vis delt accept af vilkår og markedsføring op i 2 særskilte valg. De mener dog at "E-Avis" skal være en del af alle abonnementer og har dermed prissat sig selv ud.

Alle de store medier har haft en utrolig gammeldags tilgang til deres forretning. Kerneområdet at formidle nyheder og baggrund ender så lidt med at tage bagsædet. Kunne de nu nøjes med at sælge det jeg som forbruger gerne vil have - uden konstant at skulle mer- eller opsælges. Så kunne de måske kigge videre på hvordan de formidler de "rigtige" artikler videre i "netudgaven", så vi kan slippe for de PDF agtige e-Aviser. På samme måde som med den offentlige digitalisering, så glemmer de at gøre det mere attraktivt end det bestående.

Lad blot gratisterne betale for det i reklamer og tracking. Men vær ærlige omkring det, og giv os andre et artigt produkt vi kan betale for. Gerne som hos Information hvor man helt kan slippe for støjen med annoncer.

For selvfølgeligt skal der betales for det.

  • 9
  • 0
Mads T. Jensen

-4 kommentarer, fordi man ikke vil høre om sit eget hykleri. Jeg er halv-imponeret.

Jo det er så simpelt. "Etik forsvarlige reklamer" giver mindre. Dermed skal der være flere af dem, for at holde maskinen kørende. Og der er ingen af jer der, om det så galt jeres liv, ville slippe speederen på anti-adblockeren. "Ej jeg giver lige sitet en chance" findes simpelthen ikke som muligt udfald blandt den almindelige adblocker-bruger.

Version2 og dermed Ingeniøren har LIGE været i pressen og sige at de -kun kun- kører rundt på grund af mediestøtten. Gæt selv om de kan miste indtægten fra at sælge links ? Gæt en gang.

Kernen i problemet her er ikke at medierne ikke følger med. Det er -deres eget problem-. Problemet her er at brugerne, dvs. også jer, vil have hele skidtet gratis, fordi i allerede nu er flasket op med at internettet er noget man forbruger og kan få gratis.

At man finder en eller to brugere der betaler for ingeniøren (igennem akassen?) udgører en forsvindende lille andel af den samlede mængde brugere.

Asocial opførsel og mig-mig-kultur på nettet gør, at affiliate, linksalg og advertorials bliver det næste sorte for alle medier; det samme gælder version2. Ingen reklamer, ingen tracking => det betyder bare du betaler for noget andet, som du ikke ved du gør. Affiliate, linksalg, advertorials, det er altsammen kontekstuel forgiftning, som har taget rigtig meget fat efter cookielive og adblockere har gjort det umuligt at tjene penge på den måde medierne HAR VALGT at tjene penge.

.. og her kommer humlen; ja, det er vildt gammeldags at bruge reklamer. Men det er mediernes valg. En købmand der kun tager kontanter, mens du vil betale med Mastercard - kan du bare tage hans varer gratis? Åbenbart.

  • 2
  • 6
Jesper Nielsen

Det er en klokkeklar vej rundt om markedsføringslovens §6 om opsøgende salg

Og den går heller ikke set med GDPR-briller. Et samtykke skal gives frit, og det er ikke frit, hvis abonnement gøres betinget af, at man samtykker.

Artikel 7, stk. 4

Ved vurdering af, om samtykke er givet frit, tages der størst muligt hensyn til, bl.a. om opfyldelse af en kontrakt, herunder om en tjenesteydelse, er gjort betinget af samtykke til behandling af personoplysninger, som ikke er nødvendig for opfyldelse af denne kontrakt.

Og forøvrigt forordningens betragtning nr. 43

Med henblik på at sikre, at der frivilligt er givet samtykke, bør samtykke ikke udgøre et gyldigt retsgrundlag for behandling af personoplysninger i et specifikt tilfælde, hvis der er en klar skævhed mellem den registrerede og den dataansvarlige, navnlig hvis den dataansvarlige er en offentlig myndighed, og det derfor er usandsynligt, at samtykket er givet frivilligt under hensyntagen til alle de omstændigheder, der kendetegner den specifikke situation. Samtykke formodes ikke at være givet frivilligt, hvis det ikke er muligt at give særskilt samtykke til forskellige behandlingsaktiviteter vedrørende personoplysninger, selv om det er hensigtsmæssigt i det enkelte tilfælde, eller hvis opfyldelsen af en kontrakt, herunder ydelsen af en tjeneste, gøres afhængig af samtykke, selv om et sådant samtykke ikke er nødvendigt for dennes opfyldelse. [min fremhævning]

  • 8
  • 1
Mads T. Jensen

Det kan sagtens lade sig gøre at lave annoncering etisk korrekt, og i øvrigt også sådan at det er en del af siden, og dermed ikke blokerbart.

Problemet (hvis man kan kalde det det) er så at disse annoncer ikke kan følge folk, og dermed snage i deres gøren og laden

Nej. Det er ikke problemet. Problemet er at du beskriver reklamer på nettet som de så ud i midt-90erne. Ingen mulighed for at se hvad det er man køber som annoncør. Adservere findes af en årsag; så det er mere eller mindre, fuld transparens mellem det inventory der udbydes og det placements der faktisk er solgt.

Derudover kræver reklamer "på egen server" arbejde fra en faktisk salgsafdeling. Held og lykke med at opbygge sådan en på hver en lille side på nettet.

Adservere og Børser er lavet for at alle kan sælge til alt, der vil sælges til. Så selv den lille mand, kan få reklamekroner. Det handler ikke om tracking; det er en bieffekt af det.

  • 2
  • 6
Hans Nielsen

det er meget simpelt...


Formoder det det er DIT levebrød der rammes, beklager dit indlæg lyder lyder lidt som brødnid, over det vi andre kalder retten til et privatliv.

Men du har helt ret. Det kan være vi skal sige farvel til en massemedier, også Journalister. der arbejder heltids et sted. Men så jo før jo bedre.

Det er jo først når markeret HELT bliver disrupted, at der sker noget radikal der kan ændre tingen. Som det er nu er det ikke optimal for medier og bruger.

De eneste rigtigt vinder er Google/Facebook, hvis de så betalte skat I Danmark og med samme procent, end de 50,- kr per tjente million de betaler i dag, så gled det nok lidt nemmere ned.
En del af den skat som google betalte, kunne man som stat så kanaliseret over til mediestøtte hvis man ønsket det.

Men det er helt sikkert en fremtidigt permanent varig løsning, har ikke samme spiller på banen som i dag. Især ikke når der er redaktører/redaktioner som meget gerne vil modtage offentlig støtte, men ikke vil oplyse hvor meget de tjener. Sådan noget koster på troværdigheden, også på den "offentlig støtte", fra vælgeren, som jo i sidste ende skal godkende de politikere som laver medieloven. - Ved ikke har V2 redaktion oplyst deres Løn. Som også for en stor del af ikke Dansk indhold. går til masking oversatte artikler og indhold fra deres Norske "brother"

Musikbranchen fandt næsten ud af det, da de blødte for alvor. Og en del af TV/Film branchen også på vej, Netflix kan jo om ikke andet jo lave deres indhold selv. At det så også koster de fleste biograferne livet, er jo bare en udvikling vi har siden 1960'erne, da der kom TV og siden flere og flere muligheder for afspilning hjemme.

Så jeg tror bare at medier skal lære at de er under disruptionen i et global markedt. Og kun dem/de som finder den hellige gral vil overleve på sigt. At reklamebranchen også sukker efter "angreb" fra EU, og mange der, også kan risikere at dø er bare "sådan er det jo". Som vores EU kvinde udtaler det.

At google er et af verdens største selskaber nu, betyder ikke at de er det om 10 år, de er kun et klik væk.

PS- Hvis man ser på film og musikbranchen, så kan man åbenbart god leve af også at forære tingene væk, og der findes også købere til bedre produkter. Vil påstå at Piratkopiering stort set er død i dag.

Men selv om det er markeds hemmelighed. Så kunne det være godt for debatten at oplyse hvad feks v2 tjener både privat (måske redaktion under et). men også på reklamer og henholdsvis sponsorer. En sådan offentliggørelse, kunne jo også gøre debatten mere "rigtigt". I sverige som også er et Demokrati, har de ingen problem i at offentliggøre hvad naboen tjener.

  • 5
  • 0
Martin Storgaard Dieu

her kommer humlen; ja, det er vildt gammeldags at bruge reklamer. Men det er mediernes valg. En købmand der kun tager kontanter, mens du vil betale med Mastercard - kan du bare tage hans varer gratis? Åbenbart.

Næh. Jeg vil gå til en anden købmand som udbyder de samme varer, men hvor jeg kan betale som jeg har lyst. Er der ikke en sådan, så må man enten undvære eller indfinde sig med udbuddet.

Og det er jo ikke fordi det ikke er teknologisk umuligt at holde "os" adblockere ude. Men man vælger at give gratis indhold alligevel. Nogle giver en lille smagsprøve. Personligt synes jeg at reklamerne på v2 er fine, så derfor er de whitelisted hos mig (så længe der ikke kommer pop-ups som der en gang gjorde)

  • 4
  • 0
Bjørn Damborg Froberg

@Jesper Nielsen - helt rigtigt forstået, tak.

@Mads T. Jensen - kan ikke se det kræver den store reklameafdeling at lave nogen annoncekategorier som kunder kan byde ind på. Det er selvfølgelig nemmere at slippe tøjlerne og lade tredjepart styre både koden og indholdet, men så risikerer man at der kommer uhensigtsmæssige reklamer, at de generer ens brugere eller i værste fald at tredjepart sporer brugernes adfærd.
Var jeg indholdsleverandør ville jeg nok være mere tilbøjelig på at satse på enten mikrobetalinger eller et fast, meget lavt beløb, i abonnement og dermed satse på ren volumen, eller gå sammen med andre aviser og lave et fælles dagsblads-abonnement.

Det virker som om de fleste aviser stadig forsøger at finansiere det trykte blad gennem salg af online-abonnementer - og det er godt nok de færreste der efterhånden vil betale flere hundrede kroner månedligt for en avis. Trykt eller digital. Se eksempelvis Jyllands Posten som kræver kr. 259,- alene for at læse netavisen. (http://abonnement.jyllands-posten.dk/koeb-abonnement/privat.aspx)
Hvis man sammenholder dét med f.eks. et Netflix abonnement begynder det at virke en anelse skævredet, set med mine øjne.

Må hellere lige indskyde, at jeg sagtens kan se problemerne for journalist-standen i det hele taget og for at kvaliteten af det materiale der produceres vil blive reduceret indtil man finder frem til en gangbar forretningsmodel - og at jeg bestemt ikke er begejstret for udviklingen.

I forhold til dine små-aggressive påstande om at man forventer at få tingene gratis, så er intet fjernere fra sandheden. Jeg tror nærmere det er et spørgsmål om at der er et større udbud end nogensinde før, uafhængige netaviser såvel som de gamle kendere og nu også udenlandske medier, som man har fået en helt ny adgang til. Lige som med musik, film og fjernsynsunderholdning er udbuddet eksploderet tilsyneladende uden nogen grænse i sigte. Hvert menneske har kun x midler at bruge på "underholdning" hver måned og dermed vil der være tilvalg og fravalg.
Det er urealistisk at tænke at alle der læser en artikel på jyllands-posten i ny og næ vil betale de 259 kroner såfremt de indfører en betalings-mur. Jeg tænker det er mere sandsynligt, at de helt må dreje nøglen om. Personligt har jeg ikke noget imod at smide nogen kroner til en licens, til at støtte noget "gratis software" eller lign - men gevinsten skal også være der før jeg gør det. Ligeledes kunne JP sagtens sælge "premium" artikler til mig for et par kroner stykket, men det ville alt andet lige gøre at jeg stillede større krav til artiklens længde, faglige niveau og at man ville skulle have adgang til markant mere af teksten for at se om man ville betale for resten. Jeg forsøger aldrig at omgå en "premium" blokering.
Heh, det minder mig faktisk lidt om debatten omkring piratkopiering, hvor mange nævner at en piratkopi ikke nødvendigvis er lig med et tabt salg. Principielt er det jo det samme.

I øvrigt nægter jeg at tro at adblockere havde et marked, hvis hjemmesider helt generelt forstod at reklamere på en fornuftig måde og ikke ty til flash-bannere og indlæsning af indhold fra 1000 kilder som både rykker rundt på hele skærmbilledet mens du forsøger at læse en artikel fordi de indlæser så langsomt - og i visse tilfælde kan være ødelæggende for oplevelsen med lyd, distraherende animation o.lign.

  • 5
  • 0
Christian W. Moesgaard

Og Google i gamle dage.

Remember "Don't be evil"? Remember text ads with no cookies or flashy or annoying Flash?

Pepperidge Farm remembers.

Og det firma blev koloenormt på baggrund af netop disse cookiefri reklamer, så kan folk ikke lade være med at forsøge at fortælle mig, at det er umuligt at finansiere hjemmesider uden cookies? Tak.

  • 4
  • 0
Christian W. Moesgaard

.. og her kommer humlen; ja, det er vildt gammeldags at bruge reklamer. Men det er mediernes valg. En købmand der kun tager kontanter, mens du vil betale med Mastercard - kan du bare tage hans varer gratis? Åbenbart.


Ej, nu stopper vi med de dårlige sammenligninger.

Forskellen er jo netop, at i forretningen siger han "du har et valg, du kan enten betale med kontanter eller gå igen uden" - på nettet er cookies mere som "Hej, velkommen til butikken. Alt er gratis, jaaa!" hvorefter de kommer 3 år senere og siger "Kan du huske da du trådte ind i vores butik? Ja, i vores licenskrav stod der faktisk, at det giver os adgang til dit køleskab. Mums!"

Og når politikerne så opdager det, og beder om at plastre en advarsel op, så gør butikskæden det inde i selve butikken, men ikke ved at sige hvad de rent faktisk gør - i stedet bare ved at sige "Velkommen, du står nu herinde så du har allerede accepteret vores vilkår, som du kan læse her" hvorefter de smider 200 siders A4 papir med skriftstørrelse 8 printet på en blækprinter der er ved at løbe tør.

Og når politikerne så siger "Ej, nu kan det være nok!" så skal vi rende og høre på folk som dig, som beklager sig over, at de ikke kan tilbyde gratis produkter uden at komme i folks køleskabe uden at spørge først, og hvor er det dog uretfærdigt, altså.

Og så må vi jo betale! Ja, det vil vi gerne, men ved du hvad vi ikke vil? Give vores kreditkortoplysninger til de 150 forskellige sider vi bruger ofte, hvoraf 90% ikke har styr på sikkerheden og jævnligt får indbrud, hvor de stjæler al vores information og vi ender med identitetstyverier på hele linjen.

Patreon har allerede løst en del af balladen, og jeg tror der er rigtig meget grobund på noget lignende til medier.

  • 7
  • 0
Mads T. Jensen

Selv en kommentar hvor man forklarer hvordan reklamesystemet fungerer, bliver downvoted, fordi man ikke køber ind på jeres selvbedrageriske verden om at i har ret til at kræve at se hjemmesiders indhold uden at få reklamer og cookies.

det var da ufatteligt, man skulle tro det her var facebook, så barnlig en opførsel.

Og nej, det rammer ikke mig på brødet - jeg formår bare at sætte mig over min egen interesse og se det større spil. I ved, som rigtige IT mennesker burde kunne...

  • 1
  • 8
Bjørn Damborg Froberg

@Mads: Jeg synes du skyder alle ret meget i skoene. Der er da vidst ingen der har sagt, at man ikke kan forstå der skal være reklamer, mere at metoderne der ofte anvendes er uacceptable.

At det er "sådan man gør" - er jo ikke nødvendigvis en grund til at man skal vedblive med at gøre det. "Jamen, sådan plejer vi jo at gøre." er bare ikke et argument i min verden.

Er der nogen der opfører sig barnligt og ikke formår at holde en sober debat-tone, så er det nok mere dig selv.

  • 9
  • 0
Mads T. Jensen

klart, f.eks. bliver jeg skudt skoene at jeg har noget i klemme mht. reklamer. sket ikke at skyde mig noget i skoene.

Jeg ved ikke om det her er et IT forum for professionelle eller om det er et forum for en minecraft server, men det er vildt så barnlig en tilgang man tager til selvrefleksion.

Det her handler om at brugeren ikke kan bestemme hvordan medierne skal sælge deres varer. Hvis de bruger cookies og reklamer, så hold dig væk. Det er super simpelt. Og ja, at bruge adblocker er at sammenligne med at stjæle. det er meget simpelt.

  • 0
  • 7
Christian W. Moesgaard

Hvis de bruger cookies og reklamer, så hold dig væk. Det er super simpelt.

Det er det jo netop ikke, for problemet er jo, at de netop sætter cookies FØR de har spurgt dig, om de må, og at de ikke forklarer tydeligt, at de sætter cookies, og hvad de bruges til.

Problemet er netop, at vi IKKE bliver stillet et valg, før det allerede er for sent, og at vi IKKE har den nødvendige transparens til at foretage et fornuftigt valg, selv hvis vi gjorde, og det kan simpelthen ikke lade sig gøre at fortælle dig det.

  • 7
  • 0
Hans Nielsen

Og nej, det rammer ikke mig på brødet - jeg formår bare at sætte mig over min egen interesse og se det større spil. I ved, som rigtige IT mennesker burde kunne...


Så burde du også kunne ser længer end bare til medie og reklame sælgers interesser.
Se sådan lidt længer som menneskerettigheder og retten til et privatliv.

Som IT så burde du også vide, at teknisk set så kunne Google, Facebook og andre fravælge at overvåge os fra i morgen.
Men da de har været grådigt, og har manglet etik, så er det gået fra en teknisk løsning til en politisk.

Derfor virker omtale om teknik og muligheder i en politisk debat, som et indspark fra Industrien. Hvor alt det som kommer frem, er hvorfor man ikke kan det.

En gang var der heller ikke muligt at bruge benzin uden bly.
Eller det vil være meget teknisk vanskeligt at løse, meget dyrt for alle, og det er ikke politisk vilje til at løse det !

  • 1
  • 1
Hans Nielsen

Og ja, at bruge adblocker er at sammenligne med at stjæle. det er meget simpelt.


Nej det en helt lovligt selvforsvar metode, godkendt mange gange af flere domme i EU.

Det er nok sådanne falske postulater, og meninger der er grunden til at du får thumbs down.
Det lyder lidt som hyklerne i Rettighedsalliancen.
Deres form for "opsøgende" arbejde er dog nu heldigvis erklæret ulovligt. Som ved en dom , ved en domstol.

  • 5
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize