Efter første slag: Foreningen mod Ulovlig Logning 0-1 Justitsministeriet

Illustration: Justitsministeriet
Østre Landsret har efterkommet Justitsministeriets ønske om at udskyde retssagen om ulovlig logning og vente på endnu en EU-dom. Nu går Foreningen mod Ulovlig Logning til Højesteret.

Foreningen mod Ulovlig Logning, der har samlet penge ind til at lægge sag an mod Justitsministeriet, har tabt det første slag i Østre Landsret.

Landsretsdommerne har nemlig givet Kammeradvokaten, der arbejder for ministeriet, medhold i, at sagen skal udskydes, foreløbig frem til 1. september. Det skyldes, at Østre Landsret vil afvente udfaldet af en sag ved EU-Domstolen, som den belgiske forfatningsdomstol har bedt om en afgørelse i.

Østre Landsret skriver i sin kendelse om udsættelsen, at udfaldet af den belgiske sag »må antages af have betydning for afgørelsen i den foreliggende sag«. Derfor finder landsretten det »påkrævet at udsætte behandlingen for at afvente EU-Domstolens afgørelse«.

Den danske stat går ind i sagen for at støtte den belgiske stat og mener, at sagen for EU-Domstolen kan have betydning for sagsanlægget herhjemme.

Læs også: Danmark prøver igen at bevare masse-logning: Vil have ny EU-dom

Det afviser Foreningen mod Ulovlig Logning, som anlagde den danske sag med udgangspunkt i en anden dom fra netop EU-Domstolen.

Læs også: Justitsminister vil bremse retssag om masselogning: Vi skal vente på ny EU-dom

For godt to år siden fastslog EU-dommerne nemlig, at den logning, som svensk lovgivning krævede, at teleselskabet Tele2 udførte, var i strid med EU-chartret, simpelthen fordi det ikke garanterede menneskeretten til privatliv. Derefter ophørte logningen i Sverige.

Umiddelbart efter dommen fastslog førende jurister, at også den danske lovgivning strider mod EU-chartret. Den samme konklusion er både Justitsministeriet og justitsminister Søren Pape Poulsen (K) senere kommet frem til.

Læs også: Bombe under ti års dansk telelogning: Den er klart ulovlig og skal skrottes

Ikke desto mindre har ministeren og hans embedsmænd opretholdt den forpligtelse, som den såkaldte Logningsbekendtgørelse giver teleselskaberne til at gemme data om, hvor kunderne befinder sig, når de ringer og sms'er, og hvem de kommunikerer med.

Læs også: Justitsminister beordrer teleselskaber til at fortsætte masseovervågning af danskerne

Disse logningsdata kan politiet efterfølgende med en dommerkendelse få adgang til. Det efterforskningsredskab er for væsentligt til at droppe, har Søren Pape Poulsen flere gange argumenteret.

Læs også: Så let kan politiet kortlægge din færden: Mistanke om cykeltyveri er nok til at få udleveret følsomme data

Foreningen mod Ulovlig Logning mener derimod, at EU-Domstolen både med Tele2-dommen og en tidligere dom klart har fastslået, at den danske lovgivning strider mod retten til privatliv, og at der derfor ikke er nogen grund til at vente på yderligere en afgørelse fra EU-dommerne.

Foreningen har allerede i denne uge afleveret en ansøgning til Procesbevillingsnævnet for at få lov til at indbringe kendelsen for Højesteret og dermed annullere udsættelsen.

Derfor er initiativtager og talsmand Rasmus Malver også ret vild for at komme i medierne med sagen. Han vurderer, at medieomtale er et af de parametre, som Procesbevillingsnævnet lægger mest vægt på, når det afgør, om en sag kan komme for Højesteret eller ej.

Læs også: Her er stævningen, der skal sætte en stopper for dansk telelogning

Selv om Justitsministeriet nu har vundet første slag, så er Rasmus Malver stadig overbevist om, at ministeriet ender med at blive dømt for at blæse på EU-lovgivningen.

»Det er kun et spørgsmål om hvornår,« siger han.

Rasmus Malver ærgrer sig over, at der ikke falder dom inden et folketingsvalg, så Søren Pape Poulsen kan indkaldes som vidne, mens han er minister, medmindre han altså besidder samme post efter valget.

»Nu behøver han ikke at have et folketingsvalg hængende over hovedet.«

Læs også: Leder: I et år har Justitsministeriet krævet ulovlig overvågning. Nu må det stoppe

Logningsmodstanderen tror dog ikke, at valget kommer til at forandre noget, uanset hvilken politisk blok der vinder. Socialdemokratiet ser heller ikke ud til at bakke op om at fjerne logningen.

»Derfor vil vi have ministeriet dømt, så det tilpligtes at anerkende, at logningen har været ulovlig hele vejen igennem,« siger Rasmus Malver.

Han forventer, at Procesbevillingsnævnet tager stilling til, om kendelsen kan indbringes for Højesteret, i løbet af april.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (23)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Simon Mikkelsen

På denne måde kan de blive ved i mange år. Når næste sag er afgjort kan de trække den et stykke tid, hvorefter der nok kommer en anden de kan vente på. Måske kan der ligefrem være to sager der kan vente på hinanden til evig tid.

Det minder om et lille barn der liiige skal tegne det her hus færdigt, og så lige skal tegne en bil og så lige skal...

Klaus Riskær ser jo helt lovlydig ud.

Jan Larsen

Jeg forstår Trump sammenligner Danmark med Venezuela og andre bananrepublikker.

Danmark er i hvert fald ikke i front, når det gælder personlig frihed og retssikkerhed. Det rigtigt morsomme er, denne frihed forsvandt under en liberal regering.

Anne-Marie Krogsbøll

Ellers ville staten jo ikke have behov for at benytte sådanne magtmisbrugende metoder. Hvis man forventede at vinde sagen, ville man se at få den overstået i en vis fart.

Så bare endnu et eksempel på denne regerings (og ja - sikkert også den forriges) fiflerier og magtmisbrug. Hvis man ikke kan vinde en sag/magten med ærlige midler, kan man altid fifle sig til den. Og det er jo altid meget bekymrende, at det kan lade sig gøre den ene gang efter den anden. Det er et kæmpe nederlag demokratiet - ikke for Ulovlig Logning.

(PS. Hvorfor transmitteres regeringens digitale topmøde mon ikke? Kommer det ikke befolkningen ved, hvad man konspirerer om der?https://www.altinget.dk/kalender.aspx?id=38943​ )

Christian Andersen

"Selv om Justitsministeriet nu har vundet første slag, så er Rasmus Malver stadig overbevist om, at ministeriet ender med at blive dømt for at blæse på EU-lovgivningen."

lol

Jeg har givet penge til sagen tidligere, men nu er staten begyndt at spille beskidt spil, så det ikke er muligt at vinde, så jeg giver ikke flere penge.

Ærgerligt, fordi det var en god sag.

Anne-Marie Krogsbøll

Jeg har givet penge til sagen tidligere, men nu er staten begyndt at spille beskidt spil, så det ikke er muligt at vinde, så jeg giver ikke flere penge.


Det er da nu, der for alvor er brug for opbakning om sagen. Ministeren skal da ikke vinde slaget så let - om ikke andet skal de beskidte tricks frem i lyset, og det kommer de ikke, hvis man bare giver op og underkaster sig. Så dør sagen i stilhed.

Mogens Ritsholm

Den tidligere dom er meget uklar, da EU-domstolen åbenbart har troet, at alle typer teleoplysninger skulle opbevares under de svenske logningsregler.

Denne misforståelse er nok opstået, fordi de svenske logningsregler slet ikke hvilede på en udførligt national overvejelse, men blot gennemførte det nu ophævede logningsdirektiv.

Helt anderledes er det jo i Danmark, hvor vi både havde en lov om telelogning fra 2002 og en forberedelse i form af udviklingen af logningsbekendtgørelsen.

Ja, der er sket mange uheldige ting ved gennemførelsen af danske logningsregler. Ting, som er klart i strid med lovgrundlaget. Heldigvis er de fleste ting nu rettet. Sessionslogning er ophævet, Skat og rettighedshaveres adgang er spærret og den lovløse logning af celleoplysninger ved brug af mobildata er indstillet.

Jeg hørte Malvert skråsikkert udtale til aflyttet i 24/7, at statens ønske om udsættelse af landsrettens behndling skyldtes det kommende valg. Sådanne fordrejninger er mildt sagt uklædelige.

Som tidligere sagt, mener jeg med min erfaring, at telelogning nu har et velbegrundet omfang som helt nødvendig støtte til politiets efterforskning af alvorlig forbrydelse, selv om vi - også med henvisning til dommen - bl. a. mangler regler for sikker opbevaring og mere klare regler for udlevering hhv. efter retsplejelovens regler om teleoplysninger og efter edition osv.

Jeg kender i øvrigt ikke et eneste eksempel på misbrug af teleoplysninger via hackning eller lign. Dette skyldes formentlig også, at teleoplysningerne opbevares som fragmenter i en rå form, hvor de kun kan give læsbare resultater ved samkørsel med andre oplysninger.

Det er derfor fornuftigt at afvente endnu en dom til belysning af sagen, fordi den første var uklar. Jeg bemærker også, at Sveriges regering har fremlagt forslag til telelogning. Det havde de nok ikke gjort, hvis det var helt klart ulovligt efter EU-dommen.

Og jeg ser slet ikke nogen valid bekymring så længe vi holder fast i, at det kun er til brug for politiets efterforskning af alvorlig forbrydelse.

Samtidigt oplever vi jo, at vi er helt retsløse over for IT-tjenesternes logning, der både bruges til kommercielle formål, påvirkning af opinionen og retsforfølgelse som vi så i umbrellasagen, hvor dansk politi og retsvæsen danser efter Facebooks pibe som nyttige idioter i Facebooks overordnede mål om at demonstrere, at de er ansvarsfri for det indhold, som de formidler.

Den var ikke gået i USA, UK eller Tyskland uden at der var rejst sager mod Facebook.

Men i Danmark går den. Og det er formentlig den egentlige grund til, at sagen opstår netop her.

For ingen skal bilde mig ind, at der ikke har været optakt til lignende delingeraf ulovligt materiale i andre lande. Men der sørger både Facebook og henvendelser fra nationalt politi for, at det holdes nede.

Hvor er danske rettighedsaktivister i disse sager?

Anne-Marie Krogsbøll

Rigets sikkerhed.
Befolkningen er per definition infiltreret af fremmede magter og derfor er vi en sikkerhedsbrist.


Godt bud, Maciej Szeliga. Jeg gættede mere på, at vi bare ikke må vide, hvad de pønser på, for så risikerer de at puste til den begyndende digi-modstand. Men en modstandsbevægelse kan selvfølgelig også anses som en fremmed magt.

Men det er altså i disse dage, at vores privatliv i al hemmelighed yderligere salamificeres, og man brygger på, hvordan man kan finde flere elegante måder at undergrave retten til samtykke på - uden at vi helt opdager, at det sker.

Lukketheden er nu ret pudsigt - de mange skåltaler om transparens taget i betragtning.

www.analogist.dk

Jesper Lund

Den tidligere dom er meget uklar, da EU-domstolen åbenbart har troet, at alle typer teleoplysninger skulle opbevares under de svenske logningsregler.

Blot en faktuel oplysning til orientering (den svenske påstand om at EUs højeste domstol ikke kan læse e-privacy direktivet 2002/58 må vente til en anden dag).

Det spørgsmål, som Mogens Ritsholm mener er uklart, vil slet ikke blive berørt i den sag (C-520/18), som Kammeradvokaten, og nu også Landsretten, mener at den danske sag skal afvente.

Tele2-dommen var i øvrigt ikke mere uklar end at Justitsministeren på samrådet den 2. marts 2017 erkendte, at de danske logningsregler skulle ændres (for at være lovlige), fordi de omfattede alle abonnenter uden nogen differentiering. Fra Justitsministerens talepapir:

Der er dog to centrale konklusioner i EU-domstolens
dom, som ligger fast allerede på nuværende tidspunkt.

For det første: Ifølge dommen er EU-retten til hinder
for en såkaldt ”generel og udifferentieret” logning af al-
le oplysninger. Det vil med andre ord sige, at regler om
logning ikke må omfatte alle teleselskabernes kunder til
enhver tid.

For det andet: Ifølge dommen er EU-retten ikke til hin-
der for såkaldt ”målrettet” logning af oplysninger med
henblik på bekæmpelse af grov kriminalitet eller en fare
mod den offentlige sikkerhed.

(boldface er min fremhævning).

Jesper Lund
IT-Politisk Forening

René Nielsen

For mig at se er Justitsministeriet et fyrtårn af uduelighed. Der er jo ikke nogen jurister som er i tvivl om, at logningsbekendtgørelsen er ulovlig iht. EU-retten. Selv justitsministeren har offentligt indrømmet at logningen er ulovlig.

Men det er stupidt udover alle grænser at Justitsministeriet (og politiet) ikke for længst har udviklet et lovligt alternativ. Det er som når man ser ”Luksusfælden” og huslejen dukker op som en uventet post på budgettet.

Tele2-dommen udelukker jo ikke at myndigheder kan overvåge, det må bare ikke ske en generel og udifferentieret måde.

Så hvis politiet vælger periodisk at logge al internettrafik fra samtlige kendte bandemedlemmer i Danmark, så er Tele2-dommen ikke imod dette.

Tele2-dommen er imod at alle overvåges (uden der er en konkret anledning) og det har ikke noget med pædofile eller landets sikkerhed at gøre.

Christian W. Moesgaard

Hvordan kan afgørelsen i andre EU lande have afgørende betydning for den danske afgørelse? At undgå dette var netop begrundelsen for, at vi stemte nej til at afgive retsforbeholdet, dvs. dansk lov ligger altid over EU lov.

Vi må da kunne tage vores egne afgørelser hér, evt. i henhold til EU lov.

Den eneste grund til denne afgørelse må være hengivenhed over for EU's domstole, hvilket er en politisk dom. Øv!

Albert Nielsen

Og jeg ser slet ikke nogen valid bekymring så længe vi holder fast i, at det kun er til brug for politiets efterforskning af alvorlig forbrydelse.

Øøøøøøøndigt!

  1. Hvem holder fast i det?
  2. Hvor længe?

Forslag:
1. Indtil det er opportunt at give slip.
2. Kortest mulig tid.

Når man betænker den omsiggribende overvågning og registrering (tænk f.eks. skolebørnenes trivselsundersøgelse) er der næppe grund til at have tillid til politistatens forkæmpere, ej heller i denne forbindelse.

Jacob Mathiasen

som behandler sine borgere, som om de er fjenden har helt misforstået sin opgave og kan næppe siges at repræsentere befolkningen, som den burde i et demokrati.

Med andre ord er vores stat med hastige skridt på vej til at udvikle sig til et de facto diktatur.

Anne-Marie Krogsbøll

(PS. Hvorfor transmitteres regeringens digitale topmøde mon ikke? Kommer det ikke befolkningen ved, hvad man konspirerer om der?https://www.altinget.dk/kalender.aspx?id=38943​ )

Her er en del af svaret formentlig:
https://politiken.dk/viden/Tech/art7086400/Indflydelsesrig-erhvervsmand-...

Visionen på topplan er nu at dele vore sundhedsdata med hele verden.

Hvis ord har mon mest vægt? Borgerens, hvis privatliv invaderes, ellerJim Hagemann Snabes, der er formand for både AP Møller Mærsk og for den tyske industrigigant Siemens - og som velsagtens skal anses for at være lobbyist for disse tech-giganter? Datamalkekvægets brægen op mod dataherremændenes befalinger? Er der nogen, der vil indgå et væddemål?

Og kan vi få lov at kigge i kandidat- og partikasser, få fuldt indblik i magtpolitikernes selskabsinteresser og være fluen på væggen i VL-klubbernes møder?

Jakob Skov

Ikke for at forsvare EUs COREPER-procedurer, trilog versus "stor åbenhed", udenrigstjeneste uden repræsentativt mandat og de utallige andre uhensigtsmæssigheder i EUs form og farve, men:
- Som med valuta er det ofte mere ekstreme situationer hvor det ikke giver mening at følge den europæiske fortolkning. I mange anliggender er domme baseret på lovgivning som Danmark, uagtet forbeholdet, skal følge og dommene bærer forhåbenlig præg af en logisk tolkning og dermed faglighed man svært kan komme udenom indenfor jura.
- Retsforbeholdet omhandler dømmende og udøvende magts retlige rammer. Det er et politisk forbehold der gør at Danmark ikke kan deltage i overstatslige anliggender på specifikke afgrænsede områder. Det har kun retsbetydning indenfor de specifikke politikområder.
- Folkeafstemningen i 2015 var rettet imod at ændre forbeholdet til "den britiske model", hvor folketinget kan forvalte det uden at skulle have det til afstemning når det bliver aktuelt at tage stilling til specifikke undtagelser. Samtidig var man igang med at forhandle rammer for et overstatsligt europol hvor Danmark var tvunget til at ændre på forbeholdet hvis man ønskede indflydelse i forhandlingerne.
Forstå mig ret: "den britiske model" er problematisk når flertallet i folketinget er af en fundamentalt anden overbevisning på spørgsmålene end befolkningen. Desuden stemte man om en tilretning af forbeholdet der kunne give et "forhandlingsmandat" (I ægte Brexit-stil!) til noget ingen anede hvor endte, da afstemningen blev afholdt...

Albert Nielsen

Og kan vi få lov at kigge i kandidat- og partikasser, få fuldt indblik i magtpolitikernes selskabsinteresser og være fluen på væggen i VL-klubbernes møder?

Ret mange milliarder "sorte" kroner blev flyttet fra Aserbajdsjan til hvidvaskeriet i Estland for derefter at blive fordelt blandt europæiske politikere og embedsmænd. [1]

Vi har aldrig fået en liste over de glade modtagere - den vil jeg gerne se.

[1] "diktaturet i Aserbajdsjan benyttede konti i Danske Bank Estland til at kanalisere penge videre til europæiske politikere, embedsmænd, skattely og luksusforbrug."

Anne-Marie Krogsbøll

Vi har aldrig fået en liste over de glade modtagere - den vil jeg gerne se.


Også jeg, hvis den findes.

Jeg kan anbefale at se "Debatten" fra i går om vore toppolitikeres holdning til statsautoriseret korruption ( det midterste indslag, efter ca. 30 minutter):
https://www.dr.dk/tv/se/debatten/debatten-9/debatten-2019-03-14

Intet håb om, at danske toppolitikere frivilligt indser den for demokratiet ødelæggende virkning af deres laizze faire holdning til den slags. Det var godt nok en pinlig affære, som stank af ikke at ville slippe sine hemmelige, udemokratiske og korrumperende forbindelser til pengemænd. Ingen selvindsigt overhovedet.

Tænk, at vi finder os i det - det bør vi ikke.

Mogens Ritsholm

New Zealands statsminister ser åbenbart også et problem i det formelle ansvar for det indhold, som Facebook formidler. Det er selvfølgelig uholdbart, at man kun giver brugerne ansvaret for at lukke øjnene og undlade at dele. Glædeligt at Facebook trods alt gjorde noget i denne sag.

https://jyllands-posten.dk/international/ECE11257784/new-zealands-leder-...

Log ind eller Opret konto for at kommentere