Efter flere års test: Nu bruger Londons politi realtids-ansigtsgenkendelse

Politiet i den britiske hovedstad har trykket på startknappen: Nu er der varevogne med realtids-ansigtsgenkendelse på gaden i London.

Efter at have testet teknologien i flere år er politiet i London nu begyndt at bruge realtids-ansigtsgenkendelse på gaden i den britiske hovedstad.

Det skriver The Register.

Politiet har varevogne placeret rundt omkring i London udstyret med softwaren ‘NeoFace’, der holder optagelser op imod en liste med eftersøgte personer.

Ifølge Londons politi er det ikke et krav, at man som borger får sit ansigt kørt igennem systemet, men ifølge The Register har en borger for nylig fået en bøde for at skjule sit ansigt for systemet.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Benjamin Balder

Jeg forstår, at det er Sadiq Khan, der har godkendt anvendelsen af ansigtsgenkendelse?

Det er sygt. Det er helt vildt sygt. Men det som Nick Hækkerup har udtalt om overvågning generelt, er ligeledes.

Så det virker realistisk, at de samme typer defekte teknologier fra Brøndby Stadion nu også skal ramme alle i samfundet.

Glidebanen er i sandhed glat i 2020. London Mets havde en 81% fejlrate i deres tests. Det er helt grotesk, at de har udvidet forsøget.

https://news.sky.com/story/met-polices-facial-recognition-tech-has-81-er...

  • 5
  • 0
#3 Louise Klint

Ja, jeg måber også indvendig. Det er sygt. Hvad pokker foregår der?!

(Man har også selv været nødt til at gøre sig nogle overvejelser omkring, hvordan man ville forholde sig, hvis det skulle komme så vidt herhjemme. Ville jeg gå med store solbriller året rundt, bredskygget hat eller konstant kigge ned i jorden, hvis man skal igennem det offentlige rum, gader og stræder? Der er helt sikkert steder, jeg ikke ville komme).

Ifølge Londons politi er det ikke et krav, at man som borger får sit ansigt kørt igennem systemet, men ifølge The Register har en borger for nylig fået en bøde for at skjule sit ansigt for systemet.

Så det, at du måske bare gerne vil have lov at gå i fred på gaden, det godtages ikke længere i et europæisk demokrati, vi ellers i andre sammenhænge ville sammenligne eller føle os beslægtet med. Man tror det knapt.

  • 3
  • 0
#4 Anne-Marie Krogsbøll

Ja, det er vildt - og vildt uhyggeligt.

Jeg kan anbefale denne smukke sovemaske, som så kan anbringes i panden: https://www.bing.com/images/search?view=detailV2&id=045D26ED029493675B0C...

Jeg kan ikke forestille mig, at den kan krænke maskeforbudet. Kan måske oven i købet danne mode. Under alle omstændigheder må det høre ind under nødvendigt nødværge, når verden nu ser ud, som den gør: »Det er jo vildt, at der ikke er nogen muligheder for at gemme sig mere. Det er et stort skred for vores privatliv og på mange måder et nyt samfund, vi kigger ind i«, siger Lars Kai Hansen, der er professor og leder af sektionen for kognitive systemer på DTU Compute. " https://politiken.dk/kultur/medier/art7651543/Firma-har-indsamlet-millia... (kræver desværre abonnement)

  • 1
  • 1
#5 Bjarne Nielsen

... men ifølge The Register har en borger for nylig fået en bøde for at skjule sit ansigt for systemet.

Som jeg husker historien, så var en lidt mere krøllet (men ikke mindre bekymrende): det er korrekt, at manden prøvede at skjule sit ansigt, og det fandt de på stedet værende betjente så mistænksomt, at de tog fat i ham alene af den grund. Det udtrykte han så sin utilfredshed med, og det åbenbart så voldsomt, at de gav ham en bøde for gadeuorden.

Så teknisk set, så fik han ikke bøden for at skjule sit ansigt, men for at være blevet sur over at blive mistænkeliggjort.

Hvis du tror, at en bredskygget hat og store solbriller gør at du så kan gå i fred, så tager du helt fejl. Men husk for din egen skyld at bevare roen.

  • 2
  • 0
#6 Louise Klint

Jeg tror ikke noget. Jeg gjorde mig nogle indledende overvejelser om, hvad man mon skulle stille op. Det er jo ikke noget, man plejer at skulle forholde sig til – kamouflage i det offentlige rum. (Nu kan jeg også godt huske at have set billeder med noget beklædning med et tredje øje eller lignende).

Og der er jeg meget glad for Anne-Maries uglemasketip, tak! Det kunne jeg godt forestille mig. Som et pande- eller hårbånd, man kunne sy eller flette sammen. Det er på alle måder smart.

Men hvad så med herrerne? En cap med et forvirrende motiv på skyggen, godt ned i panden? Eller en funky hue med ditto print? Det går rigtignok ikke til alle.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere