

Efter at myndighederne har erkendt og rettet fejl i Smittestop-appen er appen tilsyneladende begyndt at fungere bedre.
Det skriver DR Nyheder.
I de første tre måneder af appens levetid fandt den frem til 16 coronasmittede, og appen blev i den forbindelse kritiseret for, at den ikke sender advarsler om virussmitte ud i situationer, hvor den burde gøre det.
Myndighederne har efterfølgende erkendt, at appen var blevet sat op på en fejlagtig måde, hvor den ikke gav beskeder til en række personer, som egentlig burde have haft besked.
Blandt andet kan fejlen have betydet, at kolleger ikke har fået besked om smittefare fra andre kolleger, der var blevet testet positive.
Hos Netcompany, der er leverandøren bag Smittestop, har man nu lavet justeringer og rettet de fejl i appen, som har eksisteret siden lanceringen i juni måned.
Fejlrettelserne har nu ført til, at appen har fundet otte coronasmittede på blot en uge.
Overfor DR Nyheder erkender Netcompanys CEO André Rogaczewski, at fejlen i appen kan have haft betydning.
»Ja, det kan det godt. Vi har gjort appen mindre konservativ i forhold til advisere kontakter. Nu er det kun tal fra en uge, og der er et stort mørketal, men bevægelsen (i tallene, red.) er interessant: Den adviserer flere,« siger han til DR Nyheder.
- emailE-mail
- linkKopier link

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Det er åbenbart ikke app'en der er opdateret, men bagvedliggende server kode.
- more_vert
- insert_linkKopier link
Har tænkt det samme. Hvem kan svare på det?
- more_vert
- insert_linkKopier link
Ja - der er rigtigt mange ting, man kunne have gjort, hvis man faktisk havde ønsket at bekæmpe smitten effektivt:
- som nævnt mundbind på et langt tidligere tidspunkt, i stedet for at bilde befolkningen ind, at den slags var "uproportionalt".
- fokus på aerosolsmitterisikoen, i stedet for at bilde befolkningen ind, at det var en stort set irrelevant smittevej. https://videnskab.dk/krop-sundhed/covid-19-kan-spredes-gennem-luften-anerkender-danske-og-amerikanske-myndigheder
- opretholdelse af afstandskravet på 2 meter, i stedet for at bilde befolkningen ind, at smitte stort set kun spreder sig indenfor en meter. Den ene meter er helt arbitrært sat ud fra, hvad der vurderes økonomiske bekvemt - ingen form for evidens der.
- krav om brug af effektive værnemidler i sundheds- og plejesektoren, i stedet for at bilde befolkningen ind, at man kunne styre smitten uden. Det er pinligt og tragisk, at sundhedsansatte er nogen af de allermest smittede, og at de alligevel (nogen af dem) tager alt for let på risiken for at smitte patienterne: https://nyheder.tv2.dk/lokalt/2020-10-07-kraeftpatient-smittet-med-covid-19-de-holdt-ikke-afstand-og-de-bar-ikke-mundbind
- smittede minkbesætninger burde have været slået ned for flere måneder siden, i stedet for at bilde befolkningen ind, at smitten ikke springer fra mink til mennesker. Så havde vi nok ikke haft den ulykkelige mink-situation nu.
- man skulle have opretholdt opfordringen til hjemmearbejde, hvor det er muligt.
- man skulle have ventet en måned eller to med at påbegynde genåbning, og man skulle have taget meget mindre skridt, med længere tid imellem, i stedet for at bilde befolkningen ind, at man havde testning og smitteopsporing på plads, så man kunne slå smitten målrettet ned, inden den nåede at sprede sig. Tanken om at styre smitten på den måde er ulogisk, når man ikke samtidig lukker for rejser mellem diverse regioner/byer/områder. den symptomfri smitte før den strategi til en gang wack-a-mole, hvor man slår smitten ned ét sted, hvorefter den vælter op 10 andre steder. https://videnskab.dk/krop-sundhed/corona-symptomer-er-et-upaalideligt-tegn-paa-hvem-der-faktisk-er-smittet
- man skulle have opretholdt forbud mod store forsamlinger - også politiske og den slags. Virus er ligeglad med, om forsamlingen er meningsdannende eller munter.
- man skulle straks være gået i gang med at træne hundesnuder, som ser ud til at være både langt hurtigere, præcisere og mere skånsomme end diverse testkits. Så kunne man screene folk i lufthavne, skoleindgange, hospitalsindgange osv. Og det ville garanteret være billigere end den omfattende antistoftestning, som er både upræcis, og ret unyttig så længe så få er smittede. Skal den gentages om et halvt år for at se, om vi så dér er kommet et par procent tættere på flokimmunitet? Hvad vil det så koste?
- vi burde STRAKS begynde at undersøge svine- og fårebesætninger grundigt og effektivt for at se, hvilken rolle de spiller i smittespredning på minkfarme, slagterier og i befolkningen i øvrigt - istedet for helt uden evidens at bilde befolkningen ind, at smitten ikke smitter svin, og at fødevarer ikke kan smitte. For nu kommer evidensen for, at svin - som jo ligner mennesker en hel del, får vi altid at vide - faktisk bliver smittede. Sammen med en del andre dyr...https://videnskab.dk/krop-sundhed/studie-indikerer-26-dyr-der-omgaas-mennesker-kan-smittes-med-covid-19
Vi havde smitten nede i sækken i sommer - nogen slap den ud igen med alt for gavmilde og løsslupne slækkelser i restriktionerne. Hvorfor? Hvad ville diverse firmaer og forskere, som har fået og investeret millioner i at forske i covid-19, have gjort, hvis ikke smitten var blusset op igen? Ville man have nedlagt projekterne?
Der er så mange ting, man kunne have gjort, som man IKKE har gjort....
Ikke alle har interesse i at bekæmpe smitten effektivt.....Uden syge, intet vaccinesalg.....
- more_vert
- insert_linkKopier link
»Ja, det kan det godt. Vi har gjort appen mindre konservativ i forhold til advisere kontakter. Nu er det kun tal fra en uge, og der er et stort mørketal, men bevægelsen (i tallene, red.) er interessant: Den adviserer flere,« siger han til DR Nyheder.
Kunne være interessant om nogen kunne grave i hvad der menes hermed. Altså, hvorvidt der er tale om en fejl eller ej må bero på om det app'en har opført sig tilsigtet i.f.t. de kriterier som Netcompany/Serum inst. har defineret eller om den har været konservativ udover det.
Eller lidt mere direkte: Var de involverede parametre sat bare sådan "lidt tilsigtet/aftalt konservativt" som man så har tunet, eller var der en mere grotesk fejl så f.eks. værdier der gjorde at noget slet ikke blev talt med eller med f.eks .1% vægt i stedet for 99% o.s.v. Udtalelsen jeg har citeret ovenfor fra Netcompany er jo formelt set sand begge scenarier - vil så være hhv. enten "korrekt og fyldestgørende" eller en "spin-måde at udtrykke at de har fucket det op".
- more_vert
- insert_linkKopier link
Hvis færre end 1% er smittede i den generelle befolkning, virker appen rent faktisk bedre end at advisere tilfældigt. Dette ville jo heller ikke virke, det er nok de færreste som vil lad sige teste bare fordi en tilfældighedsgenerator beder dem om det.
- more_vert
- insert_linkKopier link
Det regner...
Man kan få en satirisk opdatering på appens udfordringer her i ugens udgave af ”Tæt på Sandheden” med Jonatan Spang. Indslaget starter 18:22.
https://www.dr.dk/drtv/episode/taet-paa-sandheden_-symbolpolitikkens-festdag_204498
- more_vert
- insert_linkKopier link
8 fund på "blot en uge", i en tid hvor vi oplever 400 - 500 smittede om dagen ! Virkelig flot.
Man kan kun gisne om hvad man kunne have opnået hvis man i stedet for at kaste pengene i grams hos Netcompagny, i stedet havde brugt pengene på at indkøbe og distribuere masker til den brede befolkning på et langt tidligere tidspunkt - i hvert fald til risikogrupperne.
Havde man langt tidligere lavet et maskepåbud, og ikke blot i den kollektive transport og på kroer, restauranter m.m., men også i butikker og offentlige bygninger, kunne vi formodentlig helt have undgået den kraftige genopblussen vi ser nu.
Mette F. er tit og ofte blevet skamrost for sin håndtering af krisen. Jeg mener helt personligt, at hun har klaret det elendigt. Det er nemt nok at lukke et land ned. Men langt sværere at lukke det op igen. Og vi kan vel alle blive enige om, at genoplukningen har været et rod. I en grad hvor danskerne efterhånden er totalforvirrede.
Man har tydeligvis haft en tyrkertro på, at blot vi holdt øje med smitteudviklingen, kunne vi sagtens styre tingene gennem at regulere restriktionerne op eller ned. Det største problem med corona er i min optik det faktum, at man er smittefarlig i 3 - 8 dage inden man selv får symptomer. Når man regulerer som vi har gjort, svarer det jo til am man forsøger at navigere sin bil gennem myldretiden udelukkende ved at kigge i bakspejlet. Hvor mange af jer ville påtage sig dette ? Jeg ville ikke gøre forsøget.
- more_vert
- insert_linkKopier link
2378 er testet efter at blive adviseret, 24 blev så testet positive.
Dvs af de adviserede var 1 procent smittede.
Er det overhovede bedre end bare at "advisere" tilfældige borgere uden at basere det på smittestopappen.
- more_vert
- insert_linkKopier link
b) at der blandt de (mange? ) personer, som appen har adviseret, er otte, der derfor har ladet sig teste og er fundet COVID19-positive?
Ifølge DR's side (linket i artiklen):
"På blot én uge her i oktober er otte personer testet positive for coronavirus, efter at de havde tilkendegivet, at en besked fra Smittestop-appen var skyld i, at de blev testet."
- more_vert
- insert_linkKopier link
Android-app'en Smittestop er ifølge Play Store v1.1, der er fra 14.august 2020. I App Store for iPhones er den seneste også v1.1 fra for en måned siden. Meget af blæsten om manglende beskeder og forbedringer er nyere.
Hvordan foregår opdateringerne, når app'en tilsyneladende ikke ændres? Hvordan kan man som bruger tjekke, om man er up-to-date?
- more_vert
- insert_linkKopier link
Betyder det:
a) at otte personer er blevet adviseret om, at de måske har været eksponeret for smitte?
b) at der blandt de (mange? ) personer, som appen har adviseret, er otte, der derfor har ladet sig teste og er fundet COVID19-positive?
Bare for at være heeelt sikker på at terminologien er retvisende...
- more_vert
- insert_linkKopier link