Danske teleselskaber kan søge erstatning efter EU-dom mod telelogning

Kan de danske teleselskaber stoppe telelogning, efter EU-domstolen underkendte direktiv om telelogning? Og hvad er sandsynligheden for erstatning? Teleadvokat giver sin vurdering.

Der gik ikke mange dage efter EU-domstolens banebrydende afgørelse, hvor hele EU-direktivet om telelogning blev forkastet, til at fire svenske teleselskaber havde meldt ud, at man nu stoppede med at logge data om kunderne.

Læs også: 4 svenske teleselskaber stopper telelogning efter EU-Domstolens afgørelse

Men situationen er ikke nødvendigvis den samme i Danmark, hvor grundlaget for reglerne om telelogning faktisk blev indført allerede i 2002, fem år før den danske bekendtgørelse baseret på EU-reglerne trådte i kraft. Til sammenligning fik Sverige en bøde fra EU for at undlade at indføre telelogning i rette tid.

Og forskellen i reglernes grundlag kan få stor betydning for de danske teleselskaber, når de efter EU-domstolens afgørelse nu overvejer, hvordan de står rent juridisk, forklarede Niels Christian Ellegaard, partner og advokat hos Plesner, og formand for Danske IT-advokater, på et seminar om telelogningens juridiske fremtid.

»Først skal jeg sige, at der ikke er nogen definitive svar. Og allerede første spørgsmål - om teleselskaberne kan ophøre med at logge - bliver tricky,« sagde advokaten.

De danske regler er nemlig ikke sat ud af kraft, selvom EU-direktivet blev underkendt. Men Justitsministeriet skal vurdere, om dommen, som understregede betydningen af borgernes grundlæggende ret til privatliv, gør det nødvendigt at ændre de danske logningsregler.

Læs også: Justitsminister klar til at ændre logningsregler

Læs også: Sådan kan Danmark fortsætte telelogning med et juridisk trick

»Kan et teleselskab ophøre med at logge? Det vil være et klokkeklart brud på logningsbe-kendtgørelsen, hvis et teleselskab gør det. Men EU-retten har forrang, så man bliver nødt til nu at fortolke den danske logningsbekendtgørelse i lyset af dommen fra EU-domstolen. Så noget kan man måske godt ophøre med, andet kan man ikke - især set i lyset af Danmarks "overimplementering" af EU-direktivet. Hvis logningen i EU-direktivet er problematisk, må regler, der går længere end det, være mere problematisk,« sagde Niels Christian Ellegaard.

Her pegede han især på sessionslogning, altså den særlige danske regel, hvor teleselskaberne også skal gemme enorme mængder data om danskernes færden på internettet.

»Her kan man oven i købet pege på, hvor lidt disse oplysninger er blevet brugt. Men stopper et teleselskab med sessionslogning i morgen, løber det en risiko, for myndighederne kan næppe sidde det overhørigt. Konsekvensen kan være, at myndighederne vil pålægge en bøde,« sagde han.

En bøde, som ikke accepteres af teleselskabet, vil normalt skulle videre til domstolene . En sådan en strid mellem et teleselskab og myndighederne vil ganske givet tage noget tid og vil formentlig skulle forelægges for EU-domstolen også, og i mellemtiden vil Justitsministeriet nok nå at være klar med nye regler, vurderede advokaten.

Pligt til at stoppe logning?

Så længe de danske regler er i et juridisk limbo, er det også et åbent spørgsmål, om telesel-skaberne faktisk har pligt til at stoppe logningen med det samme, som en reaktion på EU-dommen.

»En dansk domstol vil sige, at EU-dommen er en sag, der angår de danske myndigheder. Og indtil de har talt, må du afvente. Så nej, jeg tror ikke, man kan sige, at teleselskaberne har pligt til at ophøre. Jeg tror, man vil få en svær vej i livet, hvis man siger, at jeg havde pligt til at ophøre. De danske regler gælder jo stadigvæk, så spørgsmålet er, om de skal fortolkes så indskrænkende nu, at de i praksis er væk,« sagde Niels Christian Ellegaard.

Et tredje centralt spørgsmål er, om de danske teleselskaber kan søge erstatning fra den dan-ske stat, fordi de siden 2007 har været pålagt dyre logningskrav, som nu viser sig at være i strid med EU-retten. Også her var det svært at komme med klare svar, for den slags sager har indtil nu handlet om det modsatte, altså at kræve erstatning hvis et EU-medlemsland har været for sløv til at indføre EU-regler, og det så gav en virksomhed et tab.

»Den danske stat kan argumentere - sådan ville jeg i hvert fald gøre - at reglerne om logning allerede var på vej og ville blive indført uanset EU-direktivet (grundlaget for de første danske logningsregler er fra 2002, men blev ikke reelt indført, red.). Det var ikke forbudt at gøre det, for artikel 15 fra E-privacy-direktivet fra 2002 giver medlemslandene tilladelse til i et eller andet omfang at indføre telelogning,« forklarede advokaten.

Et teleselskab, som ønsker erstatning for de mange millioner kroner, det har kostet at logge danskernes brug af telefon og internet, kunne så slå på, at Danmark med sessionslogning gik for langt.

»Man skal finde ’delta’ imellem, hvad staten kunne gøre, og hvad den faktisk gjorde, og kræve erstatning for den ekstra byrde. Et teleselskab kan sige ’jeg blev pålagt noget meget tung sessionslogning, som I ikke måtte indføre’. Og det kunne også spille ind, at man ikke har lavet en afvejning af proportionaliteten i indgrebet endnu, fordi en evaluering er blevet udskudt mange gange,« sagde han.

Det ville dog stadig ikke være en ren juridisk home-run for danske teleselskaber at gå efter en erstatning.

»Jeg tror ikke, man vil få en særlig nem sag ved de danske domstole. Skal man vinde sådan en sag, skal man vinde den i EU, for det er svært at få en domstol i Danmark til at tilkende en erstatning fra staten,« sagde Niels Christian Ellegaard.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (7)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Allan S. Hansen

har politikerne ikke sund fornuft;
Fordi alt denne ballade der er omkring disse logninger - og hvor ubrugelige de reelt har været - sammenholdt med det mere eller mindre hykleriske tuderi fra selvsamme politikere over Nets lækagen og problemerne med Amerikansk lov der kan kræve danske data ....... alt dette sammenlagt gør kun at dette sessionslogning burde stoppe før hellere end senere.

Der er vigtigere steder at sikre danskerne generelt end en jagt på hypotetiske terrorister med sådan en total overvågning af befolkningen.

Betragt det som en 'prøve periode' og konkluder vi ikke fangede nogle terrorister ved at overvåge ganske almindelige mennesker i flæng og at det kun kostede firmaerne (og forbrugerne) penge og skrot det hele.

Ak, men desværre....overvågningssamfundet afløste det digitale samfund fordi teknologien udviklede sig og det gjorde magthaverne ikke.

  • 9
  • 0
Rune Larsen

Terrortruslen handler ikke om, at der er en forhøjet risiko for borgerne - dette er veldokumenteret - den handler om at skabe frygt. Frygt, så magthaverne får mulighed for at implementere foranstaltninger, som cementerer magten. Overvågning af pøblen er ganske sund fornuft, når magten i sig selv er dit mål.

Det vi ser nu, er forhaling i et justitsministerium, som er ude af kontrol, og på ingen måde interesseret i mindre overvågning af danskerne. Justitsministeren er magtesløs og formentlig også ligeglad, sålænge det ikke går ud over næste valg, der i forvejen tegner til at blive en katastrofe for hendes parti.

Desværre ser der ud til, at folk vænner sig til den kontrol der udøves over dem og er ligeglade sålænge de kan komme på næste ferie i Thailand - uanset at de bliver rektalundersøgt til langt op i halsen af myndighederne.

PS: Tak for en god og saglig artikel.

  • 6
  • 0
Knud Larsen

Tak for artiklen. Den fører til flere konklusioner. Man fik en bøde for ikke at indføre logning i Sverige. Får de nu bøden tilbage? Den hviler jo på et ulovligt grundlag.
Dit svar med at vente holder ikke. Det er jo netop et af de store problemer vi møder omkring EU retten. Som her er der klart dømt ulovlighed. Altså skal Teleselskaberne ophøre med at logge og ikke vente.
Hvis man venter sker der nemlig ikke noget. Jvf. dommen om ulovlig pålagt afgift på smøreolie. Efter EU dom og retsmedhold har Danfoss og andre ikke fået deres tilgodehavende 10 år efter EU afgørelsen. Probemet med EU og national ret er at der ikke er nogen "law enforcement". Endvidere kender jeg ikke til sager hvor dommerne dømmer udgifter til Staten, tværtimod.

  • 1
  • 0
Erling Sjørlund

Jeg tvivler på at udgifterne til logning har kostet teleselskaberne en eneste øre. Da det har været en ens udgift for alle, har man uden at forvride konkurrencen kunnet sende regningen videre til kunderne, formodentlig med et administrationsbidrag oven i.
Det er altså kunderne, der kan have et krav på at få dækket de ekstra omkostninger de har haft - de samme kunder, der som skatteborgere skal betale regningen, hvis der skal betales erstatning.
Heldigvis handler størstedelen af artiklen om, hvorvidt teleselskaberne kan indstille logningen, noget de desværre ikke ser ud til at kunne.

  • 3
  • 1
Mogens Ritsholm

Danske logningsregler beror ikke på direktivet, men RPL fra 2002, hvor direktivets logningskrav er en delmængde af det, som man mente, at der var hjemmel til i Danmark.

Dommen underkender ikke nationale ordninger for logning, men den underkender et direktiv, der krævede at medlemslandene skulle have sådanne ordninger.

Derfor vurderer dommen heller ikke de forskellige typer af logningsdata, hvoraf nogle faktisk allerede skal opbevares ud fra nationale bogføringsregler.

Hvis man skal bortdømme danske logningsreler skal det for det første ske ved at bevise, at det danske lovgrundlag ikke er fulgt. Det kan man godt for sessionslogning.

For det andet kan man med EU-dommen måske påvise mangel på proportionalitet mellem hensynet til statens sikkerhed og logningsomfanget.

Men konklusionen er ikke soleklar ud fra EU-dommen, da danske retsbeskyttelsesregler, som ligger uden for EU-retten, indgår med betydelig vægt i en vurdering af de danske regler.

Danske logningsregler er en rodet molbohistorie. Man skal være knivskarp i analysen for at få trådene redet ud.

Og her er artiklen lidet hjælpsom.

  • 1
  • 0
Jørgen Henningsen

Helt enig. Det må være kunderne, som skal have erstatning for de logninggebyrer, som teleselskaberne lagde på regningen.

Heldigvis handler størstedelen af artiklen om, hvorvidt teleselskaberne kan indstille logningen, noget de desværre ikke ser ud til at kunne.

Nej det ville kræve en EU sag. Problemet er at teleselskaberne ikke vil tage denne kamp. De sender bare gebyret videre. Kan man ikke anlægge sagen som privatperson, eller måske bare sende en klage til EU?

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere