Efter EU-bøde: Google vil kræve 40 dollars pr. enhed fra Android-producenter

22. oktober 2018 kl. 11:4028
Efter EU-bøde: Google vil kræve 40 dollars pr. enhed fra Android-producenter
Illustration: Android.
Google må ikke tvinge Android-producenter til at installere Chrome og Search på forhånd. Men det bliver dyrt at lade være.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Efter en opsigtsvækkende afgørelse fra EU vil Google ikke længere tvinge smartphone-producenter til at installere virksomhedens apps som Chrome og Search på forhånd. Men det bliver dyrt for de producenter, der ikke gør, som Google ønsker.

Det amerikanske medie The Verge har fået adgang til interne dokumenter, der angiveligt viser, at Google fra 1. februar vil kræve op til 40 dollars (ca. 260 kroner) pr. enhed fra producenter, der ønsker at bruge tjenester som Play-butikken. Play-butikken er helt afgørende for brugen af Android, men nu bliver det altså en dyr fornøjelse.

Den betydelige ekstraomkostning kan dog undgås, hvis producenterne også samtidig forhåndsinstallerer Chrome og Search, som Google tjener sine penge på.

Google fik i sommer en bøde på svimlende 32 milliarder kroner fra EU for netop at »bundle« Google-apps som Chrome og Search med Android-systemet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den går ikke længere, og det er i den kontekst, at Google nu vil opsætte en økonomisk incitamentstruktur, der skal få producenterne til at fortsætte som hidtil.

40 dollars er den maksimale pris pr. enhed, og af ukendte årsager er det pixeltætheden i skærmen, der afgør, hvad det koster at bruge Google-apps på en enhed for producenter, der ikke retter ind og installerer Chrome og Search. Derudover vil det spille ind, hvilket europæisk land en given enhed skal sælges i.

Ifølge The Verge træder de nye priser for Android-producenter i kraft 1. februar 2019.

28 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Fortsæt din læsning

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
27
23. oktober 2018 kl. 20:35

Igen vil anbefale dns66 fra F-DROID, kan installeres uden root.

Der findes en tilsvarende, NoRoot Data Firewall, der er nem og enkel at bruge i hverdagen, hvor alle apps både generelt samt enkeltvis kan blokeres på dit WiFi-net og/eller Mobilnet.

Både blokering af de enkelte apps samt på enkelt-IP eller på blokke (start-IP til slut-IP) mm.

Blokering af baggrunds-aktivitet og man kan også angive den DNS server, der skal benyttes, og dermed igen slippe for Goble.

Derudover er den oversat til mange sprog incl. dansk. Tilmed indbygget data-sniffer, så trafikken kan gemmes og kan kikkes efter i sømmene ;)

NB skal ikke forveksles med "NoRoot Firewall" ;)

25
23. oktober 2018 kl. 16:20

Noget google og producenter ikke altid synes at respektere.</p>
<p>Men har svært ved at vælge telefoner, da et meget godt kamera altid er det vigtigt for mig. Og det betyder dermed at det kun er dyre telefoner i den dyre klasse.

Ja sådan er vi jo forskellige. Jeg har i de sidste 3-4 år haft en tudegammel HTC One, men de små fra Unihertz er de første små smartphones jeg har fundet.

Den "normale" Jelly Pro ( https://unihertz.com/store/shop-2-2/ ) som de kom først med, har jeg leget en hel del med. Men den nye Atom ( https://www.kickstarter.com/projects/jellyphone/atom-world-s-smallest-4g-rugged-smartphone ) som er en håndværker model fylder ikke noget, og kan holde til lidt mere en normalt.

Nu skal jeg bare ha sat den/dem fornuftigt op.

/Henning

24
23. oktober 2018 kl. 16:07

AFAIK, så kan man fjerne sådan en widget. Så vidt jeg husker gør man det samme, som når man vil fjerne en app fra en skærm :

Jeps. Kender den. Men kan se at der er nogle telefoner hvor det ikke virker medgoogle.søge-tingen.

Og min Atom er åbenbart på den liste :-(

Fik den deaktiveret, men feltet forblev på skærmen, og der var andre ting som ikke virkede. Det må jeg se på igen senere. Jeg giver mig ikke frivilligt.

/Henning

23
23. oktober 2018 kl. 14:57

AFAIK, så kan man fjerne sådan en widget. Så vidt jeg husker gør man det samme, som når man vil fjerne en app fra en skærm :

Det er forskelligt fra telefon til telefon.

Det jeg har haft held med er ved at deaktivere Search (fjerne skramlet helt kan man jo ikke, der skal jo helst bruges noget unødig lagerplads) og fjerne opdateringer - derved bliver Search inaktiv.

Jeg har dog oplevet at det er nødvendigt med en genstart, før det træder i kraft.

22
23. oktober 2018 kl. 14:45

Hvad f***** skal det gøre godt for at en fjerdedel af skærmen er blokkeret at et skide søge-felt som ikke umiddelbart kan slettes?

Hej Henning,

AFAIK, så kan man fjerne sådan en widget. Så vidt jeg husker gør man det samme, som når man vil fjerne en app fra en skærm :

  1. Lang-tid trykke på den (og blive med det).
  2. Der kommer en skradespand op øverst på skærmen.
  3. Før widget hen over skradespande
  4. Hold op med at trykke på widgeten og den er væk fra skærmen.

På min Samsung Galaxy S9 kommer der i stedet en lille boks frem, hvor man kan gøre det samme (og mere).

På den skal man holde op med at trykke på boksen, når den kommer frem, og skradespande widgeten.

20
23. oktober 2018 kl. 12:40

. Det ville da være dejligt om der kunne opstå et open source community omkring Android,

Hvad er f-droid.org ?

Igen vil anbefale dns66 fra F-DROID, kan installeres uden root. Man kan så makerere apps og programmer, også system til ikke at til måtte tilgå nettet. Man slipper for meget spam, malware, virus, reklamer samt man forhindre programmer og konti i at ringe hjem.

Sideload[1] af dine Apps fra f-droid er jo muligt, og andre apps kan fiskes bl.a. via brug af Raccoon m.fl.[2]

[1] ..https://www.howtogeek.com/313433/how-to-sideload-apps-on-android/ [2] ..https://raccoon.onyxbits.de/

man kan også installere open map, map eller lignende og have offline kort. Må nogle områder virker det som en bedre løsning end google map, selv om navigationen er mere "navi" agtigt.

"Hvem f'en gider rode rundt med at prøve at installere mærkelige proprietære open source play stores når alle de store spil og andre titler kun er at finde i Play store og Apple's AppStore?"

Gerne her, bruger meget tid på at fjerne alle de store titler og andet proprietært lort. Det er vel den bedste beskrivelse.

De få programmer som man bruger, kan enten findes som gode alternativer under droid, eller installeres via sideload eller app.

Vil til enhver tid foretrække en ren Android, hvor det eneste som producenten har installeret og brugt tid på. Er noget ordentligt kamera software som udnytter hardware fuldt ud. Hvor der er mulighed for bare at skyde, eller at pil, rode og rage hvis man vil det.

19
23. oktober 2018 kl. 09:57

Hvad lever Canonical af?

Jeg gætter på de tjener penge på af hjælpe med Linux

"Our services help governments and businesses the world over with migrations, management and support for their Ubuntu deployments"

18
22. oktober 2018 kl. 21:25

Uden Chrome? Uden Google som søgemaskine?

Der findes utallige erstatninger for Crome - f.eks. Firefox, Waterfox, Cliqz - så hvorfor dog bruge en født SW-sladrehank på en født HW-sladreplatform.

Ligeledes findes flere anvendelige søgemaskiner - DuckDuskGo and Startpage - så kan Goble alene blive et sidste valg til "nødstilfælde" ;)

At hoppe på hele Gobles maskineri er blot en ureflekteret vane.. alment dovenskab.

17
22. oktober 2018 kl. 21:10

@ Michael Aggerholm
Hånden på hjertet, ville du købe en Android telefon uden adgang til Play store? Uden Chrome? Uden Google som søgemaskine?

Har da aldrig været et problem siden min første smartdims. Men de fleste foretrækker dovenskaben. Man gide da gerne være smarte med de smarte og lukker øjnene. Fatter intet af datahøsten + brug og misbrug af data + konsekvenserne for sig selv og alle kontakterne.

@ Hans Nielsen
Nu bruger jeg ikke selv meget fra Play. Så gerne, hvorfor ikke ?
Bruger faktisk mest tid på at fjerne og disable alt det lort som komme med fra producenten og google.
...
Der findes som jeg husker det, et program der gør at du kan installere samtlige programmer fra play, uden play og google konti

Sammer her i huset - henter intet og har ingen "konto".

Snuseri via Play m.fl. er blokeret så godt som muligt.

Sideload[1] af dine Apps fra f-droid er jo muligt, og andre apps kan fiskes bl.a. via brug af Raccoon m.fl.[2]

[1] ..https://www.howtogeek.com/313433/how-to-sideload-apps-on-android/ [2] ..https://raccoon.onyxbits.de/

16
22. oktober 2018 kl. 20:54

Jeg vil sgu selv bestemme hvad jeg skal ha på min skærm,

Jeg vil nu gerne selv bestemme, hvad jeg har på min telefon :-)

Noget google og producenter ikke altid synes at respektere.

Men har svært ved at vælge telefoner, da et meget godt kamera altid er det vigtigt for mig. Og det betyder dermed at det kun er dyre telefoner i den dyre klasse.

Har aktivt fravalgt Sony, Samsung. One Plus er også blevet være (og de er ikke længer med i betragtning, deres kamera er ikke gode længere), hvis ikke deres valg af "software" var en fejl. Men det gør ikke noget, de er alle blevet for dyre.

Har nu haft en huawei i et år, og den var i starten ikke så slem med hensyn til software. Men synes den er blevet værre, efter opdateringer.

Så næste gang falder valget nok på en Nokia. De skulle have noget software med minimale ændringer, bedre end Oneplus og Google egen. Og hvis de til den tid har et top 5 kamera, så måske.

Men det er surt man skal fravælge godt hardware, på grund af skod software.

15
22. oktober 2018 kl. 18:59

Hånden på hjertet, ville du købe en Android telefon uden adgang til Play store?

Måske.

Uden Chrome?

Ja.

Uden Google som søgemaskine?

Ja.

Jeg modtog i dag min fine nye Unihertz Atom telefon. Hvad f***** skal det gøre godt for at en fjerdedel af skærmen er blokkeret at et skide søge-felt som ikke umiddelbart kan slettes? Jeg vil sgu selv bestemme hvad jeg skal ha på min skærm, så det felt skal bare dø.

Derudover er det en fin lille telefon. Har også forgængeren ;-)

/Henning

13
22. oktober 2018 kl. 16:59

Hånden på hjertet, ville du købe en Android telefon uden adgang til Play

Nu bruger jeg ikke selv meget fra Play. Så gerne, hvorfor ikke ? Bruger faktisk mest tid på at fjerne og disable alt det lort som komme med fra producenten og google.

Er begyndt at bruge f-droid.org herfra vil jeg især anbefale, dns666 som er en "VPN" tunnel som forhindre applikationer i at ringe hjem. Kan installeres uden root.

Hvis producent åbnes deres telefon, og/eller tillader nem adgang til 3part installation. Så er manglende play IKKE et problem, samtlige pakker og programmer fra play kan installeres som app. Det er bare lidt mere usikkert. Der findes som jeg husker det, et program der gør at du kan installere samtlige programmer fra play, uden play og google konti

Hvis man "styret" dette fra producenten side, og forud installere dette. Så vil de fleste ikke mærke forskel på en google telefon og en ren android. Eller det kun til den positive side. Ingen krav om konto og en masse crap som køre i baggrunden, og i bedste fald kun ringer hjem en gang imellem, og ikke er noget som gør telefonen langsomt og ustabilt.

De eneste som nok vil bemærke noget, var nok google, som ud over indtjening fra play, også vil miste "adgang" til telefoner, som slet ikke ringer hjem mere. Da telefoner køre open map, gogoduck, og firefox uden konti og kontinuerligt positionsbestemmelse.

12
22. oktober 2018 kl. 16:01

Det er jo ikke Google der har udviklet 3 millioner apps, lad nu være med at rode tingene sammen.

Play store er et sted hvor udviklere kan publicere deres apps og forhåbentlig tjene lidt penge på det, gennem in-app purchases osv. Google tjener også på det men det er vel kun rimeligt når de stiller infrastrukturen og milliarder af købelystne kunder til rådighed gratis. Konceptet er der ikke noget i vejen med, det er præcis samme model som Apple og Samsung og mange andre bruger.

Det EU påstår er, at Google skævvrider markedet ved at kræve, at OEM'er der ønsker at bygge og sælge telefoner med Android på skal installere fx. Play, Search og Chrome. Man kan godt se på det på den måde, men man kan jo også sige at Google afholder gigantiske omkostninger af egen lomme for at kunne tilbyde disse services til forbrugerne.

Hånden på hjertet, ville du købe en Android telefon uden adgang til Play store? Uden Chrome? Uden Google som søgemaskine? Mit gæt er at det bliver trin nr. 1 efter hjembringelse af vidunderet fra butikken at folk gør dette. Hvem f'en gider rode rundt med at prøve at installere mærkelige proprietære open source play stores når alle de store spil og andre titler kun er at finde i Play store og Apple's AppStore?

Takket være EU kommer vi nu til at skulle gennem lidt flere trin når vi pakker vores telefon ud af plastic'en. Og måske betale $40 ekstra for telefonen for den fornøjelse.

Men IH hvor er vi kommet langt i forhold til markedskræfternes frie bevægelse, og hvor er vi allesammen dog meget bedre stillet nu hvor denne principielle sag er blevet afgjort. Jeg kan ikke vente med at se alle de nye telefoner fra Samsung, 1+, Huawei og LG hvor vi endelig slipper for Google og deres markesskadelige apps.

Ironi kan muligvis forekomme.

11
22. oktober 2018 kl. 15:33

Google har omkring 3 mio. apps. Debian de seneste tal jeg fandt fra 2013 var 50.000

Det er to vidt forskellige koncepter. Det meste software på Debian er opensource, og al kildekoden kan hentes og kompileres. Software på Google er oftest proprietær, og koden skal man lede længe efter.

Muligheden for mikrobetaling for software på Google trækker sikkert også mange til. Et eller andet sted skal ting jo finansieres.

Der er så sikkert meget lort på Google, hvor Debian nok er mere seriøst. Det ville da være dejligt om der kunne opstå et open source community omkring Android, men det vil nok bliver med væsentligt færre apps.

7
22. oktober 2018 kl. 13:25

Mon ikke der kunne tænkes at være nogle af mobilfabrikanterne som godt kunne se en ide i at kaste noget tid i projektet?

Jeg tror godt at de kan lave en Play butik billigere end 40 USD. Men kan de få software i butikken? Måske hvis de tager mindre end Google gør for App køb. Så kommer det til at gøre ondt på Google.

Jeg tror dog at under alle omstændigheder vil der komme producenter, som sælger enheder uden Play butik. Kunder, tja f.eks. store virksomheder, som gerne vil have styr på sikkerheden og kontrol.

Det springende spørgsmål er også, om kunden selv kan logge sig på Google's play butik. Det kan godt have betydning om der skal ny bøde til eller ej.

6
22. oktober 2018 kl. 13:09

Hvem ser du som betaler hvis softwaren er åben og gratis ?

Hvordan fungerer Open Source?

Hvad lever Canonical af?

Mon ikke der kunne tænkes at være nogle af mobilfabrikanterne som godt kunne se en ide i at kaste noget tid i projektet?

Og en anden ting er - Android er jo faktisk baseret på noget som oprindeligt var åbent og gratis.

5
22. oktober 2018 kl. 12:58

"En anden ting som der måske kan komme ud af det, er vel at der måske er nogle som vil lave et fuldt åben alternativ for software. Hvis man giver lidt mere ved et evt køb i shoppen til app udvikleren. Så bliver butikken hurtigt fyldt. Det er jo ikke som med windows Mobile, at der ikke findes software."

Nogen skal betale Hvem ser du som betaler hvis softwaren er åben og gratis ?

3
22. oktober 2018 kl. 12:21

men om hvorvidt at de kræver af producenterne at de IKKE må bundle konkurrenternes produkter,

Det er nok også mere vigtigt om der kommer mulighed for at fjerne Google Maps,Chrome og Search igen, helt og fuldstændigt. Hvis det ikke er muligt, så tror jeg helt sikkert de er på vej til en bøde igen.

Tror stadig ikke at google set skriften på væggen - EU er træt af manglende overholdelse af konkurrenceregler, skatter undragelse og deling og misbrug af borger data.

En anden ting som der måske kan komme ud af det, er vel at der måske er nogle som vil lave et fuldt åben alternativ for software. Hvis man giver lidt mere ved et evt køb i shoppen til app udvikleren. Så bliver butikken hurtigt fyldt. Det er jo ikke som med windows Mobile, at der ikke findes software.

Man kan evt også incl FOSS f-droid.com

Tror slet ikke Google har fattet beskeden og alvoren. Den bøde de fik, bliver med denne handlemåde og attitude ikke den sidste. Når der kommer lidt mere styr på GDPR, kan basis for google indtjening i EU blive sat endnu mere under press.

Google opføre sig ikke længere som "do no evil" men ligner mere og mere andre kapitalfonde som kun tænker i profit og skatteunddragelse. Og ikke overholder nationale regler, fordi de regner sig hævet over loven.

2
22. oktober 2018 kl. 12:04

Den betydelige ekstraomkostning kan dog undgås, hvis producenterne også samtidig forhåndsinstallerer Chrome og Search, som Google tjener sine penge på.

Så man tager ét konkurrenceforvridende element, og erstatter med et andet.

Bevares, det interessante er som sådan ikke at de kræver at man skal bundle deres øvrige produkter for at opnå en "rabat", men om hvorvidt at de kræver af producenterne at de IKKE må bundle konkurrenternes produkter, som jo er det de er blevet fældet på, svjv.

1
22. oktober 2018 kl. 12:01

Om at bede om at få yderligere en bøde. Sikker gentagne gange indtil de retter ind ?

"Derudover vil det spille ind, hvilket europæisk land, en given enhed skal sælges i."

Er der slet ikke nogle google ansatte der kender love og regler i EU, eller er dette et bevidst forsøg på en omgåelse. Som helt sikkert også kan give en MEGET STOR bøde ?