Efter digitalt kørekort: Sundhedskortet kommer i ny app til 10 millioner kroner

Efter digitalt kørekort: Sundhedskortet kommer i ny app til 10 millioner kroner
Illustration: bigstock.
Digitaliseringsstyrelsen lancerede i slutningen af november en digital udgave af kørekortet i en app fra virksomheden Visma. Appen blev kritiseret for at være for dyr - og nu viser det sig, at det gule sundhedskort kommer i en separat app til et tocifret millionbeløb fra samme leverandør.
4. december 2020 kl. 03:45
errorÆldre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Danskernes id-beviser skal digitaliseres, og i sidste uge landede det første af slagsen i form af Digitaliseringsstyrelsens kørekort-app.

Appen er tilsyneladende populær, da den blev downloadet mere end en halv million gange i løbet af de første 24 timer, men det vakte også undren, at en smartphone-app har kostet 45 millioner skattekroner at udvikle.

Det næste digitale id-bevis bliver det gule sundhedskort, der skal lanceres i 2021 - men ifølge Digitaliseringsstyrelsen er det ikke planen bare at lægge en digital udgave af kortet ind i den app, man allerede har betalt 45 millioner kroner for.

I stedet vil man lancere endnu en app - også udviklet af virksomheden Visma.

»Digitalt Sundhedskort genbruger store dele af it-platform og -infrastruktur fra Digitalt Kørekort, og omkostningerne til Digitalt Sundhedskort er derfor en del lavere end til Kørekortet. Sundhedskortet lanceres dog som en separat app i første omgang,« oplyser Digitaliseringsstyrelsens embedsværk til Version2.

Den noget billigere sundhedskort-app løber dog stadig op i et anseeligt millionbeløb.

Log ind og få adgang
Du kan læse indholdet ved at logge ind eller oprette dig som ny bruger.
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
52
7. december 2020 kl. 16:59

Hvis du ikke ligner dig selv på kørekortbilledet, hvordan kan politiet så verificere, at det er dit kørekort, tror du?

51
7. december 2020 kl. 11:50

Den med chippen er ikke dum... måske med en øretaovering som backup ganske som på dyr. Kombineret med et pas som til selskabsdyr hvor dine vaciner m.m. så vil stå i også... Problemet er bare at det ikke kræver konsulenter, dyre rapporter, nye store dyre IT systemer og apps.. og værst af alt det ville virke...

50
6. december 2020 kl. 22:42

hvorfor er det at mange gerne vil have et skrøbeligt device som single point of failure of life ??? et dk idkort med stort billede og måske fingeraftryk i. det skal så kunne bruges til læge, sygehus og almen id. istedet for et skrammel device af en mobilos der løber tør for strøm, går i stykker når jeg taber den eller når jeg selv er gået i stykker sammen med min mobilos. der skal ikke mange 112 til trafikuheld med en smadret telefon så de ikke kan identificere den tilskadekomne førend business casen er helt væk. og så er der huller i sw, hacking osv så mit nemid bliver væk og misbrugt ...

måske var det smartere hvis vi alle gik dyrlægen og blev chippet ;-)

47
6. december 2020 kl. 17:35

Jeg har på intet tidspunkt nævnt, at jeg ville afskaffe det eksisterende. Hvis du har det indtryk, så beklager jeg at ikke have gjort det tydeligt nok. Men jeg bruger ordet supplement og hvis der er en økonomisk gevinst ved at have en digital løsning indover baseret på allerede udviklet teknologi, er det i min optik en business case.
Om man kan genbruge teknologien til et nationalt id-kort også, ville være endnu mere positivt. Igen som et digitalt supplement til en analog løsning til de, der ikke kan eller vil anvende dette.

46
6. december 2020 kl. 13:37

eksempelvis har jeg flere gange fået et nyt kort, fuldstændig identisk med det gamle, udelukkende fordi ejerkredsen bag det lokale lægecenter har ændret sig.

Ja, jeg kører på 6. kort til samme lægehus. Jeg går ud fra at det handler om at man skal have lov at skifte læge gebyrfrit, for det tilfælde at man har foretrukket den afrejsende læge.

Så det er sandsynligvis meget dyrt at man har lagt gebyr på sundhedskortet. Om man så reelt har mindsket antallet af sundhedskort, som farer herreløse rundt, kan vi jo kun gætte på. Der er jo ikke rigtig nogen forskel på kortet, om jeg påstår at have smidt mit kort væk, eller om jeg har fået et nyt, fordi at lægen har fundet andet arbejde.

Man kunne jo bare give folk en "gratis" periode ved hvert skift, istedet for at sende nyt kort automatisk. Det vil give en noget nemmere besparelse.

Jeg tror så ikke at omkostninger er inde i billedet overhovedet, men derimod om at tro sig "smart".

45
6. december 2020 kl. 11:15

Der er gennemsnitligt blevet udstedt ca. 1.770.000 gule sundhedskort hvert år de sidste tre år, hvoraf ca. 120.000 betales af borgeren selv og ca. 1.650.000 er gratis for borgeren. Det koster dig 205,- i gebyr ved en udskiftning. Jeg kan ikke finde dokumentation for hvad de reelle omkostninger er, men selv ved det halve er der derved tale om ca. 165 millioner kroner årligt. Business case siger så break even hvis et digitalt supplement til plastikkortet kan reducere udstedelsen med 100.000 stk. 6%...

Der er nok ingen der vil anfægte at implenteringen af sundhedskortet er mildest talt håbløs, eksempelvis har jeg flere gange fået et nyt kort, fuldstændig identisk med det gamle, udelukkende fordi ejerkredsen bag det lokale lægecenter har ændret sig.

MEN det ændrer intet på at din businesscase lodret forkert, al den stund der, selv hvis overflødige udskiftninger blev barberet væk, ville være mange der ikke havde pas eller kunne "selvbetjene sig selv" osv., som alligevel skal have et kort - plus hovedparten nok vil have både-og for en sikkerheds skyld.

Det helt store problem ligger i at man tror at man løser noget problem (som ikke er der) ved at sætte strøm til en løsning som er broken by design, i stedet for at gribe fat om nældens rod, dvs. redesigne CPR nummeret og indføre et nationalt ID kort (og dermed helt droppe sundhedskortet).

Der er ingen business case i at fortsætte noget som er en misforståelse!

44
6. december 2020 kl. 08:26

Det var så en påstand.</p>
<p>Der er brugerbetaling, hvis udskiftningen skyldes andet end lægeskift.

Der er gennemsnitligt blevet udstedt ca. 1.770.000 gule sundhedskort hvert år de sidste tre år, hvoraf ca. 120.000 betales af borgeren selv og ca. 1.650.000 er gratis for borgeren. Det koster dig 205,- i gebyr ved en udskiftning. Jeg kan ikke finde dokumentation for hvad de reelle omkostninger er, men selv ved det halve er der derved tale om ca. 165 millioner kroner årligt. Business case siger så break even hvis et digitalt supplement til plastikkortet kan reducere udstedelsen med 100.000 stk. 6%...

40
5. december 2020 kl. 10:25

Hvorfor har man ikke bare bygget en fingerscanner til fagligt personale. Så kunne vi identificeres på dette. Vores oplysninger er jo alligevel i en database. Og hvis det ikke var muligt med finger, så ansigt. Tænker det kunne alle vel bruger eller har jeg overset noget?

39
5. december 2020 kl. 09:51

At det koster samfundet en del penge, hver gang, du skifter læge eller bopæl, taber det, ødelægger det og skal have et nyt. Omkostningerne overstiger langt de 10 millioner.

Det var så en påstand.

Der er brugerbetaling, hvis udskiftningen skyldes andet end lægeskift.

Men kom frisk med en forretningsplan. Husk at medtage håndteringen for folk, som ikke kan håndtere en smartfon. Det er jo netop folk, som bruger sundhedskortet ofte.

37
5. december 2020 kl. 07:11

Hvor gemmes fingeraftryk? Skulle lægge hånden på fingeraftryksscanneren sidst jeg fik pas.

34
5. december 2020 kl. 01:19

Hvilket problem har man med de nuværende plastic kort, som skal løses?

At det koster samfundet en del penge, hver gang, du skifter læge eller bopæl, taber det, ødelægger det og skal have et nyt. Omkostningerne overstiger langt de 10 millioner. Det at have en app og dermed reducere behovet for at man som borger har et fysisk kort med sig, som man kan miste, tror jeg på, er en business case i sig selv.

33
4. december 2020 kl. 19:59

Forudsat af at man opgiver korrekt navn og CPR-nummer, men det bliver svært at verifice uden billede af personen, der opgiver det. ;-)

De har næppe mit billede liggende. Og da det er nogen år siden, ligner jeg heller ikke rigtigt mit nuværende ansigt, selv om jeg har kortet med.

Tanken om at politiet har et fotoregister over alle landets indbyggere, et register der jævnligt opdateres, er - sjovt nok - lidt for kinesisk til min smag.

31
4. december 2020 kl. 17:07

Politiet kan jo uden, at man har kørekortet med, kontrollere om man er i besiddelse af et gyldigt kørekort. Kravet stammer fra før digitaliseringstidsalderen. Det havde været billigere at opdatere færdelsloven.

30
4. december 2020 kl. 15:04

Er du sikker på de har det liggende både pas og kørekort? Man kunne nemt forestille sig billede til kørekort bliver kasseret efterfølgende. På passet tror jeg nok at billedet ligger i chippen, hvilket også er derfor man udfører en længere scanning.

28
4. december 2020 kl. 14:29

Jeg syntes det er en fest at jeg nu kan have mit kørekort på mobilen og mit dankort og mine hotelresevationer og mit boarding kort og jeg glæder mig til at kunne få sundhedskortet på mobilen. Prisen på 45 mil for kørekortapp og 10 mil for sundhedskortet syntes ikke voldsom i mine øjne. Havde dog gerne set en løsning til det hele, en form for wallet.

27
4. december 2020 kl. 14:24

Hvorfor skal disse kort digitaliseres? Hvis jeg står i Spanien og skal fremvise kørekort eller sundhedskort eller pas skal jeg alligevel have det fysiske med. Så der er ikke noget at spare på kortene og kun i DK kan man måske undgå at slæbe kortene med.

Hvor mange steder vil i også i DK nemt kunne nøjes med en app udgave? Hos min læge og på apoteket scanner de stregkoden. Det ændres næppe. Over tid, måske. Men kortet vil jeg stadig skulle have med. Hvorfor kan det ikke rummes i en og samme samme app - 'offentlige ids'? Det giver ingen mening at lave en app til hver og lave en app fordi man kan - det skal give reelt mening og værdi og ikke bare fordi det er smart. Eller er det nu smart.

Jeg er også enig i at har man sundhedskortet på sig og kommer ud for et uheld, får et hjertetilfælde, eller andet, så held og lykke med at gætte den 6 cifrede kode til min mobil og få adgang til app. Kortet? Det ligger i min lomme.

Jeg lever af IT og innovation, men jeg kan slet ikke se værdien af disse apps.

23
4. december 2020 kl. 13:07

De har dit pas billede liggende et eller andet sted. De har også dit kørekort billede liggende et eller andet sted.

Men selv om man så ikke har billedet liggende nationalt, så burde man i stedet bruge kræfterne på at lave et (ikke digitalt!) nationalt ID kort, så ville resten kun være et spørgsmål om opslag i backend systemerne.

Samtidig kunne det også bruges i forbindelse med rejser inden for Schengen området - og hvis man så koblede den indvendige side af hovedet til, så brugte man den fri bagside af EU sundhedskortet til det.

Dvs. inden for Schengen området kan et pas plus 3 plastikkort blive til et kort (som også virker uden strøm!) - og så kunne folk uden kørekort også få et validt billed ID.

22
4. december 2020 kl. 12:51

Ja og tilmed kan app'en ikke læse kørekortet så den er kasseret - ubrugelig.

21
4. december 2020 kl. 12:39

For de intreserede er Lakeside rapport et kig værd.

Deres anbefaling:

Lakesides primære anbefaling er derfor, at parterne på sundhedsområdet iværksætter en umiddelbar og relativ billig sikring af sundhedskortet (som beskrevet i afsnit 3.2.1, dvs. med QR-kode, løbenummer, spærreliste men uden billede og øvrige sikringstiltag). Samtidig etableres der en tilsvarende digital løsning (som beskrevet i afsnit 4.2”Det Digitale Sundhedskortmed optionelt billede”). Den digitale løsning kan udvikles og implementeres umiddelbart, mens muligheder for ændringer i det fysiske kort kan afhænge af den kontrakt, der pt. er indgået og måske først kan implementeres ved næste kontraktperiode.
Parallelt med dette anbefaler Lakeside, at Sundhedsministeriet går i dialog med øvrige relevante ressortområder, med henblik på at afdække mulighederne for udvikling af et egentligt dansk nationalt identitetskort (fysisk ogdigitalt). Hvis dette udvikles, vurderes det, at sundhedskortet helt kan udfases uden større negative konsekvenser for sundhedsområdet hhv. sekundære anvendelser.

19
4. december 2020 kl. 12:21

politiet har ikke og vil ikke få et billede af borgerne

Hvorfor vil de ikke det? De har dit pas billede liggende et eller andet sted. De har også dit kørekort billede liggende et eller andet sted. Hvis man viser de billeder der hører til det CPR nummer som bliver opgivet, så er det præcis ligeså sikkert som pas verifikation.

17
4. december 2020 kl. 11:49

Endnu en løsning, der leder efter et problem.

Præcis.

Jeg kommenterede det også omkring kørekortet:

https://www.version2.dk/artikel/digitaliseringsstyrelsen-lancerer-koerekort-app-1091671#comment-419687

Det er så himmelråbende ubegavet at sætte strøm på et passivt kort at det gør ondt, og især sundhedskortet som ingen information af værdi bærer - det eneste det egentlig oplyser er det defekte CPR nummer.

Jeg kunne forstå hvis det var rejsekortet der blev appificeret, men sundhedskortet og kørekortet giver ingen mening - det skulle da kun være at prøve at bilde folket ind at vi er åh-så-digitale-frontløbere her i landet.

Forløbig er der kastet over 100 millioner i kloakken til en vi-skal-vise-handlekraft værdiløs smitteopsporingsapp, en inderligt overflødig kørekortapp, og en endnu mere overflødig vis-CPR-nummerapp - tænk hvor meget gavn de penge i stedet kunne have givet i f.eks. sundhedsvæsenet, eller til at sørge for at ældre kunne vaskes mere end hver 3'die uge.

Men næh nej, lad os endelig bruge en masse penge på at djØFFERne kan pudse deres digitale glorie, så skide være med de gamle og de syge.

OT - hvorfor er V2 blevet så kvalmende langsomt?

16
4. december 2020 kl. 11:48

Udvikling af apps koster. Jeg kan simpelthen ikke komme op i det røde felt over at vi i Digital-Danmark bruger penge på at få udviklet apps.

Det er ikke et problem at der bliver udviklet apps.

Det er et problem at der bliver udviklet komplet overflødige apps, i stedet for at løse reelle problemer.

(Og så er prisenogså et problem – ja, det koster noget hvis man ikke sender udviklen til tredjeverdenslande, men prisen på de her hhv. køre- og sundhedskort apps er helt hen i vejret).

15
4. december 2020 kl. 11:42

I dag tjekker de allerede om navn og det CPR-nummer man siger passer sammen. Som det blev foreslået skal Politiets computer bare kunne vise et billede

og det er netop der er problemet, politiet har ikke og vil ikke få et billede af borgerne

14
4. december 2020 kl. 11:42

Man kan fint bo og arbejde og have Dansk sygesikringskort uden at have dansk Pass eller kørekort for den sags skyld, så det bør jo være noget man kan aktivere med NemID Og det bør og være mulig at have sine barns sygesikringskort i den app, har de tængt på det? Norman i DK

26
4. december 2020 kl. 14:23

Mig bekendt gemmes en digital kopi af dit pasbillede fra sidste gang du betalte skat for at få et nyt selv om det gamle ikke fejlede noget

12
4. december 2020 kl. 11:11

Endnu en løsning, der leder efter et problem. Lad mig citere: A bureaucrat will always neglect success and reinforce failure. (mine stavefejl)

I har forhåbentligt opdaget, at hvis I skifter pinkode på brugerinterfacet i jeres telefon, skal kørekort-app'en reinstalleres????

11
4. december 2020 kl. 10:59

Udvikling af apps koster. Jeg kan simpelthen ikke komme op i det røde felt over at vi i Digital-Danmark bruger penge på at få udviklet apps.

og det er endda med GDPR-briller jeg siger det.

9
4. december 2020 kl. 10:49

Hvordan beviser du at det er dit cpr nummer du fortæller politiet? Hele balladen er at myndighederne skal være sikre på at du er den du er og til det er et tilfældig nummer du fortæller dem ikke nok.

8
4. december 2020 kl. 09:33

Jeg forstår heller ikke helt hvad grunden til al den digitalisering her skal til for.

Hvis du er indblandet i et trafikuheld, kan dit smartdevice blive smadret så det er umuligt at udlæse informationer fra det.

Hvordan skal redningsfolk på stedet så kunne identificere dig, og dermed kunne få oplysninger om evt allegi mod bestemte medicin typer, eller blodtype. ? Samtidig vil det bliver forsinket at kunne få fat i familien, hvis de skal nå forbi sygehuset og tage afsked inden sidste åndedræt.

Hvor længe går der så inden en blackhat finder ud af og få telefonen til at vise forkert navn/billede på en person de vil have i problemer?

Ja jeg ser måske for "negativt" på det, men synes der er en tendens til at tage imod al digitalisering med samme woooooow udbrud som da elektriciteten kom frem, eller da de opdagede uran og atomstråling så alle produkter blev "forbedret" ved at blive radioaktive.....

7
4. december 2020 kl. 09:18

Jeg forstår ikke helt tallet. Hvordan er man kommet frem til det? Google Play siger 100.000+ downloads dags dato, dvs. at der skal være 400.000 iPhone downloads? Det var så de første 24 timer. Så hvis det er højere, så er det iOS, der går op?

Det giver ikke helt mening. Måske er det fordi, der tælles pr. download og ikke pr. bruger.

6
4. december 2020 kl. 09:12

Jeg har ikke fulgt debatten voldsomt tæt, men jeg kan simpelthen ikke finde grunden til at de her ting skal digitaliseres. Hvilket problem har man med de nuværende plastic kort, som skal løses?

Hvis problemet er, at man kan have glemt sit kørekort, så kan det løses på en anden, og efter min mening bedre, måde: Nemlig at vi helt fjerner behobet for at have et kørekort med sig. Sig dit navn og CPR nummer til politiet. De slår dig op i deres system. Hvis det matcher billedet og systemet siger du har et kørekort, så er alt fint.

Alle har vel prøvet engang imellem at have glemt sundhedskortet til fx. tandlæge eller egen læge. Det fungerer fint bare at sige sit CPR nummer. Så grunden til vi har kortet, som jeg ser det, er primært at skeln mellem sygesikringsgrupperne. Men igen, man siger sit CPR nummer, og personalet kontrollerer at det stemmer overens med, hvad de forventer, og så behøver vi ikke vores sygesikringskort mere.

Jeg siger ikke at mine idéer er perfekte, men perspektivet jeg foreslår er at i stedet for bare at stoppe dem på mobilen, så ville reel fremskridt være at finde måder at undvære dem på, så livet rent faktisk blev nemmere for borgerne.

Lige nu skal man enten have sin telefon, eller sine kort med sig, så man skal stadig medbringe ngoet fysisk, som kan glemmes.

4
4. december 2020 kl. 08:51

Så kan man jo fortsætte med at bruge det fysiske kørekort. Der er jo ikke noget krav om at bruge det virtuelle - det er bare et tilbud.

3
4. december 2020 kl. 08:40

Gav vide om borgerne, der bruger disse ville blive mistænkelige nå app's kræver positionsdata, lov til at benytte mikrofon/kamera eller beder om lov til at se ens kontakter?

Kender du til offentlige apps, som gør det?

2
4. december 2020 kl. 08:39

Kørekort-appen kræver ikke kun en ret ny smartphone, den kræver også at man har et gyldigt pas. Hvem i alverden vil gå ud og købe et nyt pas midt i en corona-tid?

Den fadæse håber jeg ikke bliver mere udbredt, for så tvinger man folk til at købe og forny et dokument som langt fra alle har brug for. Det koster ikke noget at få et sundhedskort og det samme burde gælde for den digitale version. Jeg kan lige se turen til lægen: "Dit sundhedskort virker ikke. Du skal have fornyet dit pas". Den gælder jo for det digitale kørtkort.

1
4. december 2020 kl. 08:11

Det lader til at Staten gå all-in på app's.

Gav vide om borgerne, der bruger disse ville blive mistænkelige nå app's kræver positionsdata, lov til at benytte mikrofon/kamera eller beder om lov til at se ens kontakter?