Efter cyberangreb: Activision-data angiveligt lækket på hackerforum

28. februar kl. 10:35
Efter cyberangreb: Activision-data angiveligt lækket på hackerforum
Illustration: Bigstockphoto / Sergei Elagin.
Medarbejderdata som navne, telefonnumre, jobtitler er værdifulde for hackere, der forsøger sig med phising-angreb, som netop var den type angreb, der sikrede hackerne adgang til Activisions interne it-systemer.

Et data dump bestående af 19.444 unikke poster indeholdende fulde navne, telefonnumre, jobtitler, lokationer og e-mailadresser på, hvad der angiveligt er ansatte i spiludvikleren Activision, er 5. december 2022 blevet lækket på hackerforummet Breached. Hackerne hævder, at data er stjålet fra Activisions Azure-database.

Det skriver Bleeping Computer.

Læs også: Activision ramt af succesfuld smishing: Hackerne fik adgang til interne systemer

#ACTIVISION AZURE database has been added to the hacker's forum. The user claims that the database contains 19,444 unique records of employee information which was dumped on December 5th, 2022.#DarkWeb #cyberrisk #DataBreach #DeepWeb pic.twitter.com/UHEVlo2dSa

— FalconFeedsio (@FalconFeedsio) February 27, 2023

Nyheden kommer i kølvandet på, at Activision bekræftede, at selskabet var offer for et vellykket smishing-angreb, der resulterede i, at hackerne fik adgang til virksomhedens interne it-systemer. Activision sagde efterfølgende, at ingen følsomme medarbejderdata blev stjålet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»4. december 2022 adresserede vores informationssikkerhedsteam hurtigt et SMS-phishing-forsøg og løste det hurtigt. Efter en grundig undersøgelse afgjorde vi, at ingen følsomme medarbejderdata, spilkode eller spillerdata blev tilgået,« lød det dengang.

Læs også: Digitaliseringsminister og flere partier sletter TikTok

Denne type data er blandt andet værdifulde for hackere, der forsøger sig med netop phishing-angreb.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger